En stresset kvinde
Hvad ved du egentlig om stress? Her får du 7 vigtige ting, som du skal vide © Getty Images

7 vigtige ting, du sikkert ikke vidste om stress

Er du klar over, at stress påvirker din hukommelse?

29. oktober 2018 af Freyja S. Anderberg

De fleste ved godt, at stress har frygtelige følger, og at du højst sandsynligt skal sygemeldes fra dit job eller dit studie, hvis du er ramt – men hvor meget ved du egentlig om stress, når det kommer til stykket? 

Vi synes, det er vigtigt at sætte fokus på stress, og derfor har vi samlet syv ting til dig, som du nok ikke vidste. Måske kan det hjælpe dig, hvis du en dag står over for stress – om det så er dig selv eller en du har nær, der er ramt. 

1. Der er stor forskel på at være travl og stresset

Flere har tendens til at bruge ordet stress, når de har travlt, og når tingene spidser til omkring dem. Måske bruger du selv ordet, når du er lidt for presset og har lidt flere bolde i luften, end du plejer? For til dagligt er vi da også mange, som er lidt for gode til at sige, vi er stressede, når vi har travlt. Men termen stress dækker desværre over en værre og mere fysisk (og mental) tilstand. 

Kigger vi på kroppen rent biologisk, så er stress faktisk en naturlig ting, som kan være godt for os – men kun den første time. For det er sådan, at når vi står i en presset og uforudsigelig situation, så hjælper stressen os med at reagere takket være de stoffer, som bliver frigivet i vores hjerne, når vi rammes af stress. Men efter den første time mister stofferne (og stressen) den gode virkning. Så når du forbliver i en stresset situation i længere tid, kan du udvikle permanent og langvarig stress. 

En stresset kvinde ligger på gulvet, overvældet af opgaver.
Er du stresset eller har du “bare” ekstremt travlt? Der er faktisk en stor forskel. © Getty Images

2. Der er forskel på kortvarig og langvarig stress

Når vi taler om stress, kan vi opdele den tilstand, du er i, i to forskellige typer: Kortvarig stress og langvarig stress. Den kortvarige stress er den tilstand, som gør det muligt for dig at reagere spontant og hensigtsmæssigt i en ekstrem situation, som vi har skrevet om i punkt et.

Det, der er særligt ved den kortvarige stress, er, at den er begrænset i både tid og årsag – du vil altså komme “sikkert ud på den anden side”, og du vil nok have en idé om, hvornår du slipper ud af den kortvarige stress igen. 

Langvarig stress kan derimod være en ret alvorlig trussel for dit helbred, så det er den, vi vil komme nærmere ind på nu. 

3. Under stress går din krop i overlevelsestilstand 

Når du er stresset, vil din krop gå i enten “flugt-mode” eller i “fly-mode”. Når du er kortvarigt stresset vil du være i en form for “flugt-mode”, hvor adrenalinen pumper og du er oppe at køre og klar til at handle impulsivt, som hvis du var på flugt). 

Når du er længerevarende stresset vil din krop modsat gå i “fly-mode”. Denne tilstand kan du sammenligne lidt med den indstilling, du sætter din telefon til, når du er ude og flyve. Her går kroppen næsten i dvale, og du mister lysten til at gøre både nye ting, og det, du plejer at gøre. 

4. Stress er ikke en sygdom

Ifølge Psykiatrifonden er stress en ubalance, du er kommet i, og en belastningstilstand som både kan være psykisk og fysisk. Du får stress, når der er flere udfordringer og krav til dig, end du kan håndtere og leve op til, og det kan være på forskellige måder. 

Det kan både være, fordi andre mennesker kræver for meget af dig på enten studiet eller arbejdet. Men det kan også være, at du stiller for mange krav til dig selv – og det kan gøre dig langvarigt stresset. 

en stresset kvinde sidder ved sin computer
Har du for mange krav til dig selv? Du skal passe på, det ikke tager overhånd. © Getty Images

5. Stress medfører sygdomme

Stress er ikke en decideret sygdom i sig selv, men langvarig stress kan føre til alvorlige sygdomme i værste tilfælde. Det kan eksempelvis være blodpropper, hjertekar-sygdomme og depression.

Når du er stresset frigiver kroppen stresshormonet kortisol, og det får dit blodtryk og din puls til at stige. Og hvis dit blodtryk er for højt i en længere periode, har du stor risiko for at få en blodprop. 

Kroniske sygdomme (som for eksempel astma, diabetes og psoriasis) kan også blive værre på grund af stress, så du skal nok passe særligt godt på dig selv, hvis du lider af nogle af de her sygdomme. 

6. Din hukommelse udfordres, når du er stresset

En af de første psykiske tegn på, at du er på vej til at få stress – hvis ikke du allerede har fået stress – er, at du kan få problemer med hukommelsen. Hukommelsesbesvær, humørsvingninger og manglende lyst til at gøre de ting, du plejer, er nemlig nogle af de allerførste symptomer på stress. Det er som regel også netop de symptomer, som gør folk opmærksomme på, at de har stress (og ikke bare er meget travle). 

7. Stress kan betyde overspisning

Og det hænger egentlig sammen med den manglende lyst, som vi beskrev ovenover. Når du er kortvarigt stresset, bliver din appetit mindre, men er du længerevarende stresset, er det en helt anden sag.

For når du bliver stresset udskilles kortisol, som er stresshormonet, og din appetit bliver forøget, når du er udsat for et højt kortisolniveau i længere tid. Og en øget appetit betyder som regel, at vi spiser mere, end vi plejer – især hvis du lytter til din appetit og derfor spiser mere, end du normalt ville gøre. 

Kilder: Psykiatrifonden, GoMentor, Stress.org

Vil du ikke risikere at gå glip af sundhedstips? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Læs mere fra samme kategori