Læge og fotograf
Hvad mon stjernerne siger om netop dit perfekte job?© Getty Images

Her er det job, netop dit stjernetegn ville være fantastisk til

Stjernerne guider dig til dit ultimative job – har du mon en skuespiller eller astronaut i maven?

25. marts 2021 af Ida Storm Frøslev Hansen

Har du nogensinde siddet ved dit skrivebord, på dit kontor eller ved kassen i Brugsen og tænkt: 'åh, jeg hader det her', så er det måske tid til at tune ind på stjernernes karriere-råd! Ligesom alle andre aspekter i dit liv, har dit stjernetegn nemlig indflydelse på de ting, du er god til – og dermed kan stjernerne være behjælpelige i din søgen på det helt perfekte job. 

I denne artikel klæder vi dig på til lige præcis det job, du på baggrund af dit stjernetegn vil være en absolut boss til (ja, bogstaveligt talt!). 

Vædderen
© Woman.dk

Vædderen

Fødselsdag: 21. marts - 20. april

Som Vædder er du den fødte leder, og du vil uden tvivl være en badass-boss! Men du kan have nogle udfordringer med chef-jobbet. Du har ikke jordens bedste tålmodighed (vær' ærlig, det har du hørt før), og derfor vil du ikke være vild med at have mange ansatte under dig eller have gang i mange projekter på samme tid. Du er dog så meget konkurrencemenneske, at du vil gøre alt, du kan, for at blive verdens bedste chef! 

Det bedste job for dig vil derfor være en krydsning mellem lederskab og konkurrence – du vil for eksempel være en fantastisk personlig træner eller iværksætter, hvor du kan være din egen chef. 

Tyren
© Woman.dk

Tyren

Fødselsdag: 21. april - 21. maj

Som Tyr har du ben i næsen og er rigtig god til praktisk arbejde, hvilket gør dig til en virkelig god medarbejder! Du er en holdspiller, og selvom din stædige natur godt kan virke lidt intimerende på dine kollegaer i starten, vil de hurtigt lære, at du er en kollega sendt fra himlen. Som Tyr er du også vild med smukke ting og en stabil rutine. 

Et perfekt job for Tyren kan derfor være et job indenfor indretnings- eller skønhedsindustrien: For eksempel frisør, indretningsarkitekt eller designer. 

Tvillingen
© Woman.dk

Tvillingen

Fødselsdag: 22. maj - 21. juni

Tvillingen trives i miljøer med høj puls, variation, dynamik og muligheden for at dykke ned i flere forskellige ting. Du er enormt social og elsker derfor at være omringet af mange mennesker, du kan dele dine tanker og din viden med. Du trives ikke med at sidde bag et skrivebord hele dagen og ville helt sikkert hurtigt føle dig ensom, hvis du ingen kollegaer havde. 

Det perfekte job for Tvillingen kunne dermed være indenfor reklamebranchen, PR eller projektledelse. Dog ville du også være en fantastisk skolelærer!

Krebsen
© Woman.dk

Krebsen

Fødselsdag: 22. juni - 23. juli

Som Krebs er du enormt omsorgsfuld og vil derfor være enormt god i jobs, hvor du skal passe, pleje og tage hånd om mennesker, dyr eller lignende. Du er smadder god til problemløsning, og hvis du kan gøre andre mennesker glade, er du helt tilfreds med dit job! Du klarer dig rigtig godt i karrierer, hvor du kan se, at du gør en forskel.

Derfor vil Krebsens perfekte job være jordens bedste pædagog, sygeplejerske eller psykolog. 

Løven
© Woman.dk

Løven

Fødselsdag: 24. juli - 23. august

Løven er uden tvivl det mest charmerende tegn – og du ved det godt selv! Hvis du er Løve, elsker du sikkert at få lidt opmærksomhed, og dit drug er uden tvivl anerkendelse og bekræftelse i, at du er god til det, du gør. Du kan godt lide at være i centrum og føle dig vigtig. 

Hvis du har noget på hjertet, kunne et rigtig godt job for Løven være politiker. Udover en karriere indenfor politik vil du uden tvivl også være en vidunderlig TV-vært. 

Jomfruen
© Woman.dk

Jomfruen

Fødselsdag: 24. august - 23. september

Jomfruen – astrologiens største perfektionist og altid til tjeneste for andre. Du er hensynfuld og beskyttende overfor de, du holder af, men forventer også altid, at folk omkring dig gør sit bedste – også på en arbejdsplads. Du har en tendens til at være hård mod dig selv og har altid tårnhøje forventninger til din egen præstation (hey Jomfru, du gør det godt nok!).

Fordi du er så perfektionistisk, vil du virkelig shine i et job som ingeniør, hvor der er meget fokus på præcision. Hvis du ikke er så meget til tal, men mere til mennesker, ville et godt job for en Jomfru også være terapeut eller psykolog – du vil altid gøre dit absolut ypperste for, at dine klienter går gladere ud ad døren.

Vægten
© Woman.dk

Vægten

Fødselsdag: 24. september - 23. oktober

Som Vægt er det ekstremt vigtigt for dig, at alle har det godt. Du er hele vennegruppens mægler og søger altid peace, love and harmony. Du er god til at bringe folk sammen og at forstå de folk, du har omkring dig. Det er en kæmpe fordel at være så god social, som du er, ude på arbejdsmarkedet!

En idéel karriere for dig vil være alt, hvor du skal arbejde med mennesker og gøre dem glade – det kan være bryllupsplanlægger, tatovør eller en stilling indenfor Human Ressource

Skorpionen
© Woman.dk

Skorpionen

Fødselsdag: 24. oktober - 22. november

Skorpionen kan holde på hemmeligheder bedre end nogen anden, og det kan du faktisk bruge i din karriere. Du kan nemlig varetage stillinger, der kræver diskretion. Derudover har du det største hjerte, og elsker at gøre en forskel for andre – selv, når du intet får ud af det. 

Derfor kan du gå to veje i din karriere: Du vil være en vanvittig god hemmelig agent for PET, men du vil også være den absolut bedste dyrelæge! 

Skytten
© Woman.dk

Skytten

Fødselsdag: 23. november - 21. december

Som Skytte har du en evne til at kunne tale med alle. Du er inspirerende, hårdtarbejdende, en holdspiller og er enormt god til at tilpasse dig forandring – var der nogen, der sagde den perfekte medarbejder? Det tror vi nok lige, der var! Derfor er der også vildt mange karrierer, der passer til dig. Det eneste, du umiddelbart ikke trives så godt i er hieraki og alt for mange regler (nej tak til en fremtid i militæret). 

Det ideelle job for dig vil for eksempel være et i rejsebranchen. Du er så god til at forstå fremmede kulturer og vil derfor kunne trives godt i udlandet. Derudover vil du være en mega god efterskole- eller højskolelærer, hvor du kan inspirere eleverne og være social. 

Stenbukken
© Woman,dk

Stenbukken

Fødselsdag: 22. december - 20. januar

Som Stenbuk er du seriøs, pragmatisk og organiseret – men bestemt ikke kedelig! Du har enormt meget karisma, entusiasme og er vildt god til at lede et hold. Du er ikke skræmt af autoriteter, for du ved, at hvis du arbejder hårdt, kan du også nå til tops. Som Stenbuk kan du godt være lidt af en arbejdsnarkoman, og du kunne aldrig finde på at holde fri, inden dine opgaver er klaret. 

Stenbukken er den perfekte manager, administrator eller chef nærmest indenfor alle brancher. Du er enormt detaljeorienteret, hvilket også vil gøre dig til en god arkitekt, designer eller ingeniør. 

Vandmanden
© Woman.dk

Vandmanden

Fødselsdag: 21. januar - 19. februar

Som Vandmand er du ekstrem kreativ og trives ikke altid i 8-16 jobs. Hvis du ikke kan sove om natten, synes du, det er fedt, at kunne løse dine opgaver der og så holde lidt fri om dagen. Du får altid nogle crazy idéer, der dog ofte viser sig at være sindssygt gode. Dine usædvanlige metoder kan være tiltalende for nogle, og for andre vil de simpelthen være for vilde. 

Derfor vil du som Vandmand trives virkelig godt i kreative brancher – som fotograf, i et galleri eller måske på et museum for moderne kunst? Du vil også være en god skuespiller eller musical artist. Men først og fremmest vil du være en god selvstændig, hvor du kan styre din egen tid og videreudvikle på dine vilde idéer. 

Fisken
© Woman.dk

Fisken

Fødselsdag: 20. februar - 20. marts

Som Fisk er du meget fleksibel – du er utrolig optaget af, hvordan du er den bedste medarbejder og vil derfor altid gøre dit absolut bedste på arbejdspladsen. Du er god i mange jobs, men du vil helt sikkert have det bedst, når du finder et job, der kan kombinere din følsomme og kreative side. 

Et godt job for dig vil derfor være musiklærer, filminstruktør eller bryllupsfotograf, hvor du kan kombinerer dine bedste egenskaber. Hvis du er en af de Fisk, der ikke føler sig så kreativ, vil et job som læge være helt ideelt for dig.

Kilde: Marieclaire.com

Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.