To kvinder med krystaller
Kender du disse magiske damers Instagrams?© Instagram: @amaliebrohus, noell_crystals

8 spirituelle Instagramprofiler, du skal følge, hvis du vil have mere magi ind i dit liv

Kender du alle profilerne?

14. oktober 2020 af Ida Storm Frøslev Hansen

Engang var horoskoper og krystaller kun noget, der fyldte damebladene ved frisøren eller ens skøre moster gik op i, men langsomt har ord som charts, tarotkort og ascendant sneget sig ind i vores ordforråd. Hvis du er nysgerrig på astrologi og spiritualitet, har vi fundet otte Instagramprofiler, du skal tjekke ud!

1. Amalie Brohus

På sin Instagramprofil deler 27-årige Amalie ud af sin kærlighed, ro og energi, og alt den viden, hun har samlet til sig som astrologi-studerende. 

Amalie forklarer på en pædagogisk og spændende måde, hvad og hvordan forskellige centrale elementer indenfor astrologi fungerer. Ved du for eksempel hvad Mars i Retrograd betyder? 

Hop ind og læs om det på Amalies profil.

2. Anna Reinholdt

Anna er skaberen af det holistiske kvindefællesskab Yellowish, der er et holistisk kvindefællesskab i København. 

Anna tilbyder 1:1 sessions, gruppeforløb og retreats, og på hendes personlige Instagramprofil husker hun os på, hvor meget godt bevægelse, kærlighed og ro kan gøre for os alle. 

Hun rådgiver dig fra et ærligt og positivt udgangspunkt med en forståelse for, at alle er forskellige og har forskellige behov. 

3. Karen Ziefeldt

Hvis du er vild med det holistiske livssyn, så skal du følge Karen! 

Karen er kostpilot, yogainstruktør, skønheds- og helsevejleder og heilpraktiker – rimelig vildt CV! Hendes Instagram byder på guldkorn omkring kost, livet som mor og det holistiske livssyn (og så har hun den mest nuttede baby – hvilket er grund nok til at følge hende i sig selv). 

Karen har desuden en hjemmeside, hvor du blandt andet kan booke en helsevejledning.

4. Soulful.dk

Soulful.dk er potentielt din nye spiritualitets-pusher!

På Dittes webshop finder du højt vibrerende krystaller, velduftende Palo Santos og smukke tarotkort. På den dertilhørende Instagram kan du se bagom shoppen, læse om hvilke krystaller der er gode for forskellige ting (hvilken krystal skal du for eksempel bruge, når du har angst? Eller når du skal skrue op for selvkærligheden?) og nyde de sindssygt smukke billeder, Ditte tager af inventaret i shoppen. 

Vi har lyst til at købe alt på hendes shop!

5. Maanemama

Trænger du til at lære noget nyt om astrologi, ayurveda eller tarot gennem et tjekket, sjovt og smukt Instagram-feed? Så er Maanemama stedet, du skal ind og trykke: “Følg”! 

På Amandas profil deler hun ud af heksetips, måneupdates, trækker tarotkort, fortæller om den Cykliske livsstil og livet som mor. Amanda er enormt dygtig til at formidle sin viden om spiritualitet på en afslappet måde, og hun er et must at følge, hvis du er nybegynder i spiritualitetens verden. 

Amanda har ligeledes en hjemmeside, hvor du kan bestille samtaler, læsninger og vejledning.

6. Noell_crystals

Meditationsvejlederen Noell Elise sælger på sin hjemmeside de smukkeste energiredskaber. 

Hun har et gigantisk kartotek af kraftfulde krystaller, virksomme olier og smukke smykker. På Noells hjemmeside kan du også læse om, hvordan du korrekt arbejder med krystaller, røgelse, olier og andre energiredskaber, så hvis du er ny i den verden, er Noells univers en kæmpe hjælp og et godt sted at starte!

7. Caritas.astrologi

Er du interesseret i, hvad stjernerne fortæller om dig? Så er det nu, du hopper over til Caritas! 

Caritas ved alt om venusrapporter, månetegnsguides og alt derimellem, da hun er opvokset med det astrologiske livssyn via sin far, der også var astrolog. Vi har lært enormt meget om os selv og vores chart hos Caritas. 

Hvis du er interesseret i at lære endnu mere om, hvad der står skrevet om dig i stjernerne, kan du booke forskellige sessions på hendes hjemmeside

8. Marianne Gellert

Marianne er et af de to kloge hoveder bag den populære podcast Astropod. 

I kvindernes podcast går de spadestikket dybere, når de taler om sol- og månetegn, ascendenter, astrologiske huse og krystaller. Hvis du er lidt af en spirituel nørd, har du sikkert binget alle afsnit, men hvis du endnu ikke kender Astropod og Mariannes univers, kan vi varmt anbefale at tage en tur rundt i hendes Insta-verden, samt lytte til Marianne og Amalies astrologiske-nørderier i Astropod.

Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.