Er du en sukkergris? Her er 5 nemme tips til din ‘afvænning’

Du får også et par (søde) snacks, du kan spise i stedet for

4. oktober 2016 af Redaktionen
Der skal være plads til søde sager indimellem! Men hvis du synes, du får lidt for meget af det gode, kan vi hjælpe dig. 


Her får du 5 trin, du skal følge, når du gerne vil på sukkerafvænning. Vi har selvfølgelig også fundet 3 sunde og lækre snacks, som du kan spise med god samvittighed, da de er helt uden sukker. 

Ryd ud

Selvom der findes mange fråderen ting, som er sygt lækre, så er det tid til at rydde ud. Tøm skabe, tasker og hemmelige lagre. Slik, chokolade og kager skal smides ud. Når du ikke har det, kan du ikke spise det!

Undgå fristelser 

De første to-tre døgn er de sværeste, så planlæg dit sukkerstop, så det ikke ramler sammen med venindebrunch eller filmaftener. Hold dig også fra farlige steder som bager- og slikbutikker.

Forebyg trangen

Hvis du holder dit blodsukker stabilt, vil du opleve mindre trang til sødt. Spis tre større måltider og to små med proteiner, fedt, fibre og langsomme kulhydrater.

Vær realistisk

Hvis du beslutter, at du aldrig mere må spise sukker, er du dømt til at fejle. Og hvor sjovt er det? Sæt realistiske mål, som at du skrifter al kage og sukker ud med vand den første uge, mens du fremover må snacke en dag om ugen.

Hav alternativer

På et tidspunkt melder trangen sig med stormende intensitet, og her gælder det om at have andre ting at putte i munden. Sukkerfrit slik fås efterhånden i alle variationer og kan snildt stille den værste sult.

Søde snacks uden sukker

Lakridsmandler 

Ryst en håndfuld smuttede mandler med et drys mørk kakao og en teskefuld lakridspulver. Pulveret kan du få i de fleste større supermarkeder.

Kanelæbler med vanilje

Skær et æble i både, og vend dem med lidt kanel og kornene fra en vaniljestang – ikke vaniljesukker.

Jordbærguf

Skær jordbær i mindre stykker, og læg dem i en skål med hakket citronmelisse og en klat skyr (eller creme fraiche, hvis det skal være en lille smule mere syndigt).


Artiklen har tidligere været bragt i magasinet og er skrevet af Maria Rothmar.

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.