Skytten, skytte, i et forhold skytte, mand, par
Læs alt om, hvordan Skytten er som kæreste. © Getty Images

6 ting, du skal vide, hvis du har en kæreste, der er Skytte i stjernetegn

Den står på nye eventyr hele tiden, hvis du er i forhold med en Skytte

23. november 2022 af Maria Dalby Kamper

Har din kæreste fødselsdag mellem den 23. november og 21. december? Så har du fået ildtegnet Skytten i kærlighedsburet!

I denne artikel fortæller vi dig alt om, hvordan Skytten er som kæreste: Hvordan den er at date, hvordan den er at skændes med, hvordan Skytten er under lagnerne (*blink blink*), og hvilken gave der er den perfekte til en Skytten.

Skytten, skytte, i et forhold skytte mand, par, stjernetegn, horoskop, astrologi
Er du nysgerrig på, hvordan Skytten er som kæreste? © Getty Images

Sådan er det at date en Skytte

Du har fundet dig en Skytte, som du er glad for, og vi er ikke overrasket, for de er virkelig høflige og faktisk nærmest uimodståelige!

Alligevel er Skytten er et af de stjernetegn, det er sværest at date, og det er blandt andet på grund af dens tendens til at være en flirtende, karismatisk og en socialt anlagt person. Det var sikkert sådan, I kom i kontakt med hinanden, men hvis du måske er en smule jaloux-anlagt, så kan det give gnidninger imellem jer.

En Skytte kan grundet dens frie natur også være en smule utålmodig, hvilket altså også er årsag til, at det kan være lidt udfordrende at date en Skytte. Men hvis du er faldet for en Skytte, så er alt håb ikke ude, for de er altså også enormt søde og omsorgsfulde, og de vil helt sikkert gøre sit for, at du har det godt. 

Der er derfor helt sikkert det værd at date en Skytte. Når du er på date med en, så er det nemlig en oplevelse udover det sædvanlige. En Skytte er nemlig spontan, passioneret og fuld af overraskelser, hvilket også kommer af, at den er et ildtegn. Du vil hurtigt opleve en gnist imellem jer, da Skytten er virkelig charmerende af natur (og vi bliver lidt jaloux over at tænke på alle de spændende dates I tager på). 

Dertil er Skytten også det sjoveste stjernetegn, så du er garanteret en sjov tid, når du dater en i stjernetegnet Skytten.

date skytten, skytte, stjernetegn, horoskop, astrologi
Det er sjovt at date en Skytte.© Getty Images

Sådan er Skytten seksuelt

Hey cowgirl, er du klar til en lang ridetur med Skytten? Den står nemlig på sjov, passion og eventyr, hvis du går i seng med en Skytte.

Som nævnt er Skytten jo det sjoveste stjernetegn, og Skytten vil altså også gerne have det sjovt i soveværelset. En Skytte har derfor heller ikke noget imod, at I sammen griner lidt under sex – det kan faktisk tænde den lidt. Hvad enten det er på grund af, I er lidt kildne, eller fordi I lige fik stødt hovederne mod hinanden, så vil Skytten synes, det er fedt, så længe I er okay og sammen om det,

Du er næsten aldrig i tvivl om, hvad en Skytte godt kan lide i soveværelset, for den kan sagtens være ærlig og fortælle dig det. Det betyder ikke, at det hele skal handle om Skytten, men tålmodigheden rækker ikke nødvendigvis til, at Skytten skal regne ud eller gætte, hvad du kan lide. En Skytte vil gerne give dig nydelse, men du er nødsaget til at fortælle straight up, hvad du godt vil have eller kan lide.

På grund af Skyttens frie ånd, så nytter det slet ikke noget at binde dem op. Måske det også stammer fra, at stjernetegnet jo er halvt hest, så du skal muligvis gemme håndjern og snor til dig selv og altså ikke til din Skytte-kæreste.

Skytten og sex, seksuelt, stjernetegn, horoskop, astrologi, skytte
Skytten er gerne med på at prøve noget nyt i soveværelset.© Getty Images

Det sætter Skytten pris på i en kæreste

Skytten sætter særligt pris på, at du ikke holder den nede eller tilbage. Dermed ikke sagt, at du ikke må sætte nogle grænser, men Skytten bryder sig ikke om at blive kontrolleret. Skytten skal derfor have en kæreste, der giver plads til frihed og som måske også selv er en fri sjæl, så I begge frit kan hænge ud med venner og familie og lægge egne planer.

En Skytte sætter også pris på, at en kæreste kan tage den ned på jorden igen og kan hjælpe med ikke at tage forhastede beslutninger. Det betyder, at I sammen kan snakke om tingene og nå til nogle velinformerede beslutninger i stedet. 

Sidst, men måske faktisk vigtigst af alt, så sætter Skytten pris på, at I kan grine sammen og hygge, samtidigt med at I kan være ærlige overfor hinanden. Skytten kan virke meget direkte, så det vigtigt, at du kan tåle den ærlige feedback, og at du ligeledes er klar på at give den.

Skyttens kæreste, stjernetegn, horoskop, astrologi, skytte
At hygge sammen er vigtigt for Skytten.© Getty Images

Sådan er Skytten i et parforhold

Skytten kan have lidt svært ved at slå sig ned, så hvis du har fået ram på en Skytte, så er det ret godt gået. Skytten vil gerne kunne se en fremtid med dig, før den er klar til at binde sig til et fast forhold, så det har den kunne se med dig, hvis I er sammen!

Skytten er en ærlig person, så det vil den også være omkring sine følelser, når I er i et forhold, så eventuelle konflikter hurtigt bliver løst. Det betyder dog ikke, at Skytten er meget seriøs – tværtimod! Skytten er nemlig fuld af spontanitet og sjov. Det gælder også i et forhold, hvor du vil kunne forvente en masse grin. Da rutine ikke fungerer for Skytten, vil forholdet være fyldt med nye oplevelser og sjove dates, uanset om I har været sammen i to måneder eller fem år!

Hvis du kan lide at rejse lige så meget som den rejselystne Skytte, så vil jeres forhold helt sikkert også være fyldt med små og store eventyr, hvor I virkelig hygger jer! Afsted på tur med jer! *vinker*

Kæreste med Skytten, skytte i et parforhold, stjernetegn, horoskop, astrologi
Den står på eventyr med en Skytte som kæreste.© Getty Images

Sådan er en Skytte i et skænderi

Skytten mener altid, at den har ret, så derfor kan det være frustrerende at være i et skænderi med Skytten. Den vil også gerne diskutere, hvis den er uenig, og den er et ret intelligent stjernetegn.

Skytten er derfor ikke direkte aggressiv i et skænderi, men den prøver i stedet at finde et logisk og snedigt argument for, hvorfor du ikke har ret. Det vil dog blive leveret til dig med en meget høflig tone, hvilket kan virke endnu mere irriterende og føles en smule nedladende. 

Hvis du skal vinde et skænderi, så skal du altså have rationelle argumenter, hvis Skytten skal lytte. Har du ikke argumenterne i orden, så er Skytten stædig omkring sin holdning, uanset hvor helt hen i vejret den er (hvilket den altså nogle gange godt kan være!). 

Skytten i et skænderi, stjernetegn, horoskop, astrologi
Skytten kan i en helt rolig tone komme med sine argumenter.© Getty Images

Den perfekte gave til din Skytte-kæreste

Det er altid lidt svært at finde på gaveidéer til kæresten, især hvis du gerne vil overraske Skytten. Det kan godt være, at Skytten selv ærligt kunne fortælle dig, hvad den havde brug for, men så er det ikke ligeså sjovt at give gaver. Vi har derfor herunder samlet nogle forskellige bud på gaver, som du kan give din Skytte-kæreste, som elsker dig, sjove eventyr og andre mennesker.

1. Et Scratch Map

Det er ikke nogen hemmelighed, at Skytten elsker at rejse, og derfor er denne gave oplagt. Her kan Skytten skrabe de lande, som den allerede har besøgt, og I fremtiden kan I sammen skrabe flere og flere felter, efterhånden som I drager på eventyr! Det vil helt sikkert lokke Skytten til allerede at planlægge jeres næste rejse. 

Du kan få dette luksus Scratch Map for 219 kroner lige her.

Skytten, skytte, i et forhold skytte mand, par, gave til skytten
En god gave til den rejselystne Skytte.© coolstuff.dk

2. En praktisk powerbank

Skytten kan ikke rigtigt lide at sidde stille, og den er ofte på farten. Når Skytten oveni det tager en helt masse billeder med og af vennerne i sociale sammenhænge, og mobilen også bruges til at finde sjove hvem i dette rum-spørgsmål, så kan mobilen hurtigt løbe tør for strøm. 

Derfor er en powerbank eller et mobilcover med oplader funktion en virkelig god gave til den energiske og sociale Skytte.

Du kan eksempelvis give din Skytte denne kraftfulde og hårdføre powerbank, som også kan tåle de eventyr, som Skytten tager på. Den koster 889 kroner, og du kan få den her. Men der findes også nogle fine og billigere alternativer som denne powerbank

skytten gave, powerbank, astrologi
En powerbank er smart til Skytten – både til hverdag og til eventyr.© grejfreak.dk

3. En tur på en comedy-club

Skytten elsker at have det sjovt og grine – og helt sikkert også at grine sammen med dig! Derfor er det oplagt, at I tager på en comedy-club og ser noget standup, eller at du giver din kæreste billetter til hans eller hendes yndlingskomiker, hvad enten det er Anders Matthesen eller Heino Hansen

Din kæreste vil nyde aftenen, men du kan være helt sikker på, at din partner vil forsøge at overgå aftenens jokes. Du vil dog ikke kunne andet end at grine, hvilket Skytten faktisk vil synes er lidt federe end hele aftenen med comedy. 

Find eksempelvis et show hos Comedy Zoo her

gave til skytten, skytte, stjernetegn
En gave som Skytten elsker, men en oplevelse I kan dele!© Seth Nicholas

4. En god og inspirerende bog

Skytten er også intelligent, og den kan derfor også sætte pris på en god bog. Det er dog helt sikkert bedst, hvis det er en bog, som handler om noget, som Skytten interesserer sig for, og det skal måske ikke være skønlitterært. 

En god bog til Skytten kunne eksempelvis være en bog med rejseerindringer, som denne kaldet Kronisk Rejsefeber, som du kan få til 499,95 kroner her

gave til skytten, skytte, stjernetegn
Skal din Skytte-kæreste have en bog i gave?© bog-ide.dk