Kærester Løve.
Der er en ting eller to, du skal vide, hvis du er kærester med en Løve.© Getty Images

6 ting, du skal vide, hvis du har en kæreste, der er Løve i stjernetegn

Der er særligt ét virkelig nemt, men sikkert trick, der kan gøre din Løve-kæreste lykkelig!

29. oktober 2021 af Ida Storm Frøslev Hansen

Har din kæreste fødselsdag mellem den 24. juli og den 23. august? Så har du fået ildtegnet Løven i kærlighedsburet! 

I denne artikel fortæller vi dig alt om, hvordan Løven er som kæreste: Hvordan den er at date, hvordan den er at skændes med, hvordan Løven er under lagnerne (*blink blink*), og hvilken gave der er den perfekte til en Løve.

Løve
Er din udkårne Løve? Så er du landet det rigtige sted.© Getty Images

Sådan er det at date en Løve

Er du faldet for en Løve? Selvfølgelig er du det, for Løver kan være så sindssygt charmerende og er virkelig typerne, der vader direkte ind i dit hjerte! Dog kan de også have en tendens til at være lidt (okay meget) selvoptagede og til tider svære at forstå. 

Hvis du står overfor at skulle date en Løve, er der én ting, du kan være sikker på: Livet med en Løve er aldrig kedeligt! Løver elsker fest og farver, og derfor skal du heller ikke forvente den sædvanlige kop kaffe og gåtur, når I skal på date. Hvis du derimod er klar på faldskærmsudspring, fancy restaurantbesøg på byens hippeste restauranter eller roadtrip i Danmark, er Løven totalt lige noget for dig!

Løven er også en romantiker, og endda en stor en af slagsen, og der er en chance for, at Interflora-manden bliver et hyppigt besøg foran din dør, når du dater en Løve. Dog må du ikke tage de romantiske gestuser som gode varer for, at Løven er klar til at binde sig. Løver ér gode i forhold, men de skal kende dig virkelig godt, før de er klar til et seriøst forhold. 

Kvinde og mand cykler. Løve i stjernetegn.
Er du klar til nogle vilde, sjove og anderledes dates med din Løve?© Getty Images

Sådan er en Løve seksuelt

Okay, er du klar til en tur under bæltestedet? Hvis du skal til at have en Løve med under lagnerne, kan vi bare fortælle dig, at du er en heldig kvinde!

For Løven er sex lig med sjov og spas. De udtrykker sig gennem berøring, så der er kram, kys, intens øjenkontakt og maaasser af forspil på menuen, når en Løve forsøger at komme tæt på dig. 

Løven kan til tider være ret dominerende, og det gælder også i sengen. Dog elsker Løven at være i spotlight, så den vil uden tvivl gøre en indsats for at blive den ukronede konge af lige præcis din seng, og derfor vil den virkelig gøre en indsats for, at du får dit livs tur i manegen. 

Løvens lettere opmærksomhedskrævende side gør, at den også er vild med spændende, lidt forbudt, sex. Sex på et offentligt toilet? Ja, tak! På en strand? Selvfølgelig! Nøgenbilleder i tide og utide? Klart! Dirtytalking? Masser! 

For Løven er sex lig med sjov og spas
For Løven er sex lig med sjov og spas.© Getty Images

Det sætter Løven pris på i en kæreste

Løven elsker at være social og har højst sandsynligt en stor venneflok, der betyder meget for den. Derfor kan du også være sikker på, at du får en milliard pluspoint, hvis du gør en indsats for at lære din udkårne Løves omgangkreds at kende. Desuden vil Løven elske at lære dine venner at kende! En Løve eeelsker nemlig at være social, og den elsker at se sin udkårne i sociale situationer. 

Selvom Løven ofte er ret selvsikker, er en nem, men sikker, vej til dens hjerte at give den komplimenter! Der er seriøst få tegn, der elsker at få komplimenter, lige så meget som Løven gør. Et “hvor ser du godt ud” når de står foran spejlet om morgenen eller et: “Wow, en mega lækker lasagne” over aftensmaden vil få Løven til at føle sig elsket. Nemt, men effektivt! 

Løve ungt par
Et “hvor ser du godt ud”, er et nemt, men sikkert trick i jagten på en Løve! © Getty Images

Sådan er Løven i et parforhold

En Løve elsker at jage: Ikke kun på savannen, men også i det virkelige liv. Har du fået tøjlet din udkårne Løve? Tillykke, så er I færdige med at lege katten efter musen! I hvert fald næsten. En Løve stopper aldrig helt med at jage, og derfor er det ikke en dårlig ting, hvis du oplever, at din udkårne Løve kan være lidt jaloux. Det betyder ikke, du gør noget forkert, men blot at den er så vild med dig, at den ikke kan lade være med liiiige at spørge ind til, hvem ham Rasmus, der har liket dit billede på Instagram, er. 

En Løve vil uden tvivl være din største cheerleader og heppe på dig i alle livets aspekter. Den ønsker det absolut bedste for dem omkring sig, og særligt sin kæreste vil den gøre alt for. Helt klart for din skyld, men også lidt for dens egen, så I kan være et vaskeægte power couple

Løven er desuden super loyal. Selvom Løven kan være flirtende og charmerende, har du som kæreste til en Løve intet at frygte! Et mere loyalt tegn, skal du lede længe efter (okay, der er selvfølgelig lige Skorpionen, men udover den). 

Løve stjerntegn parforhold
En Løve vil uden tvivl være din største cheerleader.© Getty Images

Sådan er Løven i et skænderi

En Løve er nem at få op i det røde felt, og deres arrogance og lettere ufleksible holdninger kan gøre dem rimeligt svære og frustrerende at skændes med. De er ikke ligefrem verdensmestre i at se tingene fra en anden side end deres egen, og derfor tror de virkelig også helhjertet, at de har ret! 

Dog foretrækker Løven jo altid sjov og spas fremfor hårde ord og tåre, så hvis bølgerne går højt med en Løve, er det værd lige at trække “Synes du, det her er særlig sjovt?”-kortet, og huske dem på, at forsoningssex kan være løsningen på ret mange skænderier (især for en Løve). 

Løve skændes
En Løve er nem at få op i det røde felt.© Getty Images

Den perfekte gave til din Løve-kæreste

Løven elsker luksus! Hey, se på dig selv, der er en grund til, Løven har valgt netop dig, dit skønne luksus-skår! Derfor er en god gave til en Løve, noget, der emmer af luksus, ekstravagance og skønhed. Her er fire skønne gaver til netop din Løve.

1. God vin 

Løven er ikke lige typen, du inviterer hjem på en omgang af den billig Liebfraumilch eller slavevodka. Løven elsker derimod, når der er kræset for tingene, og den vil uden tvivl sætte pris på en lækker vin. Er din Løve mest til hvid, rød eller rosé? Eller måske bobler? På med jakken, og en tur ned i din lokale vinhandel: Der vil du helt klart kunne få en hjælpende hånd til at vælge den perfekte flaske til din luksus-Løve.

Kung Fu Riesling er en dejlig hvidvin til 99 kroner, og du kan købe den her

Vin til Løven
Løven elsker luksus: For eksempel en lækker vin. © Vildmedvin.dk

2. Fancy solbriller

Løven er en cool cat, og du kan oppe din Løves cool-game med et par lækre solbriller. Igen er Løven jo vild med ekstravagance, og derfor vil vi anbefale dig at købe et par af god kvalitet. Eventuelt disse flotte briller fra Han Kjøbenhavn. 

De koster 2175 (så måske, I skal gå nogle stykker sammen om denne gave), og du kan blandt andet købe dem her

Solbriller
Lækre solbriller er en god gave til Løven.© Farfetch.com

3. Spa-ophold

Var der nogen, der sagde luksus? Oh, yes! Den ultimative gave til din udkårne Løve vil klart være luksus af en eller anden art: Massage hjemme på sofaen, en god ansigtsbehandling, eller hvis du skal gå all in: Et spa-ophold! 

I kan eventuelt tage en tur til det svenske Ystad Saltsjöbad, der er luksus med luksus på. Du kan tit finde rabatter på ophold på det svenske spa-sted inde på Rejsespejder, og ellers kan du booke en overnatning her

Spa ophold til Løven
Enhver Løve vil elske denne spa!© Ysb.se

4. Ansigtsmaske 

Vi kører videre i luksus sporet, Løvens yndlingsspor! En lækker ansigtsmaske vil helt klart falde i god jord ved din Løve. Og det skal altså ikke være de der 20-kroners nogen fra Matas, vi havde i vores toilettaske i 00'erne, men derimod en, der emmer af god kvalitet og lækre råvarer. 

Et bud på en lækker maske er denne muddermaske. Den koster 65 kroner, og du kan købe den her

Ansigtsmaske til Løven
En lækker ansigtsmaske til Løven.© Naturligolie.dk

Kilde: Yourtango.com

Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Du vil (garanteret) også kunne lide