Meget varme lange bade
Skruer du også op for temperaturen til langt over 30 grader?© Getty Images

5 fordele ved at tage (meget!) varme og lange bade

Er du selv typen eller kender du en, som tager ekstremt varme bade?

22. december 2021 af Camilla Stubbe

Skruer du også helt op for temperaturen, når du skal i bad? Og varer dine bade mere end det dobbelte af fem minutter? Så er denne artikel jo nærmest skrevet personligt til dig. Der findes nemlig en række fordele ved at skrue temperaturen helt op over 36 grader og så bade i mere end 15 minutter. Vi har listet fem gode fordele, der er ved at tage meget varme og lange bade.

1. Et varmt bad får din krop til at slappe af

Oplever du nogle gange spændinger i kroppen – især i nakke og skuldre? Måske fordi du sidder lidt forkert på hjemmekontoret? Så kan det være, at du skal prøve med et langt og dejligt, varmt bad. Det får nemlig dine muskler, sener og led til at slappe af, og så kan det løsne op for eventuelle spændinger. 

2. Et varmt bad kan lindre forkølelsessymptomer

Findes der seriøst noget værre end stoppet næse? Hvis du forsøger at lægge din næsespray på hylden, kan et varmt bad måske hjælpe dig. Når du står lidt længere under en ekstra varm bruser, kan det nemlig få slim og snot til at løsne sig, så det lindrer din hoste og følelsen af at være tilstoppet.

Forkølelsessymptomer
Varme bade kan løsne op for slim og snot, når du er forkølet.© Getty Images

3. Et varmt bad hjælper på søvnbesvær

Har du svært ved at sove? Så kan det være en god idé med et meget varmt bad. Det får nemlig din krop til at slappe helt af og giver dig en beroligende følelse i kroppen, når du lægger dig under dynen. Efter et varmt, langt bad vil du allerede være helt afslappet og dermed have lettere ved at falde i en dyb søvn. 

4. Et varmt bad forbedrer blodcirkulationen

Varme bade er bevist til at øge din blodplasma, som gør, at der føres mere blod, ilt og nærende stoffer rundt i kroppen til dine muskler. Det skaber altså en god blodcirkulation i kroppen, hvis du forkæler dig selv med et dejligt, varmt og langt bad.

Kvinde sover godt
Få en bedre og dybere søvn efter et langt, varmt bad.© Getty Images

5. De øger din forbrænding

Ja, du læste rigtigt! Varme bade kan rent faktisk øge din forbrænding. Et studie har nemlig vist, at et rigtig varmt bad på cirka en time kan gøre, at du forbrænder lige så mange kalorier, som hvis du gik en tur på 30 minutter. Og et varmt bad er jo liiiige til at overskue, når det danske vejr igen byder på regn, regn og atter regn.

Kilder: Theconversation.com, Toptanmedical.com, Nike.com

Vil du ikke risikere at gå glip af sundhedstips? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Du vil (garanteret) også kunne lide