Træningsblog: 3 tips til at undgå ømme stænger efter træning

Ømme stænger efter træning? Så har du virkelig gjort et godt stykke arbejde, og det betyder, at musklerne skal bruge lidt tid på at restituere. 

Her kommer jeg med 3 tips til, hvordan du kan undgå ømheden:

Kom op af sofaen

Kom op af sofaen, og bevæg dig. Tro det eller ej, det er faktisk den bedste måde at kurere ømheden. Det værste, du kan gøre, er faktisk at lægge dig ned og vente på, at det bliver godt igen. Har du ikke oplevet de dage, hvor man står ud af sengen eller skal sætte sig ned på toilettet og nærmest bliver nødt til at kaste sig ned? Op og få lidt bevægelse, det er simpelthen den bedste måde.

Nybegynder eller nyt træningsprogram?

Er du nybegynder, eller skal du starte nyt træningsprogram eller ny sportsgren? Så vil du ofte også opleve ømheden, simpelthen fordi du udsætter kroppen for noget nyt. Kroppen vænner sig lynhurtigt til nye øvelser, så efter nogen tid vil ømheden aftage mere og mere. Det er blandt andet også derfor, at man fornyer træningsprogram cirka hver 3. til 4. uge, så kroppen kan blive udfordret på nye måder.

Uendelige muligheder for protein

Protein er kroppens egen byggesten, og det vil derfor være en rigtig god idé at få protein efter din træning. Det hjælper musklerne til at restituere hurtigere, og vi kan derfor også undgå at blive nær så ømme. Du har måske set alle de her proteindrikke og protein snacks? Der findes mange muligheder, hvorpå du kan få dine proteiner. Er du mest til et måltid? Så kan du for eksempel lave en lækker portion skyr, toppe den med bær og nødder. Eller er du på farten? Så kan du shake dig en protein shake. Man siger typisk, at du skal have sine proteiner max 1 time efter træning, så du kan sagtens nå hjem efter træning og bikse et lækkert proteinrigt måltid sammen.

Hvilke metoder bruger du selv for at undgå ømme stænger?

Go’ træning

Sarah Posin

Sarah Posins træning

Stærk, sund og glad er Sarahs vision. Hun er Womans tidligere træningsekspert og guider os kvinder til en sund hverdag med træning og sunde alternativer.

Sarah er en passioneret trænings- og livsstilsblogger, som deler ud af sin erfaring her på Woman og på hendes blog og i form af boot-camp forløb og personlig træning. Sarah er Danmarks mester i Bikini Fitness og har efterfølgende konkurreret i udlandet, hvor hun har repræsenteret det danske landshold.

Hendes mission er at hjælpe andre kvinder tættere på deres mål og finde glæde og velvære i en sund livsstil.

Kig også forbi Sarahs blog, hvor du kan finde flere tips og tricks til, hvordan du opnår resultater med din træning, eller find hende på hendes Instagram eller facebook.