Vi kan vist alle godt finde på at fortælle en lille løgn i ny og næ for enten at gøre os selv eller andre glade (også selvom vi ikke helt vil indrømme det).
Her kan du finde ud af, hvilken løgn der er din mest brugte baseret på dit stjernetegn. Og har du ikke helt styr på, hvilket stjernetegn du er, så kan du finde dit lige her.
Vædder
Fødselsdag: 21. marts - 20. april
Personer, der er Vædder i stjernetegn, lyver typisk, når de er overanstrengte eller overbebyrdede.
Vædderen kan ikke lide at skuffe eller svigte folk, og derfor kan den heller ikke lide at fortælle, hvis den har lovet at gøre noget, den ikke kan fuldføre.
Som Vædder vil du gerne det hele, og det er derfor heller ikke utænkeligt, at du kan komme ud i situationer, hvor du har svært ved at balancere både karriere, familie, kærlighed og venskaber. Men selv der vil det kræve utroligt meget for en Vædder at indrømme, at der måske er for mange ting i gang på samme tid.
Tyr
Fødselsdag: 21. april - 21. maj
Tyren vil typisk lyve om sine egne følelser for ikke at blive såret.
Som Tyr har du svært ved at håndtere svigt som for eksempel at komme videre efter en omgang hjertesorg. Derfor vil du også gøre meget for ikke at lade det komme så vidt. Ja, du vil endda lyve omkring dine følelser i et forsøg på at overbevise dig selv om, at du er ligeglad.
Et eksempel kan være, at du afviser din følelse af jalousi i et parforhold. På den måde forsøger du at overbevise dig selv om, at alt er i den skønneste orden, fordi du kan have svært ved at navigere i følsomme situationer.
Tvilling
Fødselsdag: 22. maj - 21. juni
Tvillingens mest brugte (lille) løgn er at give komplimenter til andre, selvom den ikke helt mener det.
Som Tvilling har du talegaverne i orden, og du har en helt særlig evne til at overbevise folk. Tvillingens måde at vise omsorg på er gennem komplimenter, og derfor vil du også ofte give komplimenter til de mennesker, du godt kan lide.
Det er faktisk ikke bevidst, at Tvillingen kan komme til at give et kompliment, den måske ikke helt mener. De søde og opmuntrende ord kommer nemlig helt naturligt til den.

Krebs
Fødselsdag: 22. juni - 23. juli
Krebsen forsøger at fremstå positiv, selv når den er trist eller såret.
Som Krebs er du er tilbøjelig til at lade negative tanker påvirke dig. Samtidig er du utroligt god til at hele dig selv og få det gode humør frem igen. Derfor siger du det heller ikke så ofte højt, når du har det dårligt, da du føler, at det er lettere at håndtere svære perioder selv.
Løve
Fødselsdag: 24. juli - 23. august
Er du Løve i stjernetegn, så kan du godt finde på at lyve dig selv lidt bedre, end du egentlig er.
Det er ingen hemmelighed, at Løven har masser af selvtillid. Derfor sker det også af og til, at Løven kommer til at lyve sig selv en smule bedre, end den rent faktisk er.
Det kommer for eksempel til udtryk på CV'et, der godt kan indeholde et par færdigheder, som ikke er helt sande. Du tænker måske ‘det kan jeg da sagtens finde ud af’, selvom du i virkeligheden ikke har nogen anelse om, hvordan det skal gøres. Men mon ikke dit gåpåmod hjælper dig med at klare dig igennem det alligevel.
Jomfru
Fødselsdag: 24. august - 23. september
Jomfruen lyver typisk om småting for at fremstå fejlfri.
Som Jomfru er du perfektionisktisk og går meget op i at opretholde dit image og være på god fod med alle omkring dig.
Du kan godt have svært ved at tale om dine fejl, selvom du godt ved, at de er der. Derfor kan du også godt finde på at lyve om småting for at fremstå fejlfri, så du slipper for at skulle tale om dem.

Vægt
Fødselsdag: 24. september - 23. oktober
Vægten lyver typisk for at undgå uvenskaber og skænderier.
Vægten hader uvenskaber, og den vil derfør gøre alt den kan for at undgå sådanne situationer, og det kan godt inkludere en lille løgn. Du kan som Vægt derfor godt finde på at fyre en løgn af for at undgå et skænderi eller at såre en person, du holder af.
Skorpion
Fødselsdag: 24. oktober - 22. november
Skorpionen kan finde på at lyve om sine dybeste følelser for at opretholde sin ydre facade.
Det er svært for Skorpionen at vise følelser, særligt hvis det er overfor nogen, den ikke kender så godt. Derfor kan Skorpionen godt finde på at lyve omkring sorg eller lægge låg på sine problemer for at opretholde et stolt og køligt ydre.
Skytte
Fødselsdag: 23. november - 21. december
Skytten lyver oftest for at komme ud af sure pligter.
Som Skytte kan du godt have svært ved at acceptere de forpligtigelser, du har. Derfor sker det også fra tid til anden, at du lige fortæller en lille løgn for at komme ud af en pligt, du ikke rigtig har lyst til at lave.
Du vil nemlig langt hellere have det sjovt og lave det, du har lyst til. Derfor kan du godt finde på lyve om, at du har travlt med en opgave for at slippe for at gå med hunden – eller at melde dig syg fra arbejde, selvom du egentlig godt kunne møde op.
Stenbuk
Fødselsdag: 22. december - 20. januar
Personer, der er Stenbuk i stjernetegn, lyver om ikke at have brug for hjælp.
Stenbukken frygter at underspræstere, og den kæmper derfor altid for at gøre sit allerbedste. Det vil være et knæk i selvtilliden, hvis Stenbukken fejler sine opgaver. Derfor er du også tilbøjelig til at fortælle, at du ikke har brug for hjælp, selvom det er en løgn, da du vil føle det som et nederlag.

Vandmand
Fødselsdag: 21. januar - 19. februar
Vandmanden lyver typisk for at dække over sine glemseler.
Vandmandens liv kan godt virke en smule kaotisk. Der sker utroligt mange ting på samme tid, og du vil gerne nå at opleve det hele på den halve tid. Derfor kan det også godt ske, at du i ny og næ glemmer noget. Og når det sker, kan du godt finde på at lyve en smule.
For eksempel kalder du folk søde kælenavne, når du har glemt, hvad de rigtigt hedder. Eller også fortæller du, at du har haft utroligt travlt, hvis du har glemt at svare på en besked fra din flirt i et par dage (ups).
Fisk
Fødselsdag: 20. februar - 20. marts
Stjernetegnet Fisken er tilbøjelig til at lyve for at gøre sin partner glad.
Fisken er den helt store romantiker, og den elsker alt, hvad der har med gaver, romantiske gestus og dates at gøre. Derfor vil du som Fisk også gå langt for at gøre din partner glad.
Det kan for eksempel være, at du lyver om ikke at være syg, hvis du har planlagt en overraskelsesdate, eller at du fortæller din partner, at du er helt vild med at hænge ud med hans eller hendes venner, selvom det måske ikke helt passer.
Kilder: timesofindia.com