Kvinde ked af det
© iStock

Har du angst – eller bekymrer du dig bare meget?

Sådan ved du, om du skal søge hjælp

3. oktober 2016 af Maria Denise Christoffersen

Har du prøvet at blive så ængstelig, urolig og ked af det, at du var i tvivl, om du har angst? Så er du ikke alene. Angst er nemlig en grundfølelse, der rammer rigtig mange af os på et tidspunkt i løbet af livet. Men hvornår bør du søge hjælp? Det har vi spurgt psykolog Lone Lytken om.

Hvordan ved jeg, om jeg har angst?

“Først og fremmest er det vigtigt at sige, at kun en læge, psykiater eller psykolog kan vurdere, om du lider af angst. Er du i tvivl, og fylder indre uro og ængstelighed meget i dit liv, vil jeg derfor råde dig til at tale med en fagperson om det.

Derudover er det vigtigt at skelne mellem angst og stress. Stress skyldes en følelsesmæssig overbelastning. Dertil findes forskellige former for angst. Den angst, hvor bekymringen tager over i hverdagen, kaldes “generaliseret angst” eller bekymringsangst. Når en fagperson skal vurdere, om du lider af bekymringsangst, vurderer han eller hun blandt andet, om:

  • At du har følt dig ængstelig gennem 6 måneder eller mere.
  • Det, du bekymrer dig om eller er bange for, udgør ikke en reel fare eller ej. Men du bliver alligevel bange, fordi din hjerne har svært ved at skelne mellem reel fare, og en fare, du forestiller dig. Du kan for eksempel gå og frygte, at du lider af en bestemt sygdom, eller at der vil ske noget med din familie, mens andre måske vil mene, at din bekymring er helt ude af proportioner med virkeligheden. 
  • Du kan blive så bekymret og bange, at du bliver anspændt i kroppen, det snurrer måske i arme og ben, du får hjertebanken, sveder, er vedvarende nervøs, og du kan have svært ved at falde i søvn om aftenen, fordi du ligger og bekymrer dig.
  • Du kan også opleve angstanfald.
  • Selvom andre siger, at du ikke har noget at bekymre dig om, kan du ikke lade være. Det fylder det hele, og du bliver invaderet af katastrofetanker.
  • Du oplever måske også ”angstanfald”, hvor du rammes af pludselig panik og meget stort fysisk ubehag – som uvirkelighedsfølelse og tanker om at være psykisk syg eller at være ved at dø.”

Kvinde med angst
Har du følt dig ængstelig gennem 6 måneder eller mere?© Getty Images

Hvornår fylder angsten ‘for meget’?

“Tegn en cirkel, og forestil dig, at den er din dag. Hvor meget af dagen er du bekymret og anspændt i kroppen? 

Hvis det er halvdelen eller det meste af tiden, og uroen overskygger det positive, så skal du først spørge dig selv: “Er mine bekymringer reelle eller ej?” – dvs. er der tale om reel fare? – for så er bekymringerne jo ”på sin plads”. Det kan være meget svært selv at vurdere, om ens bekymringer er i overensstemmelse med en reel fare eller ej. Derfor er det godt at tale med nogen om det.

Fylder uroen og bekymringerne mere end det gode, så er der noget galt. Med mindre, du selvfølgelig er i et miljø, hvor truslerne er reelle. Er du f.eks. på en arbejdsplads med meget dårligt arbejdsmiljø? Så er uroen sandsynligvis en stressreaktion. Kroppen fortæller dig da, at du skal se at komme væk.

Altså: angst er bekymring over noget irrationelt. Handler din uro og bekymring derimod om noget, der er ganske konkret og virkeligt, så bør dit fokus først og fremmest være at komme væk fra det sted, der forårsager uroen. Og så er det snarere en stressreaktion, dvs. en følelsesmæssig naturlig reaktion på overbelastning, du skal have hjælp til at håndtere – ikke en angstdiagnose.”

Kvinde med angst
Er dine bekymringer reelle eller ej?© Getty Images

Hvad gør jeg, hvis jeg godt selv er klar over, at mine tanker er urealistiske – men ikke kan lade være med at bekymre mig?

“Ofte kan mennesker med angst godt selv se, at katastrofetankerne er usandsynlige, men kroppen og nervesystemet kan ikke kende forskel på, hvad der er usandsynligt og sandsynligt. Derfor går den i alarmberedskab.

Det kan blive så invaderende, at man til sidst kan blive bange for at blive bange – eller bekymret for at blive bekymret. Det kaldes for “angstens onde cirkel”, og så skal man i gang med at håndtere sin angst på en ny måde ved hjælp af terapi.

Hvor almindeligt er det at lide af angst?

“Angst er en tilstand, og altså ikke en psykisk sygdom. Ifølge Psykiatrifondens tal fra 2015, lider 400.000 danske voksne af angstlidelser. Selve symptomerne på angst – hjertebanken, indre uro og nervøsitet – oplever vi alle sammen i løbet af et liv. For eksempel i sorg over, at nogen, vi kender, bliver syge eller dør. I sorgen er der naturligt en angstfase, hvor vi kan blive bange for, om vi kan klare livet uden den døde. Eller vi kan blive bange for selv at dø eller blive ramt af sygdom. Så kan angsten vokse inden i én, og da er det vigtigt at få talt om den.”

Kilder: Psykiatrifondens rapport Tal til Psyken (2015) og interview med Psykolog Lone Lytken, Terapi Fyn.

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.