Kvinde laver udrensningskur
En udrensningskur er rigtig godt for din sundhed. © Getty Images

3 skønne udrensningskure

Den kolde tid har taget hårdt på kroppen. Trænger du også til en hovedrengøring af helbredet? Så snup en udrensningskur

12. marts 2015 af Maria Rothmar & Amalia Kristiansen

Der kan være mange ting, som du skal nå i hverdagen, og det kan påvirke dig både fysisk og psykisk. Derfor har dit helbred godt af en omgang detox en gang imellem, som kan udrense din krop og dit sind. Du vil blive overrasket over, hvor mange fordele der faktisk er ved en udrensningskur. 

Hvem har brug for en udrensningskur?

Hvis du døjer med mellem to og fem af disse gener, vil en detox-kur sandsynligvis gavne dig. Kan du genkende flere, bør du tale med din læge først.

  • Oppustet mave
  • Dårlig ånde
  • Udtalt træthed
  • Jævnlig hovedpine
  • Svækket immunforsvar
  • Mavesyre og sure opstød
  • Forstoppelse eller diarré
  • Appelsinhud
  • Dårlig nattesøvn
  • Manglende energi
  • Hvide belægninger på tungen

Der er dog nogle faktorer, som du skal være opmærksom på. Hvis du kan sætte kryds ved en af følgende, bør du ikke gå på en udrensningskur.

  • er under 18 år
  • er undervægtig
  • er gravid eller ammer
  • er nyligt opereret
  • tager medicin

Kvinde der laver udrensningskur
Der er mange fordele ved at gå på en udrensningskur. © Getty Images

Hvad sker der under en udrensningskur?

Når din krop renser ud, så kan det medføre nogle gener, som selvfølgelig forsvinder igen. Det sker, da du pludselig udsætter din krop for noget, den ikke er vant til. Dog er det helt normalt, og det sker, når de ophobede giftstoffer forlader kroppen. Vi lover, at det går over igen!

Her er, hvad du kan forvente, når du går på udrensningskur:

  • uren hud eller udslæt
  • hovedpine
  • stærkere kropslugt og dårlig ånde
  • diarré og forstoppelse
  • humørsvingninger
Vand med citroner i.
Husk at drik masser af vand under din udrensningskur.© Getty Images

En uge med smoothies som udrensningskur

Vi har samlet tre nemme og skønne udrensningskure, som du med fordel kan prøve, så du booster dit helbred både fysisk og psykisk. I syv dage skal du stort set ikke indtage andet end smoothies – helst fem til seks glas om dagen. 

Vi har samlet seks lækre (og nemme) opskrifter på spændende smoothies, som du ikker bliver træt af. Du kan helt selv variere, hvilke smoothies du vil have i løbet af ugen. 

1. Opskrift på Mavepuster

Den er rigtig god for fordøjelsen

  • 150 g pære
  • 75 g bladselleri
  • 2,5 cm frisk ingefær

Pres alle ingredienserne i en juicepresser, eller blend dem, og si dem gennem en fintmasket si. Hæld den i et stort glas med isterninger.

2. Opskrift på Guld-i-mund smoothie

Perfekt til en lækker morgenmad

  • 1 stor gulerod
  • 1 appelsin
  • 100 g banan
  • 1 frisk eller tørret abrikos

Pres gulerod og appelsin i en saftpresser. Kom saften i en blender med banan, abrikos og et par isterninger, og blend det til en cremet drik.

3. Opskrift på Shocking Pink

Den er mættende og rig på C-vitamin

  • 2 appelsiner
  • 1 æble
  • 75 g hindbær, friske eller frosne
  • 75 g jordbær, friske eller frosne
  • 1 1/2 dl yoghurt naturel

Pres appelsinerne, og blend og si æblet. Blend så juicerne med bær og yoghurt.

Smoothiekur som udrensningskur
En smoothiekur er ideel som udrensningskur. © Getty Images

4. Opskrift på Banandrøm smoothie

En hurtig lillenæringsbombe

  • 1 lille banan
  • 2 dl friskpresset appelsinsaft
  • 25 g solsikkekerner

Hæld alle ingredienserne i en blender med en isterning, og blend, til det er flydende og cremet. Drik smoothien af et stort glas.

5. Opskrift på Rød Papajadrik

Den afstresser og sænker blodtrykket

  • 1 stor tomat
  • 100 g renset rød peberfrugt
  • 1/2 papaja

Pres alle ingredienserne i en juicepresser, eller blend dem, og si dem gennem en fintmasket si. Blend den siede juice med et par isterninger.

6. Opskrift på smoothien Time Out

Den renser ud og giver energi

  • 100 g Cantaloupe-melon
  • 100 g brombær, friske eller frosne
  • 2 kiwifrugter med skræl

Blend ingredienserne, og si dem. Blend den siede juice med et par isterninger, hæld den i et højt glas, og servér med et par brombær på toppen. Udseendet er det halve...

Kvinde med smoothies
De grønne madvarer er rigtig gode under en udrensningskur. © Getty Images

Tre ugers udrensning

Denne kur går ud på at spise sundt – rigtig sundt – i tre uger. Det kan virke af meget at spise ekstremt sundt i tre uger, især når veninder gerne vil have dig med ud at spise sushi, men når du først kommer i gang (og mærker forandringerne), vil det føles let som ingenting. 

Du skal spise meget af bestemte fødevarer og holde dig helt fra andre. 

Spis løs af superfoods under din udrensningskur

  • Ananas – god for fordøjelsen og fyldt med vigtige vitaminer
  • Appelsin – rig på C-vitamin
  • Avocado – med B-vitamin, proteiner og sunde fedtsyrer
  • Blåbær – proppet med antioxidanter, der styrker kroppens celler
  • Broccoli – rig på kalk, vitaminer og antioxidanter
  • Brøndkarse – en af de mest vitamin - og mineralrige urter
  • Chili – styrker immunforsvaret og fyldt med C-vitamin
  • Hvidløg – hæmmer bakterievækst og beskytter mod vira
  • Hørfrø – rig på vitaminer, mineraler og sunde fedtstoffer
  • Ingefær – indeholder antioxi- danter og sænker kolesterol
  • Kål – højt indhold af jern, A- og C-vitamin
  • Rødbede – højt indhold af jern, A- og C-vitamin
  • Sojabønne – er proteinfyldt og virker kolesterolsænkende
  • Spinat – med vitaminer, mineraler og jern
  • Tomat – med A-vitamin, C-vitamin og antioxidanter
  • Valnød – masser af kostfibre og sunde fedtsyrer
  • Æble – rig på C-vitamin og antioxidanter

Superfoods til udrensningskur
Spis en masse superfoods under din udrensningskur. © Getty Images

I løbet af de tre uger, hvor du er på udrensningskur, skal du erstatte de gamle nydelser, som muligvis er en del sundere.

  • Burgere og pizza erstattes af sunde, nærende måltider
  • Kager, slik, chokolade og chips erstattes af friske og tørrede frugter
  • Svine- og oksekød erstattes af fisk, fjerkræ og skaldyr
  • Hvidt brød, ris og pasta erstattes af grove ris, fuldkornsbrød og -pasta
  • Mejeriprodukter erstattes af rismælk, sojamælk eller havremælk
  • Alkohol erstattes af urtete, vand og friskpresset juice

Opskrifter til udrensningskuren til én person

Herunder har vi samlet opskrifter til udrensningskuren til dig.

1. Blåbær-appelsinsmoothie med kanel

  • 3 appelsiner
  • 1/2 bakke blåbær
  • 1 tsk. kanel

Skræl appelsinerne, og blend alle ingredienser, til drikken er flydende. Servér med isterninger, og spis gerne et æble og en håndfuld nødder til.

Opskriftem er ideel til morgenmad. 

2. Gulerodssalat med grillet pære

  • 2 gulerødder
  • saft af 1 lime
  • 1/2 spsk. olivenolie
  • 1 håndfuld brøndkarse
  • 1/2 pære salt og peber

Skræl gulerødderne, høvl dem til spåner med en kartoffelskræller, og marinér dem en halv time i lime og olivenolie. Smag til med salt og peber. Grill den halve pære 3-4 minutter på en grillpande med lidt olivenolie. Anret salaten på en tallerken med grillet pære på.

Opskriften er ideel til frokost. 

Lækre salater der er sunde
Der findes mange gode opskrifter, som du kan spise efter under din udrensning. © Getty Images

3. Spaghetti med fennikel og æble

  • 100 g fuldkornsspaghetti
  • 1 hel fennikel
  • 10 cherrytomater
  • 2 spsk. olivenolie
  • salt
  • 3 spsk. frisk koriander
  • 1 håndfuld persille

Kog spaghettien. Del fenniklen på langs, og steg den et par minutter i olie ved høj varme. Skær tomaterne i kvarte, og giv dem et minut på panden. Bland spaghetti med alle grøntsager og krydderurter, og smag til.

Opskriften er ideel til aftensmad.

Grøn te med citron
Grøn te er godt at drikke, når du er på udrensningskur.© Getty Images

Detox på tre dage

Lynkuren er hård, men hurtigt overstået! Bagefter vil du føle dig lettere, friskere og mere klar i tankerne. 

Det er også nemmere at tage den hurtige udrensningskur midt på ugen, hvis du eksempelvis har et arrangement, du skal med til i weekenden eller blot gerne vil nyde et glas vin med veninderne. 

Udrensningskurens første dag

Start dagen ud med at drikke et glas afkølet, kogt vand med saften fra en halv citron

I løbet af dagen:

  • Spis mindst et kilo økologiske vindruer.
  • Drik masser af kogt eller filtreret vand.
  • Drik så meget urtete, du vil, for eksempel med pebermynte eller ingefær.
  • Drik friskpressede juicer, helst af gulerødder, selleri og æbler.
  • Du skal helst have mindst to liter væske i løbet af dagen, hvoraf halvdelen må være juice og den anden halvdel vand eller ikke-vanddrivende urtete.

Anden dag på udrensningskur

Start dagen ud med at drikke et glas afkølet, kogt vand med saften fra en halv citron.

I løbet af dagen:

  • Drik masser af vand og urteteer som dagen før.
  • Drik saft og juice lavet på økologiske grøntsager, fortyndet med vand i forholdet en til en.
Kvinde der drikker vand med citron
Drik vand med citron under din udrensningskur. © Getty Images

Udrensningskurens tredje og sidste dag

Start dagen ud med at spise så meget frisk frugt, som du har lyst til - gerne æbler, vindruer, kiwi, pærer og jordbær. Derudover skal du drikke rigeligt med vand (der har været kogt) og urtete. 

I løbet af dagen:

  • Spis så meget, du lyster, af disse grøntsager: artiskokker, rødbeder, broccoli, kål, gulerødder, selleri, grøn salat, løg og brøndkarse. Du kan enten dampe dem eller spise dem rå.
  • Drik rigeligt kogt vand og urtete.

Om aftenen skal du lave en suppe af de ovenstående grøntsager. 

Udrensningskur på forskellige måder

Der findes ikke én rigtig måde at udrense på. Du kan sammesætte de forskellige kure, som det passer dig, så den passer til dine rutiner og til din hverdag.

Det skal være nemt og behageligt at detoxe din krop, og det skal selvfølgelig passe ind i din hverdag, så du får lyst til at gøre det igen. Husk dog, at du ikke må sulte dig selv. En udrensningskur skal ikke blive den måde, du lever på til hverdag.

Når du først har prøvet at være på udrensningskur og mærker de tydelige fordele, så vil det måske motivere dig til at forsøge igen en anden gang.

Bragt første gang i Woman nr. 141

Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.