© Getty Images

Kender du svaret på disse 9 myter om kroppen?

Find ud af, om du kan blive gravid under menstruation, og om du får gigt af at knække fingre

1. februar 2020 af Anna Keemink

1. “Jeg kan ikke blive gravid under menstruationen”

Løgn

Du troede, at du var på den sikre side – ni måneder senere blev du mor til lille Ingolf. Hvis du gerne vil undgå det, skal du bruge prævention under din menstruation. Sandsynligheden for at blive gravid under menstruation er ikke særligt stor, fordi ægløsning hos de fleste finder sted mellem to menstruationer. Men hvis dine ægløsninger er uregelmæssige, kan det lade sig gøre at have den oven i din menstruation – eller lige efter. Sædceller kan overleve i op til fem døgn, så hvis du har sex under din menstruation og får ægløsning kort efter, kan Ingolf være på vej.

Vil du have helt styr på, hvornår du har ægløsning, kan du bruge en ægløsningsberegner

2. “Tag noget mere tøj på – ellers bliver du syg”

God nok

På med tørklædet, når det er koldt, søster! Myten om, at du lettere bliver forkølet eller får influenza, hvis du går og fryser, holder faktisk. Dog er det ikke kulden i sig selv, der gør dig syg – det er virus, som har lettere ved at komme ind i kroppen, når dine slimhinder er kolde. Både forkølelses- og influenzavirus trænger primært ind i kroppen gennem næsen, og afkøling af kroppen fører til mindre blodgennemstrømning – og dermed færre immunceller – i næseslimhinden. 

3. “Knæk ikke dine fingre. Du får gigt!”

Løgn

Næste gang der er en, der ser dit fingerknæk og ryster på hovedet, som om du er døden nær, så er du velkommen til at ignorere vedkommende. Det giver nemlig hverken ledde- eller slidgigt at knække sine fingre. Knæklyden kommer af, at der inde i fingerleddene dannes en lille luftboble, når fingrene presses ud i yderpositioner. Boblen brister med det samme igen, og det er altså hverken farligt eller gigtfremkaldende – men muligvis lettere irriterende at høre på for din sidemand.

4. “Jeg kan ikke træne på tom mave. Det er usundt”

Løgn

Har du hørt, at hvis du træner på tom mave, så nedbryder kroppen muskler i stedet for fedt? Så prøv at glemme det igen! Når du træner, forbrænder du energi i form af fedt eller de sukkerdepoter, som er lagret i musklerne – og altså ikke selve musklerne. Det er ikke usundt at pumpe jern før morgenmaden, men det kan være en god idé at spise lidt, da det omdannes til energi, du kan fyre af. En god snack kan for eksempel være banan, yoghurt eller grovkiks.

5. “Jeg bliver klippet rigtigt tit, for så vokser mit hår hurtigere”

Løgn

Du kan klippe dit hår, lige så tosset du vil. Du kan heppe på det eller skælde ud, men ligegyldigt hvad får du det ikke til at vokse hurtigere. Til gengæld kommer det til at se sundere ud, hvis du med jævne mellemrum får en klipning, fordi du undgår spaltede hårstrå. Det giver altså fin mening at klippe håret hver tredje til fjerde måned – men det ændrer ikke på hastigheden, det vokser med. Det samme gælder i øvrigt andre steder på kroppen: Du får ikke mere pels på benene, fordi du er flittig med skraberen, men hårene kan se kraftigere ud, fordi spidserne ikke er slidte.

6. “Undskyld, jeg er så irriteret. Det er PMS’ens skyld!”

God nok

Bliver du forvandlet til en møgsur mokke, der skælder på alt og alle – eller føler du dig nærmest deprimeret i dagene op til din menstruation? Så lider du muligvis af præmenstruelt syndrom – det, du kender og hader som PMS. Al videnskab peger på, at PMS eksisterer, og at en del kvinder bliver fysisk eller psykisk påvirket af hormonet progesteron, som dannes i æggestokkene lige efter ægløsning. PMS kan blandt andet give humørsvingninger, nedtrykthed eller symptomer som hovedpine og mavesmerter. Så du kan roligt undskylde dit svingende humør med PMS over for uforstående kærester og kollegaer, når menstruationen er på vej.

7. “Jeg kan ikke tabe mig, for mit stofskifte er lavt”

Løgn

Det er fristende at undskylde sin muffintop med et lavt stofskifte. Det er bare sjældent korrekt. Der kan være forskel på forbrændingen hos mennesker, men kun i sjældne tilfælde har overvægtige personer så lavt et stofskifte, at det reelt har betydning for deres kropsvægt (medmindre de lider af en stofskiftesygdom). Generelt har store, muskuløse eller overvægtige mennesker et højt stofskifte, mens små og tynde personer har et lavere stofskifte. Det, der kan have betydning for, at nogle bliver tykke, og andre ikke gør, bunder ofte i forskellige oplevelser af sult og mæthed.

8. “Min mor har mange rynker, så det får jeg garanteret også”

God nok

Kig godt på din mors ansigt. Har hun dybe furer omkring øjnene og en rynket hønsemund? Så kan du højst sandsynligt godt forberede dig på samme skæbne. Rynker i ansigtet skyldes to ting: genetik og ydre påvirkninger som soldyrkning, rygning, stress og alkohol. De fleste forskere er dog enige om, at genetikken har en ganske stor betydning for dine rynker – især har det betydning, hvordan din mor ældes i huden. Forskere fra Loma Linda University Medical Center i Californien lavede for nogle år siden en undersøgelse, der viste, at mødre og deres døtre får helt ens mønstre af rynker og andre alderstegn som løs eller hængende hud i ansigtet. Tak for lort, mor!

9. “Det er altså farligt at holde sig, når man skal tisse”

God nok

Rolig nu! Det er ikke farligt, hvis du en gang imellem sidder i en bus og må vente til næste rasteplads, så du slipper for at ty til tis i flaske-løsningen (den er også så svær at styre!). Til gengæld er det en dårlig idé, hvis du ofte holder dig, når du mærker tissetrang – eller hvis du gør det meget lang tid ad gangen. Du risikerer nemlig at få infektioner i urinblæren eller urinvejene, hvis du ikke lader urinen skylle systemet igennem regelmæssigt – optimalt set hver tredje til fjerde time.

Artiklen er tidligere bragt i magasinet Woman. 

Vil du ikke risikere at gå glip af sundhedstips? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.