Træningsblog: Hvilken vægt skal du træne med?

Det kan være svært som nybegynder helt præcis at vide, hvilken vægt du skal bruge i de forskellige øvelser. Hvilke øvelser er det okay at bruge de lette vægte, og til hvilke øvelser skal vi have lidt flere kilo på?

Her er en hurtig og simple guide til dig, som har brug for lidt hjælp til at vælge de rette vægte.

Det kan være en fordel at vælge håndvægte frem for en vægtstang - Hvorfor? Det er lettere at styre, og håndvægte kræver stabilitet i hele kroppen og dermed er det lettere at fokusere på den enkelte muskel. Derimod træner du med vægtstang, kan du ofte komme ud for, at din stærke side hurtigt vil tage over. Det kan også være en smule overvældende at starte ud med en vægttang, da det kræver at teknikken sidder lige i skabet. Hvordan skal din holdning være, og hvordan giver du slip på stangen, hvis den bliver for tung osv.

Start i de små og øg ligeså langsomt i kilo. Når du føler, du er klar, kan du eksperimentere lidt med vægtstang og skiver. Alle øvelser med vægtstang kan også udføres med håndvægte, der er ikke noget rigtig eller forkert.   

Når jeg vælger vægte, tænker jeg ikke over, hvor meget jeg kan løfte, men derimod hvordan jeg kan lave alle mine 10 gentagelser korrekt og stadig blive presset. Det er vigtigt, at du ikke vælger alt for tunge vægte, da du ellers kan risikere, at andre muskelgrupper vil tage over. På den måde kan vi lige pludselig bruge muskler, som egentlig ikke var det vi skulle træne.

Oversigt 

Er du i tvivl om, hvilke vægte du skal finde frem? Så er her en hurtig oversigt over, hvilke vægte du kan starte med. Når du føler dig tryg ved teknikken og mangler lidt ekstra udfordring, kan du lige så langsomt øge med flere kilo.

Rigtig god fornøjelse!

Sarah Posin  

Sarah Posins træning

Stærk, sund og glad er Sarahs vision. Hun er Womans tidligere træningsekspert og guider os kvinder til en sund hverdag med træning og sunde alternativer.

Sarah er en passioneret trænings- og livsstilsblogger, som deler ud af sin erfaring her på Woman og på hendes blog og i form af boot-camp forløb og personlig træning. Sarah er Danmarks mester i Bikini Fitness og har efterfølgende konkurreret i udlandet, hvor hun har repræsenteret det danske landshold.

Hendes mission er at hjælpe andre kvinder tættere på deres mål og finde glæde og velvære i en sund livsstil.

Kig også forbi Sarahs blog, hvor du kan finde flere tips og tricks til, hvordan du opnår resultater med din træning, eller find hende på hendes Instagram eller facebook.

Læs mere fra samme kategori