Du er min, min, MIN!!!
Du er min, min, MIN!!!© Getty

Kvinder er lettere at friste

I hvert fald så længe der er tale om lækker mad og søde sager

28. april 2009 af Julie Schrøder Kristensen

Har du også svært ved at gå forbi slikhylderne i supermarkedet uden at få rindende mundvand? Det er der faktisk slet ikke noget mærkeligt i, for nu er det nemlig videnskabeligt bevist - kvinder er og bliver mere slikne end mænd!

En undersøgelse, der er foretaget af forskeren Nora Volkow fra National Institute on Drug Abuse, har testet en række mænd og kvinder i laboratoriet. De bad testpersonerne om at faste i et helt døgn, hvorefter de blev bedt om at lugte og smage på lækkerier som kage, pizza og burger - alt sammen mens de ved tankens kraft skulle overbevise sig selv om, at de overhovedet ikke var sultne!

Resultatet? Mændene var bedre til at styre lysten til at kaste sig frådende over herlighederne! Ved nærmere eftersyn, viste det sig nemlig, at det center i hjernen, der styrer vores maddrift, udviste klart mindre hjerneaktivitet hos det modsatte køn. Hos kvinderne viste aktiviteten sig uændret i forhold til de undersøgelser man lavede før forsøget.

Gad nok vide, hvordan undersøgelsens resultater ville se ud, hvis man bad kvinder om at undvære shopping i en måned, for derefter at slippe dem løs i et stormagasin?!? Ja, gad nok vide...