© Adent

Et opgør med tandplejejunglen: Adent gør det nemt at passe på dine tænder

Fremtidens tandpleje er specielt tilpasset dine behov. Adent, Danmarks nye tandplejebrand, tager nu Europa med storm med deres datadrevne, videnskabelige og sikre tilgang, der skal give brugerne en bedre tandsundhed og øge deres livskvalitet.

1. august 2022 af Benjamin Creative for Adent

“Jeg kan virkelig mærke og se en effekt, efter jeg er begyndt at bruge Adent. Jeg har i lang tid haft gullige belægninger på tænderne, som jeg endelig er kommet til livs. Jeg har prøvet mange ting før, men med Adent har jeg fået en tandplejerutine, som gør mine tænder pænere, renere og sundere.”

“Det er svært at finde tandplejeprodukter, som matcher 100 % og virker for mig. Det er jo det, der er fedt ved at lave et scan med Adent-appen.”

Dét er Katrines konklusion, efter hun har scannet sine tænder med Adent-appen og prøvet kræfter med sikre tandblegningsprodukter, som appen, på baggrund af kunstig intelligens, har anbefalet hende. 

Det lyder måske skørt, at man bare skal tage fem billeder af sine tænder, og så matcher appen dig med de ingredienser og produkter, der er effektive for netop dig – men den er god nok. Den danske tandplejevirksomhed er verdens første CE-mærkede app til tandscan og er skabt af danske tandlæger.

“Hver mund er forskellig, og derfor tilpasser vi produkterne efter de aktive ingredienser, der har den bedste effekt i forhold til den enkelte brugers behov,” forklarer Leila Samadi, som er tandlæge i den danske tandplejevirksomhed.

“Vores app er skabt på baggrund af forskning, viden fra tandlæger og kunstig intelligens. Det gør os i stand til at behandle information og data fra millioner af munde på få sekunder. Det bruger vi til at matche de bedste ingredienser til din mund. Og så giver appen dig mulighed for at følge udviklingen, så du får en vedvarende effekt af din tandpleje,” fortsætter Leila Samadi.

© Adent

Adent gør op med one-size-fits-all produkter med personaliseret tandpleje 

Hos Adent Health er der ikke plads til “one size fits all-produkter”. Forskellige munde har forskellige behov – og derfor brug for forskellige aktive ingredienser.

For at matche brugerne med effektive produkter kræver det en større indsigt i hver brugers individuelle behov. Tandscannet gør det muligt gennem teknologi – på samme måde som en tandlæge, fordi teknologien netop er baseret på data fra rigtige tandlæger – og algoritmerne vurderer dine billeder og oplysninger for at skabe et match.

“Vi har brugt mere end 40.000 tandlægetimer på at analysere over en million munde for at kunne skabe et tandscan. Derudover har vi samlet forskning og viden om effekten af over 30.000 tandplejeprodukter og deres ingredienser, så vi ved, hvad der virker for den enkelte bruger,” forklarer Leila Samadi.

Mere end 80.000 brugere er allerede blevet matchet med ingredienser, der er nøje udvalgt med henblik på at give hver enkelt bruger tandplejeprodukter af høj kvalitet og en synlig effekt.

“Det er almen viden hos os tandlæger, at nogle produkter er mere effektive for den enkelte person. Og det er den ekspertviden, som appen giver den enkelte bruger adgang til. Vores screening af tænderne og tandkødet gør os i stand til at hjælpe brugerne med at vælge de rette produkter med de nødvendige ingredienser til at beskytte og styrke tænderne samt tandkødet,” siger Leila Samadi. 

© Adent

Tilpasset, kvalitetsbevidst tandpleje skal øge brugernes mundsundhed og livskvalitet 

Adent-appen er udviklet med det formål at hjælpe mennesker med at øge deres livskvalitet – en bedre mundsundhed øger nemlig brugernes lyst til at vise smilet frem.

“Vi vil rigtig gerne motivere vores brugere til at få den bedst mulige tandplejerutine. De rette tandplejeprodukter er en vigtig investering for forebyggelse, så smilet holder sig flot og sundt. Forskning viser også, at et sundt og flot smil er afgørende for ens livskvalitet, selvtillid og hvor meget man tør smile til venner, familie, partner og børn,” siger Richard Bundsgaard, direktør i Adent.

Appens tracking-funktion er blandt brugernes favoritter. Her får de blandt andet adgang til rapporter, der giver et overblik over før/efter-billeder af deres tænder samt deres overordnede tandsundhed og områder i munden, der måske trænger til en ekstra kærlig hånd.

“Vi vil gerne gøre det så nemt som muligt for vores brugere at følge udviklingen i deres tandsundhed over tid – blandt andet ved at vise effekten af de tilpassede tandplejeprodukter gennem før- og efterbilleder. Vores brugere har mulighed for at scanne deres tænder hver uge og på den måde holde øje med fremgangen af deres tandplejerutine,” uddyber Richard Bundsgaard. 

Katrine, der har testet appen, er enig i, at en god tandplejerutine og de rette produkter med de nødvendige ingredienser ikke blot giver flottere og sundere tænder, men også har en stor indvirking på ens livskvalitet.

“Jeg kan bare mærke, at det giver noget overskud på selvværdskontoen, når mine whitening strips gør, hvad de skal, og jeg kan smile så meget, som jeg har lyst til, fordi mine gule belægninger er væk,” uddyber hun.

84% af Adents brugere oplever en effekt efter 30 dage. Og et dygtigt hold af tandlæger sidder klar til at vejlede og hjælpe brugerne med at skabe den bedste tandplejerutine. 

Hvilket tandplejekit anbefaler Adent Health mon til dig?

Har du lyst til at vide, hvilke tandplejeprodukter der ville være et godt match for dig og hvilke ingredienser, der er mest effektive for netop din mund? Download Adent Health appen, og scan dine tænder gratis.

Appen er et supplement til de regelmæssige undersøgelser hos tandlægen, så husk også at få booket dit næste tandtjek.