Kvinde drikker te inden hun skal sove
© iStock

Det skal du drikke inden sengetid for at sove godt

... og dette skal du IKKE drikke inden sengetid

10. juni 2018 af Redaktionen

Får du nok og er kvaliteten i orden? Det er søvn, vi snakker om – den er lige så vigtig for dit helbred som kost og motion. Vi har samlet tre rigtig gode godnatdrikke, der kan hjælpe dig godt på vej mod drømmeland – og to meget dårlige, du bør holde dig fra. 

1. De effektive godnatdrikke

Kirsebærjuice: Flere forsøg har vist, at kirsebærjuice får kroppen til at producere melatonin, der gør dig søvnig. Så kombineret med dette trick, kan du måske falde i søvn inden for 60 sekunder.

Varm mælk med honning: Mælk indeholder kalcium og aminosyren tryptofan, der tilsammen virker beroligende: Varmen får kroppen til at slappe af, tryptofanen får dig til at sove godt. Og honningen øger tryptofans effekt (se her, hvad honning ellers er godt for).

Godnat-te: Rund aftenen af med en kop af de særlige godnat-teer. De indeholder søvndyssende sager som humle og kamille.

Og de dårlige... 

Kaffe, sort te og cola: Koffein har en opkvikkende effekt, som ikke er kompatibel med god søvn. Tag den sidste kop, to timer før du skal sove. 

Alkohol: Selvom en flaske vin virker søvndyssende, gør alkoholen din søvn overfladisk. Den virker også vanddrivende, så du skal op at tisse. 

Artiklen er tidligere bragt i magasinet Woman og er skrevet af Maria Rothmar.

Vil du deltage i konkurrencer og læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Læs mere fra samme kategori