Fitness
Fitness© PureGym

Kend disse 5 holdtræninger, og prøv noget nyt

18. august 2023 af Annoncør

Er du kørt død i den samme, gamle træningsform og trænger til at prøve noget nyt? Så lad os præsentere dig for nogle hold, som du muligvis ikke har hørt om eller prøvet før. Nye træningsformer kan hjælpe dig med at genfinde motivationen for træning, men du kan også finde et nyt yndlingshold, der måske passer bedre til dig. Lad os dykke ned i de 5 holdtræninger.

1. Bold og Balance for core, koordination og balance

Bold og Balance er et populært hold for alle, der ønsker at have særligt fokus på core, koordination og balance i træningen. Som navnet indikerer, vil træningen foregå med en bold hele timen, hvilket hjælper dig med at få gang i alle kroppens muskler og stabilisere dit centrum. På holdet vil du blive guidet af dygtige og erfarne instruktører, der med glæde vil hjælpe dig med din teknik under øvelserne. Holdet kan tilpasses alle niveauer, så du kan deltage uanset din alder og fysiske form. Du er med Bold og Balance garanteret masser af sjov og udfordring.

2. Mobility 25 for mere smidighed

Mobility 25 er et perfekt hold for dig, hvis du ønsker at få en mere smidig krop, der er mere mobil og mindre låst. På holdet vil du blive introduceret til mobiliseringsøvelser til både hofte, lyske, ryg, skuldre og meget mere. Hvis du tidligere har dyrket yoga eller pilates, så vil denne træningsform komme dig naturligt. Men du kan også sagtens være med, selvom du endnu ikke har stiftet bekendtskab med noget lignende. Øvelserne er desuden gode som både opvarmning og afslutning til din øvrige træning. 

3. Bodycombat med sjove kampsport-øvelser

Body Fit, BodyPump, BodyAttack og BodyCombat – hvad er egentlig forskellen? Jo, hvor de første to træningsformer typisk involverer en vægtstang eller håndvægte, så handler BodyAttack og BodyCombat om musik, bevægelse og koreografi, og målet er i høj grad at få pulsen op.

BodyCombat er inspireret af kampsport, som eksempelvis boksning, taekwondo, karate og tai chi, og du vil få masser af sved på panden med diverse slag og spark i luften. Det er en sjov og alternativ træningsform, som du kan nyde alene eller sammen med din partner eller gode ven.

4. Latin giver dig sved på panden

Med Latin bliver du introduceret til en verden af sensuelle rytmer, der giver dig mulighed for at svinge hofterne i takt med latin-inspirerede musikstykker. Latin består af forskellige dansestilarter, som eksempelvis Salsa, Samba, Chacha, Merengue, Bachata, og endda Dancehall, og det hele handler om at forbrænde kalorier, mens du har det sjovt.

De passionerede instruktører guider dig igennem trin og serier, der gør det let for alle at følge med. Latin-dans er en effektiv træningsform, der udfordrer din koordination, balance og stabilitet. Her danser du sammen med andre glade medlemmer i en sal fyldt med positiv energi og højt humør. Så tag afsted og oplev den sjove og energifyldte Latin-dans hos PureGym.

5. Functional Training for styrke og udholdenhed

Ønsker du en god kombination af styrketræning og kondition i din træningssession, så bør du overveje Functional Training. Her bliver du introduceret til en variation af øvelser både med og uden redskaber, og disse vil gøre dig både stærkere og mere udholdende. Med Functional Training får du hele kroppen i gang, og din forbrænding vil være tårnhøj både under og efter din træning. Du behøver ikke være i topform for at deltage på et Functional Training-hold, da du sagtens kan justere belastningen og sværhedsgraden efter din personlige formåen.