© Getty

Tjek dine bryster for knuder

Det er aldrig for tidligt at komme igang! Woman viser dig, hvordan du skal gøre

5. oktober 2010 af Mette Andrea Boesgaard

Tjek dine bryster for knuder


Vanen tro er oktober brystkræft-måned - men brystkræft er da ikke noget, unge kvinder får? Jo, det er det! Det er ganske vist et faktum, at din risiko for at blive ramt af sygdommen stiger, efterhånden som du bliver ældre, men brystkræft er faktisk en af de få kræftsygdomme, der også rammer flere og flere yngre kvinder. 55 ud af de knap 4.000 tilfælde af brystkræft, der bliver diagnosticeret hvert år, rammer unge kvinder under 35.

Det betyder ikke en hujende fis for din risikofaktor, om du fra naturens hånd er begavet med en AA- eller en G-skål. Derimod kan det øge din risiko, hvis du

  • fik din menstruation i en ung alder

 

  • fik dit første barn sent i livet

 

  • ikke dyrker motion

 

  • er overvægtig

 

  • spiser p-piller

 

  • drikker for meget alkohol

 


Jo tidligere du opdager kræft, desto større er chancerne for at du lever videre i fin form, så derfor kan du lige så godt begynde at undersøge dit bryst med det samme! På den måde lærer du også dit bryst at kende, så du hurtigest muligt opdager selv de mindste forandringer.

Hvad leder du efter?


HVAD LEDER DU EFTER?
Du leder efter en knude, en hævelse eller andet, der virker anderledes end resten af brystvævet. Hvis du finder en forandring i brystet, så undersøg straks det andet bryst - hvis begge bryster er ens, er det sikkert en helt normal ting, du er stødt på.

Udover hævelser og knuder skal du være på vagt overfor følgende forandringer:

 

  • Irriteret hud eller fordybninger i huden

 

  • Smerter i brystvorten eller en brystvorte, der pludselig trækker sig indad

 

  • Rødme og afskalninger på brystvorten eller huden på brystet

 

  • Udflåd eller blødninger fra brystvorten

 

Hvor ofte skal du undersøge dine bryster?
Du skal undersøge dine attributter hver eneste måned et par dage efter din menstruation er overstået - på det tidspunkt er dine bryster nemlig mindst ømme og hævede. Det er vigtigt, at du undersøger dine bryster på samme tidspunkt at måneden hver måned.

Sådan gør du


SÅDAN UNDERSØGER DU DINE BRYSTER

 

1. TRIN: Kig på dine bryster
Sørg for at have godt med lys. Stil dig med nøgen overkrop foran et spejl og kig på dine bryster. Er der noget forandret ved dem som en ændret brystvorte, fordybninger eller udslæt på huden? Sæt så hænderne på din hofte og skub brystet frem. Ser du nogen forandring? Læn dig fremover og tjek, at alt også er, som det plejer at være, i den position. Derefter skal du løfte armene over hovedet og tage et sidste kig på dine bryster. Husk at drej dig lidt fra side til side, så du kan tjekke, at dine bryster også holder den sædvanlige profil.

 

2. TRIN: Rør ved dig selv
Start med at føle, mens du stadig står op. Forestil dig, at dit bryst er skiven på et ur med en række cirkler indeni hinanden ligesom en slags spiral. Med din højre hånd begynder du ved kl. 12 på den største ring på dit venstre bryst. Lad dine fingre vandre i urets retning på den yderste ring, til du når tilbage til udgangspunktet. Flyt så dine fingre et par centimeter nærmere brystvorten og tag turen langs den næste, mindre ring. Fortsæt på denne måde, til du har undersøgt hele brystvævet og brystvorten. Husk også at undersøge vævet hele vejen op til armhulerne, for så langt op fortsætter dit brystvæv faktisk. Du får det bedste resultat, hvis du føler på dit bryst med hele fladen af dine fingre frem for bare med fingerspidsen. Hvis du har store bryster, kan du få brug for at foretage både lette og kraftigere tryk for at sikre, at du har undersøgt hele brystvævet.

Når du har afsluttet den stående undersøgelse, skal du lægge dig fladt på ryggen med en pude under din venstre skulder og din venstre hånd under dit hoved. Gentag så hele den ovenstående undersøgelse, først med det ene bryst og så med det andet.

Husk også at tjek brystvorten, når du er i gang. Læg mærke til om den har skiftet farve, om den er fyldt med sprækker og tryk så på den for at se, om der kommer noget udflåd ud - grøn eller gul udflåd er normal, men er den klar, fyldt med blod eller klistret, så gå til lægen.

 

Så er du færdig
Har du fundet nogle forandringer? Så kontakt din lægen, så hun eller han kan tjekke dig til bunds. Men inden du går i panik så husk på, at forandringer ikke er lig med sygdom og død - langt de fleste forandringer er nemlig ganske harmløse...