Blar Waldorf og Serena Van Der Woodsen
Blair og Serena fra Gossip Girl var vist også B-mennesker. © 17th Street Productions, Alloy Entertainment, CBS Paramount Network Television, CBS Television Studios., College Hill Pictures Inc., Warner Bros. Television

Videnskaben har talt! Her er 7 grunde til, at det er godt at være B-menneske

Det kan altså godt betale sig at sove længe

23. februar 2019 af Amalia Kristiansen

Hvis du er et B-menneske, så hører du sikkert ganske ofte, at du sover for længe – og måske også, at du er for doven.

Det kan også være, at det giver dig dårlig samvittighed, når de andre på arbejdet eller studiet har været oppe siden klokken seks og allerede har nået at løbe syv kilometer og bage en chokoladekage.

Undersøgelser viser dog, at der faktisk er fordele ved at være et udpræget B-menneske. Læs med, og få styr på alle fordelene ved at være B-menneske.

1. Du er mere intelligent

En undersøgelse fra Madrid Universitet viser, at B-mennesker faktisk har højere intelligens end A-mennesker. 

Undersøgelsen viste dog også, at B-menneskene fik lavere karakterer end A-menneskene, men mon ikke det havde noget at gøre med, at testen var om morgenen, så B-menneskene ikke var helt vågne endnu...?

2. Du er mere kreativ

Hvis du har et kreativt sind, så er det måske, fordi du er B-menneske. Det er nemlig blevet bevist i en undersøgelse fra Catholic University of the Sacred i Milano, at B-mennesker klarer sig rigtig godt i tests, hvor de skal være kreative.

A-menneskene klarer sig derimod dårligere i tests, hvor de tvinges til at være kreative. 

3. Du er i (rigtig) godt selskab

Altså i hvert fald i den forstand, at mange kendte har fortalt Business Insider, at de er B-mennesker – så du mænger dig med nogle store personligheder. Det indebærer blandet andet Pharell Williams, Barack Obama, John Travolta, Karl Lagerfeld og Mark Zuckerberg. 

Så hvis du bare går i deres fodspor, så er du altså garanteret succes!

4. Du kan være mentalt aktiv i længere tid

Liege University i Belgien har i en undersøgelse bevist, at B-mennesker har mulighed for at være mentalt aktive i længere tid ad gangen, hvorimod A-mennesker hurtigere kobler af og mister koncentrationen. 

Så selvom det er lidt hårdt at komme op om morgenen, så er din hjerne altså frisk i virkelig lang tid!

5. Du kræver mindre søvn

Du er så heldig, at du kan være mentalt aktiv i længere tid og på mindre søvn. B-mennesker behøver som regel mellem seks-syv timer for at være friske, hvorimod A-mennesker skal have syv-otte timers søvn for at være friske. 

6. Du har mere tid til træning

Holdene i fitness er altid(!) fuldt booket om morgenen, og fitnesscentre kan generelt virkelig være et helvede om morgenen. 

Så du kan altså godt sove lidt længere med god samvittighed, for så kan du hoppe i fitness senere på dagen og undgå alt den morgentravlhed, der er. 

7. Du undgår den forfærdelige morgentrafik

Og apropos morgentravlhed, så undgår du også morgentrafikken klokken otte, hvis du er B-menneske. Uanset hvor du bor, så er morgentrafikken oftest helt kaotisk, men den undgår du, hvis du kommer slentrende en time senere end de andre.

Så næste gang et A-menneske fortæller dig, at du sover for længe, så smider du altså bare de her syv facts på bordet, for vi tænker, at de taler for sig selv.

Snup du bare den ekstra times søvn.

Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Læs mere fra samme kategori