3 tips til at komme i form efter sommeren

Velkommen tilbage efter sommerferien. Jeg håber, I har haft en skøn sommer med en masse afslapning, go’ mad, lækre drinks ved poolen og måske nogle festrige festivaller. Nu er vi tilbage igen, og hvordan kommer vi lige ind i den gode faste rutine med sund kost og motion? Her er 3 tips til, hvordan du kommer i form efter sommeren?
1: Skynd dig langsomt...
Start langsomt ud. Det kan være svært at vende tilbage på sporet især efter en ferie med en lang pause fra træningen. Start med små skridt - det kan være en kæmpe mundfuld både at gå all-in på træning, suppekure og alt mulig hullumhej. Det kan være en fordel at starte ud med små ændringer i hverdagen, så man langsomt vender sig til nye vaner. Man siger faktisk, at det tager omkring 3 uger for at gøre noget til en vane, vildt ikk? Har I nogensinde prøvet, at man bare tænker ’nu skal jeg dælme bare gi’ den fuld gas’ og så holder det max 1 uge, og så falder man tilbage i det samme gamle spor. Små ændringer hen af vejen, vil over længere tid blive til store ændringer.
2: Gør det, du synes er sjovest
Hvilken træning, synes du, er sjovest? Kan du godt lide at løbe, tage på spinninghold i dit fitness center, styrketræning, dans eller lange gå ture? Alt gælder, bare kom afsted! Så længe du finder den træning, som du synes er skæg, så er det også straks nemmere at komme afsted. Sjovere træning – bedre resultater, det er vidst det, man kalder en win-win situation.
3: Planlæg din træning
Har du svært ved at komme afsted til træning? Et lille tip: Forestil dig dagens forløb, inden du går i seng. Hvis du allerede har forstillet dig, hvornår på dagen du skal afsted, så vil det oftest også være lettere. Du kan evt. pakke en taske med dit træningstøj, inden du tager på arbejde, så du ikke skal hjem, inden du skal afsted til træning. Det er nemlig her, vi er så dårlige til at falde tilbage i sofaen. Du kan også teame op med en veninde eller en kollega. Ofte er det med til at skubbe dig afsted, og så får man jo også lidt socialt ud af det på samme tid.
Hvordan kommer du nemmeste afsted til din træning? Har du nogle gode tips og tricks til hvad der får dig sparket afsted, så del gerne dit bedste tip.
Go’ træning derude!
Sarah Posin