Må du spise chokolade til hverdag?

Vi har fundet vores nye yndlingsdiætist, Hanne Juul. Hun forklarer nemlig, hvorfor du må spise chokolade i hverdagen.

1. maj 2015 af Redaktionen

Når chokoladetrangen skal dulmes i hverdagen, står valget ofte mellem den lækre, velsmagende sukkerbombe eller den dødssyge, sukkerfrie erstatning. Men ifølge klinisk diætist, Hanne Juul kan man sagtens spise chokolade på en helt almindelig tirsdag.

Vi har bedt hende om at teste Nellie Dellies tre nye fiberchokolader, der hverken er tilsat sukker eller kunstige sødemidler og oven i købet holder blodsukkeret stabilt. Først afslører hun, hvordan normal chokolade påvirker kroppen og sammeligner det derefter med næringsindholdet i en chokoladebar fra Nellie Dellies.

Og hold fast, for her kan du altså lære lidt om, hvordan chokolade påvirker kroppen. 

SLIP FOR AT PROPPE DIG MED SNASK
I Nellie Dellies chokolade har de fjernet sukkeret og tilsat Stevia for at give den søde smag, så du får et produkt, der smager rigtig dejligt og sødt, men som ikke har den samme blodsukkerpåvirkning som almindelig chokolade,” siger Hanne Juul, der til daglig vejleder om sund livsstil gennem sin diætistklinik, Kostklinikken SOVI.

 

Når du spiser almindelig sukker, stiger blodsukkeret voldsomt lige bagefter, men det falder lige så hurtigt igen, og så oplever du, hvad Hanne Juul kalder for sukker-crash, hvor du har behov for at få noget mere sødt.

“Og så er det, du går hele eftermiddagen og spiser alt muligt snask.”

FIBRE HOLDER BLODSUKKERET I RO
Nellie Dellies chokolade er sukkeret erstattet med fibre, der optages langt senere i kroppen. Dette sikrer en mere jævn stigning i blodsukkeret, og giver derfor en langt højere mæthedsfornemmelse.

”Fibre påvirker den måde, kulhydraterne bliver optaget i kroppen på. For eksempel er der ingen forskel på antallet af kalorier i ris og perlebyg, men der er forskel på, hvor hurtigt de suser ind i blodet. Perlebyggen har flere fibre og mere protein, og derfor er påvirkningen af kroppen helt anderledes.”

Faktisk er fiberindholdet i en enkelt Nellie Dellies bar med mørk eller lys chokolade så højt, at det svarer til at få to skiver rugbrød.

FIBERCHOKOLADEN SMAGER SOM ÆGTE CHOKOLADE
Og diætistens benhårde smagsdom? Den lyder således: ”Mmm! Den er fantastisk! Det kunne jeg godt blive forfalden til! Det er jo ikke, fordi denne her chokolade skal erstatte grøntsager og alt muligt andet, men det er da lækkert at vide, at man med god samvittighed kan guffe sådan en chokoladebar til hverdag, og så ha’ fået kostfibre med ind over.”

 

 Chokoladen fra Nellie Dellies kan hverken forbedre din kondi eller formindske din talje, men én ting er sikkert: De nye chokolader gør det lidt nemmere at få en sund hverdag, uden du behøver sige helt farvel til chokolade.