Det er ret almindeligt med en craving for snasket mad og søde sager, når det er dén tid på måneden. Og det er der ikke noget at sige til, for det er dine hormoner, som driller dig.
I dagene op til din menstruation stiger dit stresshormon, også kaldet cortisol – og dit lykke-hormon, også kaldet serotonin, falder. Og det er netop denne ujævne hormonbalance, som får dig til at crave sukker og fed mad, fordi disse madvarer forøger dit lykkehormon.
Men hvis du endelig skal spise noget, som øger dit lykkehormon, så er chokolade helt sikkert øverst på listen over det, du skal vælge. For chokolade har faktisk mange fordele for dig, når du har menstruation, og den er virkelig at foretrække frem for eksempelvis fed og sukkerholdig junk food. Og her kan du læse hvorfor.

1. Chokolade giver lykke og øget sexlyst
Chokolade får din hjerne til at frigive de kemiske stoffer dopamin og opioder, som gør dig glad. Så chokolade er en af de madvarer, som gør dig lykkelig. Og ikke nok med at chokolade påvirker din lykke i en positiv retning, så kan chokoladen også virke seksuelt stimulerende, så du får en øget lyst til sex. Og sex gør dig som bekendt også ret så glad i låget, ikke?2. Chokolade lindrer menstruationssmerter
Chokolade er også den ultimative spise, når du har menstruation, fordi det indeholder antioxidanter og mineralet magnesium, som både har en smertelindrende effekt på dine menstruationssmerter, og samtidigt kan booste dit energiniveau. Chokolade kan derfor være en vigtig snack, som holder dig kørende på dine menstruationsdage.

3. Chokolade reducerer dine humørsvingninger
Fordi chokolade indeholder mineralet magnesium, og fordi det booster dit lykkehormon, så har chokoladen faktisk også en lindrende effekt på dine humørsvingninger. Og ved at spise forholdsvis lidt (af den mørke) chokolade kan du tilfredsstille dine cravings.
4. Jo mørkere chokoladen er, jo bedre
Det er dog desværre ikke helt ligegyldigt hvilken chokolade, du guffer løs af. For selvom du måske har allermest lyst til Marabouchokolade med nødder, så er det absolut ikke den bedste for dig at spise løs af, når du har menstruation. Det høje sukkerindhold i den lyse mælkechokolade vil nemlig blot øge din sukkertrang, og så vil du få svært ved at tilfredsstille dine cravings.
Det er meget bedre for dig at vælge en chokolade med et højt kakaoindhold – jo mørkere chokoladen er, jo bedre er den for din krop under menstruationen. For jo højere kakaoprocenten er, jo mindre er sukkerindholdet også. Desuden så er der også flere mineraler og antioxidanter i den mørke chokolade, som har den lindrende effekt på dine menstruationssmerter.
Chokolade er altså en af de ting, som du roligt kan spise, når du har menstruation, og du kan altså med god grund guffe løs af den mørke chokolade helt ude samvittighedskvaler. Det er da en af de bedste nyheder, vi har fået længe!
Vil du ikke risikere at gå glip af sundhedstips? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.
Kilder: Women'sHealth, Kayla Itsines