Mis. Fisse. Kusine. Fjappe. Kært barn har mange navne og i dette tilfælde også mange funktioner - den er både en kilde til praktiske og mere fornøjelige ting. Men uanset hvad: Din mis skal også plejes. Og her er guiden til, hvordan du gør, så du får en sund en.

Miauuuuw :-)

© Colourbox

Ny kønssygdom hærger Danmark

7.000 danskere har Mycoplasma Genitalium - er du en af dem?

13. juni 2007

Sex er fantastisk - men det kan som bekendt også medføre uønskede bivirkninger. Og nu har en ny trussel mod sex-elskere tilsyneladende gjort sit indtog: Flere og flere danskere får nemlig kønssygdommen Mycoplasma Genitalium.

Sygdommen har været kendt siden 1980'erne, og Statens Seruminstitut anslår, at 6.000 - 7.000 danskere idag har den uønskede fætter med i bagagen. Mycoplasma Genitalium spreder sig imidlertid lystigt, dels fordi en stor del af de smittede ikke har nogle symptomer og derfor ikke aner, at de har sygdommen, og dels fordi danske læger er kun sjældent tester for sygdommen. Men der findes både tests og en relativt effektiv behandling for sygdommen, så er du i tvivl om, at du kunne være ramt, er der håb for dig...

 

HAR DU MYCOPLASMA GENITALIUM?
Sygdommen er lidt tricky, for den minder meget om klamydia, så de to forveksles ofte. Typiske symptomer er udflåd fra urinrøret, at det svider, når du tisser og betændelse i livmoderhalsen, men det kan også være, at du slet ikke har nogle symptomer - halvdelen af dem, der har Mycoplasma Genitalium mærker slet intet til den! Gå til læge og drøft Mycoplasma Genitalium (mange læger tester ikke automatisk for sygdommen), hvis du har symptomer eller kæmper med en langtrukken omgang klamydia - det kan være den "nye" kønssygdom. Husk også at blive testet jævnligt for kønssygdomme, hvis du har skiftende sexpartnere eller har dyrket usikker sex.

 

SÅDAN BLIVER DU RASK IGEN:
Der er endnu ikke udviklet nogen skudsikker måde at behandle Mycoplasma Genitalium på, men meget tyder på, at den antibiotika, lægerne bruger mod klamydia, også virker mod denne kønssygdom. Der skal dog mere en enkelt dosis til.

 

SÅDAN FOREBYGGER DU KØNSSYGDOMMEN:
Behøver vi virkelig sige det? Dyrk sikker sex - husk så det kondom!