Stjernetegnet Fisken
Vi har samlet en række ting, der er værd at vide om stjernetegnet Fisken.© Woman.dk

Stjernetegnet Fisk

Hvordan er Fisken i et forhold og som single? Hvilke styrker har stjernetegnet? Og hvad siger dagens horoskop om Fisken i dag?

1. marts 2020 af Zenia Andine Kehlet

Fødselsdag: 20. februar - 20. marts

Element: Vandtegn

Stjernetegnet Fisk – som på latin hedder Pisces – er et stjernetegn fyldt med følelser. Du deler gerne ud af dig selv, og andre mennesker kan altid regne med, at du giver et råd med på vejen. Du vil gerne leve livet på din egen måde og have lov til at drømme – og dem kan du nemlig godt flygte ind i, når du synes, virkeligheden ser lidt vanskelig ud. 

Herunder kan du læse mere detaljeret om, hvilke styrker og udfordringer stjernetegnet Fisken har – du kan også blive klogere på, hvordan Fisken er i et forhold, som single og som forælder. Er du selv Fisk i stjernetegn? Så er det sjovt (og måske lærerigt!) at læse, om stjernerne har ret i deres analyse af dig.

Du kan desuden læse Fiskens horoskop for i dag her.

Stjernetegnet Fisken
Fisken er et følsomt tegn, og derfor er det godt at have krystallen Aquamarine. © Woman.dk

1. Fiskens styrke 

Stjernetegnet Fiskens største styrke er, at du er ualmindeligt gavmild. Du deler ud af alt lige fra gode råd om kærlighed og dating til råd om tøj og filmanbefalinger. Du er meget generøs og har heller ikke et problem med at betale regningen, når du er ude med en veninde. 

2. Fiskens udfordring

Fiskens udfordring er de større problemer, der opstår i livet, og hvordan der skal tages hånd om dem. Små problemer som tøjkrise mandag morgen er ingenting – det er de store problemer, du har svært ved at håndtere. Det kan være let at lade som ingenting og håbe på, de går over af sig selv – selvom du inderst inde godt ved, at det ikke er en realitet. 

Stjernetegnet Fisken
Stjernetegnet Fiskens største styrke er, at du er ualmindeligt gavmild.© Woman.dk

3. Fisken i et parforhold

Du elsker alt, der har med romantik at gøre, og dit gavmilde jeg vil selvfølgelig sørge for, at det er noget, din partner kommer til at opleve. Du er god til romantiske gestuser – både i form af søde ord, men også gaver og opmærksomhed. 

Romantiske dates og ferier er lige dig – her kan I nemlig bruge alverdens tid på at nyde hinanden. Du elsker at være i et forhold, men der skal være god kemi imellem jer. Kemien er altafgørende for, at det fungerer for dig.

Du er en meget loyal partner, som virkelig dedikerer dig 100 procent i et forhold. 

4. Fisken som single

Du drømmer om at finde den helt rigtige kæreste, hvor du bare kan mærke, at det skal være jer. Som den romantiker, du er, har du sikkert allerede planlagt jeres bryllup – du venter kun på at finde ham, der skal stå ved din side i kirken. 

Stjernetegnet Fisken vil gerne dele ud af dine følelser og er ikke bange for at blive såret, så du kaster dig gerne ud i kærligheden, når den kommer din vej. 

Stjernetegnet Fisken
Stjernetegnet Fisken elsker alt, der har med romantik at gøre.© Woman.dk

5. Fiskene som forældre

Der er ingen tvivl om, at du bliver den kærlige forælder! Du er både sød, kærlig og følsom, og de følelser deler du gerne med dit barn. Dit barn vil vide, at der altid er mulighed for at komme til dig – om det er for en god snak eller et varmt kram, så er dine arme åbne. 

Du vil gøre alt for, at dit barn lærer om livet, og finder ud af hvad de gerne vil opnå, og hvem de er. Det betyder selvfølgelig også, at du vil give det frie tøjler og lade det stå på egne ben, men selvfølgelig altid være der, når det har brug for dig. 

6. Kendte personer født i Fiskens tegn

Du er ikke den eneste, der besidder Fisken virvar af følelser og gerne deler ud af dem. Her har vi samlet en række kendisser med samme stjernetegn som dig:

  • Rihanna (20. februar)
  • Silas Holst (20. februar)
  • Drew Barrymore (22. februar)
  • Pia Kjærsgaard (23. februar)
  • Justin Bieber (1. marts) 
  • Mikkel Kessler (1. marts) 
  • Pilou Asbæk (2. marts) 
  • Camilla Cabello (3. marts) 
  • Ida Corr (14. marts)
  • Eva Longoria (15. marts)
  • Mille Dinesen (17. marts) 
Eva Longoria og Rihanna Fisk stjernetegn
Eva Longoria og Rihanna er født med stjernetegnet Fisk.© Wenn

Kilder: “Fiskene” af Linda Goodman, Magichoroscope, Astrofame, Beliefnet, Horoscope, Sweetyhigh, Yourtango

Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.