Tjek disse fire punkter fra vores venner på Runner's World og se, hvordan du minimerer generne.
1. Udflåd
Efter en løbetur vil du ofte have mere udflåd i dine trusser end normalt. Kroppen producerer ganske vist ikke mere udflåd, når du løber, men den frigiver mere, når du anstrenger dig fysisk.
Det kan du gøre:
- Brug trusseindlæg.
2. Svamp
Når man løber, sveder man – osse fra skridtet! Får du ikke vasket svedpartiklerne væk, er der risiko for at udvikle skedesvamp, hvilket giver kløe og rødme.
Det kan du gøre:
- Sænk risikoen ved at vælge syntetisk løbetøj, der er lavet af dri-fit, svedtransporterende eller anti-bakterielt materiale. Det holder ikke på fugten på samme måde som bomuld.
- Tag et bad, eller tag i det mindste dit svedige løbetøj af, så snart du har “svedt færdig” efter løbetuen.
3. Sjat-tisseri
Har du en svag bækkenbund, er der en øget risiko for at komme til at sjat-tisse lidt, når du løber.
Det kan du gøre:
- Tis før du løber hjemmefra.
- Læg et trusseindlæg I dine løbetrusser.
- Lav bækkenbundsøvelser for at styrke din bækkenbund.
4. Ømme skamlæber
Ligesom dine brystvorter kan blive ømme, røde og hævede af en lang løbetur, kan dine skamlæber også blive det – især hvis du er en af de kvinder, der har store indre skamlæber.
Det kan du gøre:
- Dup noget anti-gnidnings-balm, fx. Vaseline, på skamlæberne (kun eksternt) før og efter løbeturen.
- Løb i trusser, der sidder tæt til og holder det hele på plads, men som samtidig også er behagelige.
Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.