Realityprogram stjernetegn
Hvilket reality-program skal du være med i?© DR, André Blinkilde, Per Arnesen, Lars E. Andreasen, TV 2

Dit stjernetegn fortæller, hvilket reality-program du ville være den perfekte deltager i

Der er ét tegn, der ville være den perfekte Bachelor – kan du gætte hvilket?

1. november 2021 af Ida Storm Frøslev Hansen

Tjekker du dit dagshoroskop lige så ofte, som du tjekker din Instagram, og ved du, at ascendant og månetegn ikke er et eller andet hokus pokus, men derimod kan sige ret meget om hvem, du er som person? Og elsker du realityprogrammer (vær' ærlig, selvfølgelig gør du det!)?

Så er du kommet til det helt rigtige sted, for i denne artikel forener vi to af de ting, vi på Woman-redaktionen elsker mest: Stjernetegn og reality-tv! Find ud af, hvilket realityprogram du ville være den perfekte deltager i, udfra dit stjernetegn, lige her!

Tyr – Forsidefruer

Fødselsdag: 21. april – 21. maj

Tyren eeelsker luksus, og derfor er du, der er Tyr, den oplagte forsidefrue! Ture til Dubai, lækre fotoshoots i dyre kjoler og skønne frokoster på Vedbæklund? Det er da lige noget for dig! 

Desuden er du jo lidt af en stædig rad, så vi er på ingen måde i tvivl om, at du ville give Tina og Jannis fight kamp til stregen. 

Tyren skal være med i Forsidefruer
Tyren skal være med i Forsidefruer.© Lars E. Andreasen/NENT Group

Vædder – Robinson Ekspeditionen

Fødselsdag: 21. marts - 20. april

Vædderen er mildest talt lidt af et konkurrencemenneske, og derfor er vi også sikre på, at du, som Vædder, ville klare dig sygt godt i Robinson! Du har SÅ meget gåpåmod, vilje og power, og derfor vil nætter uden søvn, dage uden mad og hårde dyster ikke være noget problem for dig. 

Vi glæder os til at se dig med den ene talisman efter den anden, når du gang på gang vinder dyster! 

Vædderen skal være med i Robinson.
Vædderen skal være med i Robinson. © Janus Nielsen / Nent Group

Tvilling – Paradise Hotel

Fødselsdag: 22. maj - 21. juni

Tvillingen er den fødte Paradiso, og det er bestemt heller intet tilfælde, at hele seks ud af ti Paradisoer i dette års Paradise er Tvilling!

Tvillingen er verdensmester i manipulation, og du vil derfor kunne få hvilken som helst spiller snoet om din lillefinger. Derudover er Tvillingen super social og siger aldrig nej til en god fest. Det eneste, du mangler for at vinde næste års Paradise, er et fly til Mexico!

Tvillingen skal være med i Paradise Hotel.
Tvillingen skal være med i Paradise Hotel. © NENT Group - Viaplay/Janus Nielsen

Krebs – Gift ved første blik

Fødselsdag: 22. juni - 23. juli

Krebsen er ekstremt romantisk, og der er ingen tvivl om, at du tror på kærlighed ved første blik. Derfor skal du selvfølgelig også være med i datingprogrammet over dem alle: Gift ved første blik.

Du vil kæmpe med næb og klør for at få dit match til at fungerer, for en Krebs giver aldrig op på kærligheden!

Krebsen skal være med i Gift ved første blik
Krebsen skal være med i Gift ved første blik.© Snowman Productions

Løve – Bachelor

Fødselsdag: 24. juli - 23. august

Hvis der er noget, en Løve elsker, så er det spotlight! Derfor vil du også klare dig perfekt i et program, hvor du er centrum for hele molevitten, og hvilket program er bedre til det end vores allesammens nye favoritdatingprogram, Bachelor?

Du vil være verdens bedste bachelor (hvilket Jaffer, der selvfølgelig også er Løve, viste i sidste sæson), fordi du er god til at få alle til at føle sig specielle, god til at lytte, og ikke mindst god til at være the center of attention. Du kan lige så godt allerede nu begynde at øve dit: “Vil du tage imod min rose?”.

Løven skal være den nye Bachelor
Løven skal være den nye Bachelor.© Lotta Lemche/TV 2

Jomfru – Den store bagedyst

Fødselsdag: 24. august - 23. september

Jomfruen er den tjekkede type: Du har orden i dine ting, du er super velforberedt, du er logisk og deltajeorienteret. Lyder det som den perfekte deltager til Den store bagedyst? Det tror vi vist nok lige, at det gør!

Du er sirlig og perfektionistisk, og derfor vil dine kager altid være helt og aldeles perfekte! Du er ikke typen, der tager sygt mange skøre chancer, så det er ikke, fordi du bliver den næste Tobias Hamann.. Mere Frederikke Legaard, Annemette Voss-typen. Sejt!

Jomfruen skal være med i Den store bagedyst.
Jomfruen skal være med i Den store bagedyst.© DR

Vægt – Nybyggerne

Fødselsdag: 24. september - 23. oktober

Vægten er ikke super vild med store konflikter, så det er hverken Ex on the beach eller Paradise Hotel, du skal melde dig til. Dog er du en æstetiker udover det sædvanlige, og derfor vil du være den perfekte deltager til Nybyggerne!

Du har øje for mode, former og farver, og så er du ikke bange for at tage chancer, når det kommer til udtryk. Derfor er vi sikre på, at du ville kunne skabe et sindssygt smukt hjem i Nybyggerne

Vægten skal være med i Nybyggerne.
Vægten skal være med i Nybyggerne.© André Blinkilde/TV2

Skorpion – Alene i vildmarken

Fødselsdag: 24. oktober - 22. november

Skorpionen er selvsikker, og din mavefornemmelse er så god, at den nærmest er din sjette sans! Du elsker dine tætte venner og familie, men elsker lige så meget at være alene, og grundet de ting, tror vi, at du ville være ekstremt god i et program som Alene i vildmarken!

Du ville kunne mærke, når der er fisk i dit fiskenet, hvornår du skal prioritere din energi på at bygge en tipi, og hvornår du skal prioritere at hvile, og så ville du ikke have noget problem med at tulle alene rundt i en månedstid. Er det lige en perfekt deltager til Alene i vildmarken eller hvad? 

Skorpionen vil være den perfekte deltager i Alene i vildmarken.
Skorpionen vil være den perfekte deltager i Alene i vildmarken. © United/Dr.dk

Skytte – Korpset

Fødselsdag: 23. november - 21. december

Skytten er indehaveren af jordens største ja-hat! Du siger aldrig nej til en udfordring, og du eeelsker at prøve nye ting: Allerhelst nogle ting, der kan flytte på dine grænser. Derfor er der ingen tvivl om, at du ville være jordens største stjerne i et program som Korpset, hvor du virkelig kan blive udfordret på både din fysisk og din psyke.

Du hader desuden at sidde stille, og derfor vil et program som Korpset, hvor du skal igennem mange hårde fysiske ting, så som løbe op og ned af bjerge, svømme i iskoldt vand og hoppe ned fra høje klipper, give dig det største adrenalin-kick og tilfredsstilelse. 

Skytten skal være med i Korpset.
Skytten skal være med i Korpset. © Lars E. Andreasen/TV 2

Stenbuk – Løvens hule

Fødselsdag: 22. december - 20. januar

Hej din lille arbejdshest! Som Stenbuk er du jo super ambitiøs, målrettet og ekstremt god til struktur og planlægning, og derfor har du også stor succes med de ting, du gør. Du ELSKER at lykkes med de ting, du sætter dig for, men noget, du faktisk elsker endnu mere, er at kunne dele din visdom ud til andre, og se dem lykkes.

Derfor ville du være en mega god løve i Løvens hule. Ryk dig, Jesper Buch, der er en ny løvei byen, og det er den her seje Stenbuk!

Stenbukken skal sidde side om side med Jesper Buch i Løvens hule.
Stenbukken skal sidde side om side med Jesper Buch i Løvens hule. © Per Arnesen/DR

Vandmand – Hjem til gården

Fødselsdag: 21. januar - 19. februar

Som Vandmand er du utraditionel og visionær. Derfor ville du også elske at leve i et helt andet samfund, hvor fællesskab er kernen, og autoriteter ikke dominerer, og derfor ville Hjem til gården, hvor alle deltagerne skal leve som man gjorde for 100 år siden, lige være programmet for dig!

Du er social og en holdspiller, og derfor ville du også klare dig rigtig godt i fællesskabet i dette program. Programmet er desuden et lidt atypisk realityprogram med lidt atypiske realitydeltagere, og derfor vil et unikum som dig faktisk også passe meget godt ind i netop dét program. 

Vandmanden skal en tur 100 år tilbage i tiden i Hjem til gården
Vandmanden skal en tur 100 år tilbage i tiden i Hjem til gården. © Lotta Lemche/TV2

Fisk – Queer Eye

Fødselsdag: 20. februar - 20. marts

Fisken er følsom, kreativ og har en fantastisk fantasi, og derfor skal du også være med i et program, hvor dine kreative egenskaber virkelig kan folde sig ud. Desuden hader du konflikter og drama, og derfor vil et kreativt, hyggeligt, rørende program som Queer Eye være det perfekte program for dig!

Du bliver desuden let rørt og har meget let ved at føle sympati med andre, derfor ville du have nemt ved at sætte dig i Queer Eye-deltagernes sted. Antoni fra Queer Eye er faktisk også Fisk, så det giver jo god mening, at du vil være en sand stjerne i dette program!

Fisken skal være med i Queer Eye
Fisken skal være med i Queer Eye.© Ryan M. Collerd/Netflix

Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Du vil (garanteret) også kunne lide