7 gener, du måske har oplevet i dit underliv

Bakteriel vaginose: Hvis dit udflåd er tyndt og gulligt, lugter lidt af fisk, og der er ret meget af det, kan det skyldes bakteriel vaginose. Det betyder, at din skede er i ubalance. Hvorfor den er det, er svært at sige – nogle underliv er mere modtagelige over for denne bakterie end andre.

Hvad gør du? Du kan få dit underliv i balance ved at gå til lægen eller selv måle din ph-værdi dernede – for eksempel med en Vivag Control-hjemmetest, som er et bind med en indikatorstrimmel, der opfanger din ph-værdi. Den skal helst ligge lavere end 4,5. Gør den ikke det, kan du få den derned med en antibiotika-kur. Du kan desuden forbygge bakteriel vaginose med mælkesyrebakterier. Dem kan du få som stikpiller på apoteket eller i helsebutikker.

Klamydia: Danmarks mest udbredte kønssygdom, klamydia, er svær at opdage, og derfor går mange rundt med den uden at vide det. Måske opdager du den først, hvis du har problemer med at blive gravid – klamydia sætter sig nemlig i æggelederne. Vil du gerne opdage det inden da, kan et tegn være, at dit udflåd ændrer sig i farve eller konsistens.

Hvad gør du? Har du mistanke om klamydia, så gå til lægen, og bliv podet. Er testen positiv, kommer du på en hurtig antibiotika-kur. Og ja, du har nok hørt det før, men vil du helt undgå at få klamydia, så brug kondom, når du har sex – især hvis hverken du eller din nye kæreste er blevet testet for kønssygdomme. Det skylder du dit underliv – ja, dit liv i det hele taget.

Svamp: Har du hytteost-agtigt udflåd, kan det også være tegn på svamp. Læs mere under afsnit 1 ‘Det klør’.

Bakteriel vaginose: Et sundt underliv lugter ikke. Så har det en fiskeagtig lugt, skyldes det sandsynligvis gardnerella-bakterien, som skaber ubalance i underlivet – bakteriel vaginose. Læs mere under afsnit 3 ‘Mit udflåd er unormalt’. 

Glemt tampon: Er dit underliv hjemsøgt af en fæl, rådden lugt, som er opstået efter sidste gang, du havde din mens? Så har du muligvis glemt noget. Det er nemlig ikke ualmindeligt, at kvinder glemmer at fjerne en tampon. Og efter tre uger er det ikke just blide blomsternoter, der siver ud af dit understel!

Hvad gør du? Start med at tjekke, om det kunne være din glemsomhed, der er årsag til lugten. Er det ikke det, så kontakt lægen, og bliv undersøgt. Finder du selv tamponen laaang tid efter, at du satte den op, så lad være med at panikke. For selv om du nok har hørt om lidelsen TSS (Toksisk Chok Syndrom), der kan opstå, når du bruger tampon, er den uhyre sjælden. Men for din egen skyld så vær alligevel omhyggelig, når du bruger tampon.

LÆS OGSÅ: 9 ting, du aldrig må gøre mod dit underliv

Stressinkontinens: Synes du, at understellet lugter af tis, så er det ikke nødvendigvis din egen skyld. Måske lider du ligesom en del andre yngre danske kvinder af stressinkontinens. Det betyder, at du lækker en lille smule, når du for eksempel nyser, hoster, løber eller griner, og derfor får du en ret ubehagelig lugt forneden.

Hvad gør du? Der findes ingen hurtig medicinsk løsning på dit problem, så du må selv i gang med at træne dit underliv til at holde på vandet. Lige før et host så prøv for eksempel at lukke om endetarmen. Eller øv dig på knibeøvelser.

Blærebetændelse: Tisser du hele tiden, og tisser du ‘glasskår’? Så kan det være, at du – ligesom rigtig mange kvinder – har blærebetændelse. Hvorfor nogle får det hele tiden, mens andre aldrig får det, vides ikke. Men har du lige fået en ny partner, kan det være en af årsagerne.

Hvad gør du? Blærebetændelse behandles med antibiotika, så gå til lægen, få en recept, og drik ellers masser af vand. Har du samtidig høj feber, skal du ringe til vagtlægen – blærebetændelse kan i værste fald udvikle sig til nyrebækkenbetændelse. Vil du tage kampen op mod blærebetændelsen på forhånd, så drik tranebærsaft, der gør urinen sur. Et andet råd er at tisse, lige efter du har haft sex.

Kondylomer: Hvis du opdager en eller flere små gevækster i området omkring skede eller endetarm, kan det meget vel være kondylomer, også kaldet kønsvorter. Det er en kønssygdom, som minder meget om finger- og fodvorter. Vorterne kan ikke gøre dig steril, og mest af alt er de ulækre. Men fordi de smitter meget nemt og i enkelte tilfælde kan give celleforandringer, der kan udvikle sig til kræft, skal du være opmærksom og få kønsvorterne behandlet.

Hvad gør du? Ved lægen kan du enten få fjernet vorterne ved en operation eller få noget creme til at smøre dem med. Vil du undgå vorterne en anden gang, så er kodeordet: kondom – under hele samlejet.

Bums/talgknop/åreknude: Dimsen kan nu også være en af de ting, der kan findes alle mulige andre steder på din krop, for eksempel en bums, en tilstoppet talgknop eller en åreknude.

Hvad gør du? Bumsen går væk af sig selv, talgknoppen kan du få lægen til at tømme, og åreknuder behøver du ikke gøre noget ved. De er ikke farlige, men generer de dig, kan du godt få dem fjernet.

Cyster: Er dimsen relativt stor og væskefyldt, kan det være en cyste. Cyster er ret svære at opdage, da de ofte sidder indvendigt i underlivet. Men cyster kan også sætte sig ved skedeindgangen. Årsagen er ofte, at en kirtel er stoppet til. Det giver betændelse, og bliver den ikke behandlet, udvikler cysten sig til en egentlig byld.

Hvad gør du? Udvendige cyster er ret nemme at behandle. Lægen skærer simpelthen hul på bylden og tømmer den for væske. Samme princip bruges indvendigt – selv om det er lidt mere kringlet at komme til.

LÆS OGSÅ: Lider du af PCO?

Herpes: Finder du en hel hær af små væskefyldte blærer, er det med stor sandsynlighed herpes. Ligesom herpes i eller på munden (forkølelsessår) er førstegangsudbruddet det værste. Først kløer og svier det lidt, men det er ofte først, når blærerne viser sig, at du opdager problemet.

Hvad gør du? Herpes-virus er ikke farligt, men det er klart nemmest at få bugt med, hvis du sætter hurtigt ind. Gå derfor til lægen med det samme, du får mistanken. Du kan smøre det med en særlig salve, men mest effektivt er de piller, som lægen kan udskrive til dig. Har du haft herpes én gang, vil du altid have virusset i dig. Så hvad gør du? Du husker kondomet – især når du har herpes i udbrud. Det smitter nemlig som bare pokker!

Lichen Sclerosus: Har du ondt i skeden under sex, kan det være Lichen sclerosus, der er på spil. Læs mere under afsnit 1 ‘Det klør’. Men bruger du p-piller, kan smerterne også skyldes, at dine slimhinder i området er tørre.

Hvad gør du? Tal med din læge om at skifte p-pillemærke, og brug samtidig glidecreme under sex. Ellers kan en lokal hormonbehandling også være en mulighed.

Bækkenbundsmyoser: Ligesom du kan have myoser i nakken, kan du have dem i musklerne i underlivet, og det kan typisk mærkes som en knivskarp smerte under sex. En del yngre kvinder døjer med disse smerter, som for eksempel kan komme af forkerte arbejdsstillinger.

Hvad gør du? Det handler om at styrke og udstrække musklerne. Hos lægen kan du få et træningsprogram, som er målrettet underlivssmerter, eller du kan kontakte en fysioterapeut. 

Vulvodyni:  Kort sagt er det en blanding af mange symptomer som kroniske eller regelmæssige smerter i underlivet under og efter samleje. Umiddelbart er der intet at se, da smerterne kommer fra de nerve-ender, der sidder i underlivet.

Hvad gør du? Lidelsen er både svær at opdage og behandle. Men når lægen har konstateret, at du lider af vulvodyni, kan du få medicin, der får nerveenderne til at slappe af. Hvis det ikke hjælper, kan en operation måske fjerne smerten. 

Vaginisme: Smerter ved sex kan også skyldes lidelsen vaginisme. Symptomerne minder om vulvodyni, men skyldes ikke sarte nerve-ender. Anatomien er nemlig helt, som den skal være – det er i stedet noget psykisk, der udløser dem. Det kan være oplevelser som overgreb eller voldtægt.

Hvad gør du? Har du smerter ved sex helt uden grund, og bærer du rundt på en tung bagage, bør du kontakte din læge. Han eller hun vil typisk sende dig videre til en psykolog eller sexolog, der kan hjælpe dig gennem terapi.

Endometriose: Opstår smerterne især omkring menstruation eller ægløsning, kan det være, at du lider af endometriose. Det er en underlivssygdom, hvor væv fra livmoderen samler sig i klumper andre steder i kroppen. Cirka to-fire procent af alle kvinder udvikler endometriose i løbet af livet. Nogle har stort set ingen gener, mens andre har store smerter og meget svært ved at blive gravide.

Hvad gør du? Har du mistanke om endometriose, så fortæl det til lægen. Sammen kan I så beslutte, hvilken behandling – operation, medicin eller hormoner – der er bedst for dig.

Artiklen er lavet i samarbejde med Christine Felding, der er speciallæge i gynækologi og obstetrik. Artiklen er tidligere bragt i magasinet Woman.

Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.