To kvinder på løbetur
Har du en veninde, du skal prøve et af disse sjove løb med? © Getty Images

5 sjove løb til jer, der gerne vil grine, mens I løber

Tag veninderne under armen – og få en fantastisk dag sammen!

31. marts 2019 af Rie Louise Kirkebjerg

Vi har ofte hørt, at motion skal være sjovt, og det bliver det helt sikkert, hvis du slæber dine bedste veninder med til et af disse fem virkelig sjove løb. I er nemlig garanteret smil, grin og sved på panden, hvis I sammen tilmelder jer et af motionsløbene, der også styrker jeres fællesskab. 

Læs med her, og find ud af, om du er til mudder, kongeligt bekendtskab – eller måske oppustede forhindringer?

1. Nordic Race – test jeres sammenhold

Hvis du og veninderne er klar til at teste, hvor stærkt et sammenhold I egentlig har, kan I udsætte jer selv for de svære udfordringer i Nordic Race.

Her har I mulighed for at tilmelde jer som et hold, og derfor må I hjælpe og støtte hinanden så meget, I kan, når I skal kaste jer ud i en kanal fra tre meters højde, bære 20 kilos kugler fra A til B eller kravler under pigtrådshegn. Lyder det ikke bare sjovt?!

I kan eventuelt starte dagen med en lækker brunch hos én af jer, mens I taler taktik. Disk eksempelvis op med lækre proteinpandekager, der er virkelig sund morgenmad. Det er en god måde at starte dagen på!

Her foregår Nordic Race

  • Strandparken, København (18. maj, 2019)
  • Hasle Bakker, Aarhus (22. juni 2019)
  • Refshaleøen, København (7. september 2019)

Læs mere om løbet her

2. Royal Run – løb med de kongelige

Er du langt fra til mudder og pigtrådshegn? Hvis du har en lille forkærlighed for Kongehuset, er dette løb lige noget for dig. Til Royal Run får du nemlig lov til at løbe ruten med Kronprinsen (i Aarhus eller København) og Kronsprinsessen (i Aalborg). Hvis du er på Bornholm, kan du også deltage i løbet – dog uden royal deltagelse. 

Så op med håret i en fin fletning, og så er du klar til et bekendtskab med de kongelige! 

Her kan du løbe Royal Run

  • Aarhus (10. juni 2019)
  • Aalborg (10 juni 2019)
  • København (10. juni 2019)
  • Bornholm (10. juni 2019)
  • Færøerne (1. juni 2019)

Du kan læse mere om løbet her.

3. Color Run – fest og farver

Et løb, der med garanti kan få dig til at både grine og danse, er Color Run. Her skal du troppe op i hvidt tøj, men selvom du starter sådan, kan vi love dig, at det IKKE længere er hvidt, når du når målstregen. Undervejs bliver du nemlig bombarderet med farvelade! Det er mere end fest, end det er et løb, og vi er vilde med det!

Her kan du løbe Color Run

  • København (4. maj 2019)
  • Esbjerg (10. august 2019)
  • Nykøbing (24. august 2019)

Du kan læse mere om løbet her

4. Gung-Ho – oppustede forhindringer

Der er for alvor lagt op til smil og grin, hvis du tager veninderne under armen og slæber dem med til dette løb, hvor I skal igennem fem kilometer – og 10 kæmpestore, oppustede forhindringer!

Det er en fantastisk sjov oplevelse, I får sammen, og hvis I efter løbet tager hjem til en af jer og holder en lækker spa-dag med rosé, god mad, fodbad, hjemmelavet bodyscrub og hjemmelavede ansigtsmasker, bliver det vist en dag, I aldrig nogensinde glemmer! 

Her kan I løbe Gung-Ho

  • Odense (5. marts – 25. maj 2019)
  • Aarhus (5. marts – 8. juni 2019)
  • Aalborg (5. marts – 22. juni 2019)
  • København (5. marts – 29. juni 2019)

Du kan læse mere om løbet her

5. DHL – den sjove stafet

Er du så heldig, at dine veninder også er dine kolleger? I kan sammen tilmelde jer DHL, der er et stafetløb for virksomheder, foreninger og klubber. 

I kan selv vælge, om I vil løbe eller gå – det handler bare om at være sammen og give stafetten videre. Så på med løbetøjet, medbring nogle sunde snacks, og få skøn dag med masser af kvalitetstid sammen.

Her kan I løbe DHL

  • Fælledparken, København (26. august – 30. august 2019)

Du kan læse mere om løbet her

Vil du holdes opdateret på seneste nyt om film og serier? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Læs mere fra samme kategori