efterår
efterår© Colourbox

9 tips til at overleve efteråret

Efteråret er sygdomstid - sådan undgår du at bukke under

26. september 2005

Så er efteråret her - og traditionen tro betyder det efterårsforkølelser, influenzaer og andre dårligdomme i massevis. Men du kan faktisk gøre dit til at undgå at blive ramt. Følg de 9 råd nedenfor, og du er godt på vej mod et efterår i fuldt vigør:

 

1. Få masser af søvn
En god nattesøvn styrker dit immunforsvar.

 

2. Spis sundt
Slik er dejligt, men det bidrager desværre ikke til at holde dit immunforsvar i top. Sørg i stedet for at få masser af frugt og grønt ? og suppler eventuelt med en vitaminpille, så er du sikker på, at du får nok af det sunde.

 

3. Drik masser af vand
Når det ikke er så varmt længere, er det pludselig let at glemme, at du har brug for at drikke. Men uden vand bliver du let dehydreret, og det gør din krop mere modtagelig for bakterier. Så husk at drikke mindst 8 glas vand om dagen.

 

4. Dyrk motion jævnligt
Hvis din krop er fit for fight, giver det dig styrke til at slå sygdomme og andet uvæsen ned.

 

5. Vask hænder
Forkølelse og influenza smitter ved fysisk kontakt, så den mest effektive måde at undgå smitten på, er ved at vaske dine hænder regelmæssigt. Brug altid flydende sæbe, hvor det er muligt - sæbestykker eller -barer er rene bakteriebomber! Og undgå så at røre ved din næse, mund eller øjne efter du har været i kontakt med nogen, der går og små-snotter.

 

6. Undgå at dele
- især ting med fugt på, som for eksempel håndklæder, glas og kys. Det er det, der smitter.

 

7. Gør rent
Telefonrør, dørhåndtag, computer-keyboards og andre flader, som mange rører ved eller ånder på, er det rene paradis for smitte ? så hold dem rene, både hjemme og på jobbet!

 

8. Åbn vinduerne
Det er faktisk sjældent træk og kulde, der gør dig syg, så bare smæk vinduerne op og luft ud. Det luger også ud i bakterierne i luften omkring dig ? de elsker nemlig stillestående luft!

 

9. Lyt til din krop
Skranter du? Så respektér din krops signaler, også selvom det ikke lige passer ind i dine planer, og skru ned for tempoet. Og gå så hjem, hvis du er syg ? du kan alligevel ikke arbejde med hovedet fuldt af snot og du smitter bare os andre. Vi overlever nok en dag eller to uden dig?