Stjernetegnet Jomfru
Vi har samlet en række ting, der er værd at vide om stjernetegnet Jomfru.© Woman.dk

Stjernetegnet Jomfru

Hvordan er Jomfruen i et forhold og som single? Hvilke styrker har stjernetegnet? Og hvad siger dagens horoskop om Jomfruen i dag?

1. marts 2020 af Redaktionen

Fødselsdag: 24. august - 23. september

Element: Jordtegn

Stjernetegnet Jomfru – hvis latinske navn er Virgo – er en venlig, generøs og perfektionistisk person, som ikke altid er meget snakkesalig. Du kan godt lide at bruge tid alene, og selskabelige sammenhænge er ikke det bedste sted at finde personer født i Jomfruens tegn. Jomfruer er desuden uhyre renlige, og du kan være sikker på, at de ikke springer badet over en eneste dag. 

Herunder kan du læse mere detaljeret om, hvilke styrker og udfordringer stjernetegnet Jomfruen har – du kan også blive klogere på, hvordan Jomfruen er i et forhold, som single, som forælder og som ven. Er du selv Jomfru i stjernetegn? Så er det sjovt (og måske lærerigt!) at læse, om stjernerne har ret i deres analyse af dig.

Du kan desuden læse Jomfruens horoskop for i dag her.

Læs også om: 

Stjernetegnet Jomfru
Jomfruen er jordtegn og harmonerer derfor helt naturligt med naturen – og Moss Agate-krystallen.© Woman.dk

1. Jomfruens styrker

Som Jomfru er en af dine styrker klart, at du er ansvarsfuld. I venindegruppen er du hende, der altid har desinfektionsgel med i tasken, og hende, som sørger for at passe på veninderne i byen. Du følger dem naturligvis også hjem, hvis de er blevet for fulde. 

2. Jomfruens udfordringer

Jomfruen er meget hurtig til at benægte sine vaner og karaktertræk – du har svært ved at tale om dine egne fejl og svagheder, selvom du godt selv kan se dem og ved, at de er der.

Derudover kan du godt have meget svært ved at lægge arbejdet fra dig – du dedikerer dig 100 procent til dit job, og derfor kan du have udfordringer ved at fokusere på andet end arbejdet, selv når du er hjemme. 

Stjernetegnet Jomfru
Stjernetegnet Jomfru er meget ansvarsfuldt.© Woman.dk

3. Jomfruen i et parforhold

Stjernetegnet Jomfruen holder rigtig godt fast i en partner, hvis du mener, at personen er den helt rigtige for dig. Du ved nemlig, hvad du leder efter i en kæreste, og du elsker at have et stabilt forhold. Du kan have lidt svært ved at åbne dig helt op over for din kæreste, hvis du ikke føler dig tryg i jeres parforhold. 

Du kæmper for forholdet – også når det ikke altid er lige let – og så er du en loyal og kærlig kæreste, for du tror på kærligheden. 

4. Jomfruen som single

Dit arbejde eller studie fylder meget for dig, så du er ikke rigtigt på jagt efter en kæreste. Hvornår skulle du dog have tid til ham? Desuden nyder du at være en single lady

Hvis du dog beslutter dig for, at nu er det tid til at finde din helt store kærlighed, så går du benhårdt efter den rette.

Stjernetegnet Jomfru
Stjernetegnet Jomfruen kæmper for forholdet.© Woman.dk

5. Jomfruer som forældre

Du er både ansvarsfuld og perfektionistisk, og det gælder også, når det handler om dit barn. Det er ikke nødvendigvis, fordi du følger alle råd om, hvordan du bedst er forælder for dit barn, men du dedikerer dig fuldt og fast til det, du tror på er korrekt er gøre. 

Du er en problemløser, og hvis dit barn har det mindste problem, er du der til at få det løst hurtigst muligt. 

6. Jomfruen som ven

Hvis du er Jomfru, er du vennen med alle de bedste råd! Føler du noglegange, at du skal lege psykolog for alle dine venner? Så er der en god grund til det. For som Jomfru er du flittig og dedikeret, og det ses i de råd, du giver dine venner – de er altid velovervejede, empatiske og virkelig gode! Derfor vil dine venner altid gerne have dine råd og din hjælp.

Men udover at være vennegruppens psykolog, er du også en rigtig god ven, fordi du er nem at være sammen med. Du har vildt mange gode personlige og sociale kvaliteter og er på mange måder den perfekte ven. 

7. Kendte personer født i Jomfruens tegn

Du er ikke den eneste, der besidder Jomfruens ansvarsfulde og perfektioniske jeg. Her har vi samlet en række kendisser med samme stjernetegn som dig:

  • Rupert Grint (24. august)
  • Blake Lively (25. august)
  • Chris Pine (26. august)
  • Melissa McCarthy (26. august)
  • Cameron Diaz (30. august)
  • Zendaya (1. september)
  • Beyoncé (4. september)
  • Pink (8. september)
  • Adam Sandler (9. september)
  • Lukas Forchhammer (18. september)
  • Sofie Linde (22. september)
Melissa McCarthy og Blake Lively jomfru stjernetegn
Melissa McCarthy og Blake Lively er begge Jomfru i stjernetegn.© Wenn

8. Sol i Jomfruen, ascendant i...

Her kan du læse alt om lige præcis din unikke kombi af soltegn (stjernetegn) og din ascendant. Hvis ikke, du kender din ascendant, kan du læse meget mere om den, og finde din ascendant, her.

Sol i Jomfruen, ascendant i Vædderen

Hvis der er én, der er verdensmester i at få noget fra hånden, er det virkelig dig! Din ascendant gør, at du får masser af idéer og elsker at have gang i tusind ting, og din sol gør, at du rent faktisk får udrettet alle disse ting: win

Sol i Jomfruen, ascendant i Tyren

Du er virkelig god til praktiske ting og helt klart den i venindegruppen, der bliver ringet til, når der skal males en væg, ligges et budget eller andre praktiske ting. Du er lang hen af vejen super fornuftig, og god til at se det større billede – pånær, når nogen vil diskutere. Så MÅ du bare have ret!

Sol i Jomfruen, ascendant i Tvillingen

Dit ydre kan godt snyde lidt: Udefra kan du ses som en, der elsker det lette liv, fest og farver, men indeni ar du faktisk brug for ret meget struktur og fornuft. Du analyserer alting grundigt, før du tager en beslutning, og det er altså alt ligefra, hvilken neglelak du skal have på, til hvilken uddannelse du skal tage.

Sol i Jomfruen, ascendant i Krebsen

Du er virkelig et menneske, der har hjertet på rette sted. Du får et kick af, at få andre mennesker til at føle sig værdsat og set og siger aldrig nej til at hjælpe din kære. Du er en arbejdshest, og du har intet problem med lange vagter, så længe du gør en forskel. Måske du er sygeplejerske, folkeskolelærer eller andet, der gør en forskel for mange mennesker?

Sol i Jomfruen, ascendant i Løven

Var der nogen, der sagde power? Det tror vi vist nok lige, at der var! Du ved, at din største superkræft er at være DIG, og derfor står du rigtig stærkt i dig selv. Du er et forbillede for mange, fordi du ikke er bange for at sige, hvad du mener og ikke er bange for at tage arbejdshandskerne på. 

Sol i Jomfruen, ascendant i Jomfruen

Så er der Jomfru med Jomfru på! Du er typen, der altid har totalt tjek på tingene: Hende, de andre kunne låne en blyant af i folkeskolen, altid ser totalt flawless ud og aldrig kommer for sent på arbejde. Tjek! Du er super hjælpsom, arbejdsom og ikke bange for at tage hænderne op af lommen!

Sol i Jomfruen, ascendant i Vægten

Er du engang imellem blevet stemplet som klassens kloge-Åge? Ja, ikke? Du er nemlig virkelig klog, men du gør også en indsats for det – du er arbejdsom! Samtidig forstår du dog også, at det gode liv findes i en balancegang mellem at yde og nyde, så du er ikke bleg for at tage en pause med realityprogrammer på sofaen eller købe en lille kage for at fejre livets opture. 

Sol i Jomfruen, ascendant i Skorpionen

Du er så god til at analysere og tænke kreativt, men også rationelt, at du kunne blive en del af Hess og Thulins efterforskningsteam! Du har en skarp intellekt og elsker at blive klogere. Du har det bedst, når du er i kontrol, og er ikke ligefrem vild med uforudsete hændelser. 

Sol i Jomfruen, ascendant i Skytten

Vi kan godt forstå, hvis du engang imellem gør noget, du bagefter tænker: “Hvad satan?!” til, For din sol er nemlig lidt af en fornuftig-Per, mens din ascendant får dig til at være mere åbenmundet, direkte og impulsiv, end du egentlig har lyst til at være. Bag din vilde, flamboyante ydre, gemmer der sig en fornuftig, ydmyg og analyserende side af dig. 

Sol i Jomfruen, ascendant i Stenbukken

Fornuftig? Oh yes! Analytisk? Helt klart! En arbejdshest? Den største! Både din sol og ascendant er hårdtarbejdende typer, så vi er sikre på, at du er flittigheden selv. Derudover er du verdensmester i at tænke før du taler, hvilket vi er totaaalt misundelig på. 

Sol i Jomfruen med ascendant i Vandmanden

Hvis du endnu ikke har valgt karrierevej, har vi et bud til dig: Gal videnskabsmand! Du er nemlig sprængfyld af spændende, kreative og nytænkende idéer, og din sol gør, at du faktisk får dem først ud i livet. Så sejt! Du undersøger ting grundigt og ved virkelig meget om mange ting, og derfor synes vi, du vil være en perfekt videnskabsmand! 

Sol i Jomfruen med ascendant i Fisken

Hej min ven, husker du at gøre noget godt for dig selv? Du er nemlig et menneske, der altid sætter alle andre over dig selv. Du er kærlig og altid klar på at give en hjælpende hånd. Du har altid tjek på tingene, og føler derfor et stort overskud til at kunne hjælpe andre, men husk nu også at gøre gode ting for dig selv!

Kilder: “Jomfruen” af Linda Goodman, Magichoroscope, Astrofame, Beliefnet, Horoscope, Sweetyhigh, Yourtango

Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.