Mormor og barn
Stjernerne fortæller dig, hvilken type mormor din mor bliver. © Getty Images

Sådan bliver din mor som mormor baseret på hendes stjernetegn

Bliver din mor den type mormor, der holder Ludo-turneringer eller konstant vil blande sig i opdragelsen?

25. august 2021 af Ida Storm Frøslev Hansen

Hvis du, ligesom os, er lidt af en stjernetegnsnørd, der tjekker dagens horoskop allerede inden morgenkaffe er indtaget, og som er helt med på, hvad både ascendant og månetegn er, så ved du også, at stjernerne faktisk kan fortælle en ting eller to: Blandt andet kan det fortælle hvilket job, dit stjernetegn vil være fantastisk til, hvor du skal rejse hen, og hvem fra Harry Potter du minder mest om (vigtigt! Ingen gider jo minde om Petunia eller en dementor). 

Men har du nogensinde tænkt over, at stjernerne også kan røbe en ting eller to om dine elskede? Blandt andet kan de fortælle lidt om, hvordan din mor bliver, den dag hun bliver mormor. Spændende! For er hun typen, der bager kager og strikker, eller derimod typen, der holder hemmelige pjække-dage med din lille guldklump? Find ud af det lige her!

Vædderen som mormor
© Woman.dk

Vædderen

Fødselsdag: 21. marts - 20. april

Sådan bliver din mor som mormor:

Vædderen er den eventyrlystne mormor. Hvis din mor er Vædder, ved du sikkert allerede, at dette tegn kan have ret svært ved at sidde stille, og nogle gange skulle man tro, at der er sat et ordenligt Duacell-batteri i ryggen af dem: Seriøst, de bliver jo aldrig trætte?

Derfor bliver din mor også en enormt grineren mormor, der uden tvivl altid vil tage dine små guldklumper med på eventyr og give dem en masse store oplevelser med i bagagen. 

Tyren som mormor
© Woman.dk

Tyren

Fødselsdag: 21. april - 21. maj

Sådan bliver din mor som mormor:

Tyren som mormor er nærmest den tredje forælder. Tyren vil nemlig næææsten ikke kunne lade være med at opdrage på dine børn: Både på den gode og dårlige måde! Tyren elsker, når den kan videregive noget af dens visdom, og vil uden tvivl forsøge at lære dine små poder, alt det hun kan: Tage dem med i haven, lære dem at bage boller, strikke og alt muligt andet. 

Tyren kan også godt være lidt stædig og vild med sin egen måde at gøre tingene på, så forvent en mormor, der lader dine børn vide, når hun synes, de larmer, sidder grimt ved bordet eller lignende. 

Tvillingen som mormor
© Woman.dk

Tvillingen

Fødselsdag: 22. maj - 21. juni

Sådan bliver din mor som mormor:

Tvillingen bliver uden tvivl den sociale mormor! Hvis din mor er Tvilling, bliver det svært for dig at få hende til at forlade dit hjem, når du først har skudt din lille mus ud, for hun vil IKKE gå glip af noget som helst med sin lille, nye guldklump, når først den er født. 

Hun elsker at være omgivet af familie, og hvis hun har en stor familie med mange børn og børnebørn, vil hun uden tvivl være familiens centrum, der altid gør hvad hun kan for at få mest mulig tid med sine små yndlingsmennesker: Hendes børnebørn. 

Krebsen som mormor
© Woman.dk

Krebsen

Fødselsdag: 22. juni - 23. juli

Sådan bliver din mor som mormor:

Krebsen er den kærlige mormor og nærmest en hel karikatur på den klassiske mormor, vi kender fra bøgerne: Elsker at babysitte, kan slet ikke styre mængden af gaver, hun giver til sine børnebørn, laver altid deres livret, når de kommer, og kunne aldrig finde på at glippe en fødselsdag, en fodboldkamp eller en forårskoncert på musikskolen. 

Hvis din mor er Krebs, er både du og dine børnebørn nogle heldige asner, der kan se frem til en vidunderligt barnebarn-mormor relation, der vil bringe stor glæde til begge parter gennem hele livet. Sødt!

Løven som mormor
© Woman.dk

Løven

Fødselsdag: 24. juli - 23. august

Sådan bliver din mor som mormor:

Løven er den legesyge mormor. “Mormor, du skal altså også lade Viola og Hjalte røre ved bolden!”, kommer du nok til at råbe en gang eller to, når din mor skal spille fodbold med sine børnebørn. 

Løven som mormor elsker at bruge tid med sine små guldklumper, men har simpelthen for meget krudt i røven til bare at sidde og glo iPad og Ramasjang med sine børnebørn. Derfor kan du godt forvente, at dine unger skal til utallige Ludo-turneringer, mini Bagedyster, Sims 4-gamer aftener og andre sjove aktiviteter hjemme ved deres søde, sjove og legesyge mormor. 

Jomfruen som mormor
© Woman.dk

Jomfruen

Fødselsdag: 24. august - 23. september

Sådan bliver din mor som mormor:

Jomfruen er hele familiens midtpunkt og samlingssted, når den bliver mormor. Søndagsmiddagen er fast, og menuen er ligeså: Kylling og kartofler! Derudover ligger den årlige sommerhustur i Blåvand eller Løkken også altid fast, og mormor har selvfølgelig booket sommerhuset på forhånd.

Jomfruen er nemlig ekstremt god til at strukturere, planlægge og samle folk, og det kommer virkelig til udtryk den dag, der er nogle små guldklumper hun kan glæde med sine lækre, tjekkede middage, sjove, jævnlige udflugter og ture, og traditionelle jule-kage-bage-dage. 

Vægten som mormor
© Woman.dk

Vægten

Fødselsdag: 24. september - 23. oktober

Sådan bliver din mor som mormor:

Vægten er den cool mormor: Hende, der kommer til at holde hemmelige pjækkedage med dit barn, for at tage ud at shoppe og på cafe, hende, der lader din lille guldklump smage øl for første gang, hende, der hjælper din lille mus med at rydde op efter fest, inden I kommer hjem fra ferie og endda hende, der kommer til at hjælpe dit barn med deres profiltekst på Tinder

Men Vægten er også den type mormor, dit barn altid kan komme til, hvis den har noget på hjerte. Hun vil lytte og være forstående, men også hjælpe dit barn med at se flere sider af sagen. Hun er ikke bare en almindelig bedstemor! Hun er en coooool bedstemor! 

Skorpionen som mormor
© Woman.dk

Skorpionen

Fødselsdag: 24. oktober - 22. november

Sådan bliver din mor som mormor:

Skorpionen bliver det overbeskyttende mormor. Skorpionen er et kæmpe familiemenneske, er super loyal og går meget op i at beskytte de, hun elsker. Skorpionen er den type mormor, der kommer til at diskutere med andre bedstemødre på Facebook om, hvem af dem, der har det sødeste barnebarn... Jeps, gør dig klar til læse cringe-Facebook fights mellem din mor og andre bedstemødre...

Hun er ligeledes den type mormor, der er der til ALT: Hvis der skal sys et kostume til fastelavn, så gør hun det, hvis dit barn skal køres til fodboldlejr i langbortistan, så gør hun det, hvis der skal bages en million tærter til dit barns barnedåb, så gør hun det. Virkelig en god mormor!

Skytten som mormor.
© Woman.dk

Skytten

Fødselsdag: 23. november - 21. december

Sådan bliver din mor som mormor:

Skytten er den sjove bedstemor. Har du set filmen Bad Grandpa? Lidt sådan bliver din Skytte-mor som bedstemor. Skytten elsker at underholde, og derfor kommer hun til at fortælle massevis af kulørte, vilde og spændende historier om sin ungdom (som du udemærket godt ved er en total overdrivelse), tage dit barnebarn med ud på vilde restauranter og altid give ekstravagante gaver. 

Skytten som bedstemor gider ikke noget bullshit. Derfor skal du også forberede dig på en ret så ærlig bedstemor. Hvis hun ikke er vild med den måde, du opdrager dit barn på, eller ikke synes om det, dit barn gør, skal du ikke være i tvivl om, at du får det at vide.

Stenbukken som mormor
© Woman.dk

Stenbukken

Fødselsdag: 22. december - 20. januar

Sådan bliver din mor som mormor:

Stenbukken bliver den elegante mormor: Du ved, den type dame, der har perler om halsen, altid har en lækker, spændende te i skabet, og som har høje forventninger til dig som datter, men faktisk også til sit barnebarn. Hun ønsker at få det bedste frem i jer, og vil altid støtte jer på vejen til succes. 

Stenbukken som mormor har dog en rigtig god balance mellem at elske sit barnebarn til skyerne, men ikke lege dets forældre: Det er nemlig jeres job. Selvfølgelig vil de gerne give et godt råd, når de bliver spurgt, og de vil uden tvivl forsøge at presse gode manerer og respekt for de ældre ind i jeres barn, men de holder sig for det meste ude af jeres opdragelse. 

Vandmanden som mormor
© Woman.dk

Vandmanden

Fødselsdag: 21. januar - 19. februar

Sådan bliver din mor som mormor:

Vandmanden er den kulturelle mormor. Hvis din mor er Vandmand, kommer hun uden tvivl til at se det som et stort ansvar, at give dit barn en kulturel og kreativ indsprøjtning. Om det er at slæbe dit barn med i teatret eller på museum, om det er at lære dem alt om rødstrømpe-bevægelsen, lære dem at tænke kritisk eller give dem et abonnement på Weekendavisen i 16-års fødselsdagsgave, vil din mor sætte en stor ære i at give dit barn nogle anderledes oplevelser, gøre det klogere og vise dem forskellige sider af livet. 

Som mormor kan Vandmanden også godt være lidt rebelsk og er nok ikke den typiske bedstemor, der sidder og strikker og bager kager. Til gengæld læser hun nok masser af bøger, lægger måske tarotkort eller holder sig opdateret på politik. 

Fisken som mormor
© Woman.dk

Fisken

Fødselsdag: 20. februar - 20. marts

Sådan bliver din mor som mormor:

Fisken er den skøre mormor og endda i mere end en betydning. Hun er uden tvivl typen, der vil elske at lege med din lille guldklump, og hendes kreativitet og fantasi gør, at hun vil være en mester i at lege med din lille mus. Derudover vil nogen mene, at hun er lidt skør, fordi hun helt sikkert går op i nogle lidt anderledes ting. Hun er nok en smule spirituel, er obsessed med pileflet eller en eller anden anden mærkelig interesse. 

Fisken er derudover meget vis og har uden tvivl en masse livsvisdom, hun glædeligt deler ud af til dit barn. Dermed vil hun uden tvivl blive en stor støtte og måske endda en form for vejleder for dit barn. 

Kilde: Popsugar.co.uk

Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Du vil (garanteret) også kunne lide