Stjernetegnet Stenbuk
Vi har samlet en række ting, der er værd at vide om stjernetegnet Stenbuk.© Woman.dk

Stjernetegnet Stenbuk

Hvordan er Stenbukken i et forhold og som single? Hvilke styrker har stjernetegnet? Og hvad siger dagens horoskop om Stenbukken i dag?

1. marts 2020 af Redaktionen

Fødselsdag: 22. december - 20. januar

Element: Jordtegn

Stjernetegnet Stenbuk – hvis latinske navn er Capricorn – er en meget målbevidst og ambitiøs person, som kan virke harmløs, men samtidig enormt sej. Du er fascineret af succes og elsker at arbejde dig mod toppen! 

Herunder kan du læse mere detaljeret om, hvilke styrker og udfordringer stjernetegnet Stenbukken har – du kan også blive klogere på, hvordan Stenbukken er i et forhold, som single og som forælder. Er du selv Stenbuk i stjernetegn? Så er det sjovt (og måske lærerigt!) at læse, om stjernerne har ret i deres analyse af dig.

Du kan desuden læse Stenbukkens horoskop for i dag her

Stjernetegnet Stenbuk
Garnet-krystallen giver et skud ekstra energi, når stjernetegnet Stenbuk vil opnå sine mål. © Woman.dk

1. Stenbukkens styrker

Kendetegnet for stjernetegnet Stenbukken er, at du er udholdende. Når du sætter dig for noget, kæmper du for at opnå det, for at give op er ikke en mulighed for dig. Som Stenbuk har du sandt lederpotentiale. 

2. Stenbukkens udfordringer

Som Stenbuk har du en frygt for at underpræstere. Du er perfektionistisk anlagt, og du bestræber dig altid efter at gøre dit bedste. Dette kan til tider stige dig til hovedet, og hvis det så ikke lykkedes for dig, kan selvtilliden godt få et knæk. 

Stjernetegnet Stenbuk
Kendetegnet for stjernetegnet Stenbukken er, at du er udholdende.© Woman.dk

3. Stenbukken i et parforhold

I et forhold er det vigtigste for dig, at du er sammen med den rigtige partner, der er loyal og til at stole på, så du kan give dig helt hen i forholdet. Perfekte datenights kan være hyggelige filmaftener eller en aften ude på en lækker restaurant – bare du kan tilbringe kvalitetstid med din partner. 

Ærlighed er et must for stjernetegnet Stenbukken, og du er klar til at kæmpe de kampe, der kan følge med i et forhold – Stenbukke er nemlig meget realistiske og velvidende om, at forhold ikke kun er sukkersøde. 

På trods af at Stenbukke ofte er meget fokuserede på karriere og succes, vil du være lykkelig som hjemmegående, hvis altså din partner kan give dig økonomisk sikkerhed. 

Fordi Stenbukken er et stort familiemenneske, vil du også altid være venlig og betænksom over for din partners familie. En rigtig svigermors drøm, der vil blive en fremragende hustru. 

4. Stenbukken som single

Stjernetegnet Stenbuk har det fint med at være single, da du slet ikke har travlt med at finde drømmepartneren. Dine interesser og mål i livet prioriterer du nemlig langt højere end jagten på kærligheden, og du gider ærlig talt ikke at sætte noget til side for at lede efter ham.

Finder du ham alligevel, skal han selv være ambitiøs og arbejde lige så hårdt for at opnå sine mål, som du gør. Du ønsker nemlig en god partner, som kan være med til at skabe et sikkert og solidt fundament for jeres fremtid. 

Stjernetegnet Stenbuk
Stjernetegnet Stenbuk har det fint med at være single.© Woman.dk

5. Stenbukke som forældre

Stjernetegnet Stenbuk er en passioneret forælder. Det er vigtigt for dig, at dine børn fra starten af lærer, hvordan tingene forholder sig. Du går op i, at de bliver høflige og respekterer især familien, de ældre og autoriteter. 

Du er passioneret og dedikeret omkring dit barns liv, og du vil gøre, hvad du kan, for at dit barn opnår succes i det, de beskæftiger sig med – om det er til dansetræning eller i skolen. Du gør alt med kærlighed, når det kommer til dine børn, og de vil ikke være i tvivl om, hvor højt du elsker dem.  

6. Kendte personer født i Stenbukkens tegn

Du er ikke den eneste, der besidder Stenbukkens fokus og dannelse. Her har vi samlet en række kendisser med samme stjernetegn som dig:

  • Helena Christensen (25. december)
  • Kit Harington (26. december)
  • Jude Law (29. december)
  • Sanne Salomonsen (30. december)
  • Bradley Cooper (5. januar)
  • Peter Frödin (7. januar)
  • Blue Ivy Carter (7. januar)
  • Elvis Presley (8. januar)
  • Kate Middleton (9. januar)
  • Ghita Nørby (11. januar)
  • Kate Moss (16. januar)
  • Zooey Deschanel (17. januar)
  • Michelle Obama (17. januar)
  • Dolly Parton (19. januar)
Helena Christensen og Kit Harington stenbuk stjernetegn
Helena Christensen og Kit Harington er født med stjernetegnet Stenbuk.

Kilder: “Stenbukken” af Linda Goodman, Magichoroscope, Astrofame, Beliefnet, Horoscope, Sweetyhigh, Yourtango

Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.