skorpionen som kæreste
Læs alt om, hvordan Skorpionen er som kæreste. © Getty Images

6 ting, du skal vide, hvis du har en kæreste, der er Skorpion i stjernetegn

Der er særligt én ting, som er det absolut vigtigste for Skorpionen

25. oktober 2022 af Maria Dalby Kamper

Har din kæreste fødselsdag mellem den 24. oktober og 22. november? Så har du fået vandtegnet Skorpionen i kærlighedsburet!

I denne artikel fortæller vi dig alt om, hvordan Skorpionen er som kæreste: Hvordan den er at date, hvordan den er at skændes med, hvordan Skorpionen er under lagnerne (*blink blink*), og hvilken gave der er den perfekte til en Skorpion.

skorpionen som kæreste stjernetegn, astrologi
Læs alt om, hvordan Skorpionen er som kæreste, i artiklen her. © Getty Images

Sådan er det at date en Skorpion

Du er faldet for en Skorpion, og det kan vi godt forstå, for hold da op en intens opmærksomhed (... og okay, også ret lækker sex). En Skorpion kan være enormt tiltrækkende og mystisk, hvilket måske får dig til at ville vide endnu mere om personen, som du går og dater. Du vil vide, hvad der ligger bag facaden, men det kan være lidt af en udfordring.

Skorpionen har sine parader oppe, så det kan være svært for den at åbne sig op overfor andre og at tale om følelser. Derfor skal du være tålmodig, når du dater en Skorpion, for det er sjældent, at Skorpionen giver sig fuldt ud tidligt i et forhold. Når du først har vundet ind på det intense stjernetegn, så kan det godt gå ret hurtigt derfra. 

Hvis en Skorpion ikke er interesseret, så kan du mærke det, da den vil trække sig væk. Hvis du dater en Skorpion, så er der altså noget helt særligt ved dig, som Skorpionen finder interessant.

date en skorpion
Du ved, når en Skorpion er interesseret i dig. © Getty Images

Sådan er Skorpionen seksuelt

Ét ord: Passion!

Skorpionen har fået lidt et ry for at være lidt af en freak i sengen, og der er noget om det. Den er altid klar til en omgang, hvis du er. Alligevel vil en Skorpion langt hellere slet ikke have sex end middelmådig og kedelig sex. Det er derfor vigtigt, at der er passion og intensitet. Det betyder også, at du ikke behøver at være bange for at foreslå noget nyt i soveværelset. Din Skorpion-partner vil helt sikkert lytte til dig og udforske med dig.

Skorpioner nyder at tage kontrollen i soveværelset, og de er nysgerrige på nye måder at få seksuel nydelse til sig selv, men også til deres partner. De er derfor gerne meget kreative i soveværelset og ikke mindst passionerede – skorpionen går altså virkelig op i sexy time.

Når du er sammen med en Skorpion, så kan du også opleve, at den ved lige, hvad du vil have, men også hvad du har brug for i sengen – måske endda bedre end du selv ved.

Du skal også regne med putteri efter sex, da en skorpion går op i tryghed og gerne vil høre, hvad du tænker, efter I har været sammen. Intimitet betyder også enormt meget, når det kommer til Skorpionen.

passioneret skorpion
Skorpionen er passioneret seksuelt© Getty Images

Det sætter Skorpionen pris på i en kæreste

Hvis du finder sammen med en Skorpion, så er ærlighed uden tvivl en af de ting, som skorpionen sætter allermest pris på hos dig. En skorpion vil gerne høre sandheden, og den vil respektere dig for at fortælle tingene, som de er (også selvom det kan svie en smule). Skorpionen vil nemlig få en følelse af, at du altid er til at stole på, fordi du nok skal sige din mening, som den er (modsat den meget konfliktsky Vægt). Skorpioner har svært ved at stole på andre, så derfor er ærlighed en af de absolut vigtigste ting for dem. 

En Skorpion vil også sætte pris på, at du ikke er kedelig, men at du er klar på nye eventyr, spil og lege. Skorpionen kan godt lide, at der skal ske noget nyt, så hvis du også er med på at initiere dette, så vil din Skorpion gå helt bananas. Det kan være et nyt spil, som I kan bruge i soveværelset, eller det kan være, at I skal gør noget andet, som I ikke plejer. I kan jo bygge en hule, som I kan putte i og se en god serie. 

En Skorpion-kæreste er mystisk, så du må også gerne være lidt mystisk, hvis du vil forføre din kæreste. En Skorpion vil elske, at de ikke helt kan regne dig ud, og hvis du udfordrer dem og har selvtillid samtidigt – dayum, så vil de falde endnu hårdere for dig, når Skorpionen sådan bliver holdt på stikkerne hele tiden. 

Intimitet og ærlighed er vigtigt for Skorpionen
Intimitet og ærlighed er vigtigt for Skorpionen© Getty Images

Sådan er Skorpionen i et parforhold

Når du er i et forhold med en Skorpion, er det ikke bare for sjov (netop på grund af dens intensitet). Skorpionen elsker et intenst og ægte parforhold – og du vil føle, at din lykke ofte vil komme først. 

Fordi en Skorpion har svært ved at sænke sine parader, så gemmer der sig en rigtig elskende person bag facaden, hvilket blandt andet vil vise i form af din Skorpion-kærestes urokkelige loyalitet. 

En Skorpion kan godt være lidt jaloux anlagt, men det er, fordi at Skorpionen har en kæmpe kærlighed til dig. Derfor er det også vigtigt for skorpionen, at du viser, at du er til at stole på. Hvis du gør det, så vil Skorpionen åbne helt op for følelserne overfor dig, og Skorpionen vil også investere sig fuldt ud i jeres forhold.

Hvis I er i et parforhold, så er det helt sikkert, fordi du er Skorpionens ride or die, og Skorpionen vil gøre alt i sin magt for, at jeres forhold kommer til at være et langt og lykkeligt et af slagsen – det, synes vi, er ret så sødt.

Skorpion i et forhold
Skorpionen er all-in i et forhold!© Getty Images

Sådan er en Skorpion i et skænderi

Et skænderi med en Skorpion er ikke rart. Faktisk så er den det stjernetegn, som du absolut mindst har lyst til at være i et skænderi med. Det er ikke, fordi det er det mest agressive tegn (ærligt... det plejer ofte at være Løven), men i stedet så har Skorpionen virkelig svært ved at give slip på det, som er sket. En Skorpion-partner vil altså ikke sådan lige glemme jeres skænderi, og det gælder også, selvom de måske lader som om, at alt er fint. 

Skorpioner er ikke de mest hævntørstige, men de er blandt de mest følsomme, når de føler sig kritiseret eller dømt af uretfærdige grunde. 

Med en Skorpion som kæreste, behøver du ikke være bange for intensiteten af et skænderi, men du bør frygte den lange tid efter, hvor de bærer nag og opbygger vrede. I en Skorpions hoved, så kan jeres skænderier vare flere år, alt imens du mener, at det er noget, som I har lagt bag jer.

Skorpion i skænderi
Skorpionen kan virkelig bære nag virkelig længe.© Getty Images

Den perfekte gave til din Skorpion-kæreste

Åhh... Det kan synes lidt svært at finde en god gave til Skorpion-kæresten, da de ikke nødvendigvis er så ekspressive omkring, hvad de ønsker sig. De beholder også her lidt mystikken over sig, men der er ingen tvivl om, at Skorpionen elsker at modtage gaver, som du har tænkt over. De kan godt lide nye ting og eventyr, og det kan du måske vende til din fordel, når du skal finde den perfekte gave. Ud fra Skorpionens personlighed finder du herunder fem lækre bud på gaver til en Skorpion. 

1. En æstetisk vin-opbevaring

God rødvin og sex er en lækker kombi, og hvis Skorpionen er glad for vin, vil den elske at have et æstetisk sted at opbevare alle Skorpionens yndlingsflasker, som I måske gemmer til en god aften. Det kan også være, at Skorpionen vil invitere vennerne over til at se den unikke vinholder og måske få et glas selv. 

Denne vinopbevaring er både unik og ret edgy, så den vil helt sikkert passe godt til din Skorpion-kæreste. Den koster 499 kroner, og du kan få den her.

Vinopbevaring til din Skorpion
Vinopbevaring til din Skorpion© esfurniture.dk

2. Et murder mystery-spil

Som du nok allerede har læst, så er Skorpionen mystisk og elsker selv mystik. Derfor er et spil omkring et mordmysterie en helt genial gave til dette stjernetegn. I kan invitere venner over til middag, og så kan mordmysteriet begynde! 

Der findes mange forskellige mordmysterie-spil, men et lækkert eksempel er Culinario Mortale, som kan spilles hen over middagsbordet. Det er mystisk, sjovt og spændende. 

Hvis du ikke er sammen med Skorpionen endnu, så er det jo en oplagt gave, hvor du nærmest inviterer dig selv til middag i godt selskab med Skorpionens venner eller familie. God fornøjelse siger vi bare. 

Du kan eksempelvis købe Recipe For Death versionen til 239 kroner lige her

Et spændende Murder Mystery spil til din Skorpion
Et spændende Murder Mystery spil til din Skorpion© faraos.dk

3. En eventyrlig oplevelse

Når du er sammen med en Skorpion, så er den all-in på dig, og derfor vil Skorpionen blive virkelig glad for en gave, som bare er en eventyrlig oplevelse med dig. Skorpionen kan godt lide at prøve noget nyt, så det kan du måske tænke ind i dine overvejelser om, hvad oplevelsen skal være. Det kan være alt fra en ny restaurant, som I ikke har prøvet, til en tur i en luftballon. Det er kun din fantasi, som sætter grænser. 

oplevelse med din Skorpion
Skal du på oplevelse med din Skorpion?© Getty Images

4. Støjreducerende høretelefoner

Skorpionen kan godt lide at have kontrollen, men det kan være lidt svært at have kontrol over det hele, når Skorpionen er i det offentlige rum. Derfor er støjreducerende høretelefoner en virkelig god gave til dette stjernetegn. 

Med høretelefonerne så kan Skorpionen selv kontrollere, hvad den har lyst til at høre på sin vej i det offentlige rum. Hvad enten dette er en true-crime podcast eller toner af musik, så vil Skorpionen blive glad for at få den ekstra kontrol over omgivelserne. 

Høretelefonerne kan fås i forskellige prisklasser. Du kan eksempelvis give Skorpionen disse trådløse around-ear høretelefoner fra Sony til 899 kroner. Du kan få dem her.

Giv din Skorpion-kæreste høretelefoner
Giv din Skorpion-kæreste kontrol over lyden.© Elgiganten.dk

5. Noget frækt og nyt til en intim aften

Hvis du er kæreste med Skorpionen, så ved du sikkert allerede, at din kæreste elsker dit selskab, så en af de bedste gaver, som du kan give Skorpionen, er en aften dedikeret til at udforske og lege med hinanden. 

Hvis du ikke synes, at det er helt nok som en gave, så er det oplagt, at du introducerer et sjovt spil eller noget sexlegetøj, som du synes kunne være sjovt at udforske. Du kunne eksempelvis give Skorpionen en fjernbetjent par-vibrator, som kan give jer begge nydelse på samme tid. Samtidigt kan Skorpionen få lov at tage kontrollen over fjernbetjeningen, som den helt sikkert vil elske, da den er et stjernetegn, der, som vi også flere gange har nævnt, kan lide at være i kontrol. 

Du kan få den fjernstyrede par vibrator for 316 kroner, og du kan købe den her

sexlegetøj som gave skorpion
Lidt sexlegetøj vil din Skorpion blive glad for som gave© Sinful.dk