Stjernetegn krebs
Vi har samlet en række ting, der er værd at vide om stjernetegnet Krebsen.© Woman.dk

Stjernetegnet Krebs

Hvordan er Krebsen som single – og i et forhold? Hvilke styrker har stjernetegnet? Og hvad siger dagens horoskop om Krebsen i dag?

1. marts 2020 af Redaktionen

Fødselsdag: 22. juni - 23. juli

Element: Vandtegn

Krebsen er et familiemenneske, som elsker at være i et forhold. Det er ikke overraskende, hvis andre ser dig som et blidt og roligt menneske. Derudover er du en følsom sjæl, og mens bekymringer kan gøre dig syg, kan godt humør gøre dig rask igen – du hader at blive kritiseret, og du bliver såret, hvis nogen giver dig en ironisk bemærkning. 

Herunder kan du læse mere detaljeret om, hvilke styrker og udfordringer stjernetegnet Krebsen har – du kan også blive klogere på, hvordan Krebsen er i et forhold, som single og som forælder. Er du selv Krebs i stjernetegn? Så er det sjovt (og måske lærerigt!) at læse, om stjernerne har ret i deres analyse af dig.

Du kan desuden læse Krebsens horoskop for i dag her.

Stjernetegn krebs
En Red Jasper-krystal er god til Krebsen, fordi den kan minde dig om, at det godt at være jordnær.© Woman.dk

1. Krebsens styrker

Stjernetegnet Krebs kan genkendes ved, at du er ualmindelig god til at få andre til at føle sig trygge. Det ville aldrig falde dig ind at fortælle en hemmelighed videre, hvis din veninde har sagt, at hun kun har fortalt det til dig. 

Du er en rolig og blid person – og overfladisk er ikke et ord, der kan knyttes til dig. 

2. Krebsens udfordringer

Som Krebs kan du godt have tilbøjelighed til at have svært ved at føre dine drømme ud i livet. Det betyder dog ikke, at du ikke drømmer stort om karriere, uddannelse, en fed bolig eller en fantastisk rejse – selve udførelsen kan bare godt være lidt svær at gøre til virkelighed.

Derudover er der intet tegn som Krebsen, som er så tilbøjelig til at lade negative tanker påvirke dig, og intet andet tegn som samtidig er så dygtig til at helbrede sig selv. 

Stjernetegn krebs
Stjernetegnet Krebsen er ualmindelig god til at få andre til at føle sig trygge.© Woman.dk

3. Krebsen i et parforhold

Stjernetegnet Krebsen ELSKER at være i et forhold. Dog er det altafgørende for dig, at du kan være dig selv, selvom du har en kæreste. Når du har fundet den rette, holder du godt fast – du holder faktisk fast som med en krebseklo i det, du ikke vil af med!

Jagten på en kæreste og hele datingshowet (Tinder, scorereplikker og så videre) er ikke lige dig, og det er ikke overraskende, hvis du finder – eller har fundet – en kæreste gennem arbejdet, studiet eller gennem venner eller bekendte. 

Kendetegnet for Krebsen i et forhold er blandt andet, at du er meget kærlig – og meget loyal! Det er utroligt vigtigt for dig, at din kæreste har det godt. Sympatisk er klart et ord, din partner vil knytte til dig. 

4. Krebsen som single

Krebsen er som sagt et af de stjernetegn, som elsker at være i et forhold. Når du som Krebs er single, kan du derfor have tilbøjelighed til at drømme dig væk – og gerne væk i et forhold med en kendis. Du kan nemlig ikke lade være med at følge med i, hvad der sker i kendisland, Hollywood og på Instagram – og der er sikkert en helt unik kendis, der især fylder i dine tanker. 

Noget af det, du leder efter i en kæreste, er en person, du kan dele alle dine følelser med. Du er følsom, og derfor kan du have brug for en at tale med dine dybeste tanker om. 

Stjernetegnet Krebsen
Stjernetegnet Krebsen ELSKER at være i et forhold.© Woman.dk

5. Krebs som forældre

Krebsen er et familiemenneske, og derfor falder det dig meget naturligt at have børn i tankerne. Hvis du allerede har fået en eller flere guldklumper, er du den heldige vinder af titlen som den dedikerede forælder – som Krebs betyder dine unger nemlig alt for dig. Du er omsorgsfuld, og du bestræber dig altid på at give dine børn den tryghed, du mener, de har brug for. Lad os bare sige det, som det er: Dine børn kommer ikke til at mangle noget!

6. Kendte personer født i Krebsens tegn

Du er ikke den eneste, der besidder Krebsens følsomme og blide jeg. Her har vi samlet en række kendisser med samme stjernetegn som dig:

  • Lana Del Rey (21. juni)
  • Meryl Streep (22. juni)
  • Ariana Grande (26. juni)
  • Pamela Anderson (1. juli)
  • Lindsay Lohan (2. juli)
  • Margot Robbie (2. juli)
  • Tom Cruise (3. juli)
  • Kevin Hart (6. juli)
  • 50 Cent (6. juli)
  • Tom Hanks (9. juli)
  • Selena Gomez (22. juli)
Margot Robbie og Ariana Grande stjernetegnet Krebsen
Margot Robbie og Ariana Grande har begge stjernetegnet Krebsen. © Wenn

Kilder: “Krebsen” af Linda Goodman, Magichoroscope, Astrofame, Beliefnet, Horoscope, Sweetyhigh, Yourtango

Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.