Kvinde nyser
© iStock

Holder du dig for næse og mund, når du nyser? Derfor skal du stoppe med det NU

Ud med de baktusser!

30. januar 2018 af Rie Louise Kirkebjerg

Du har sikkert hørt mange ting om nys, som du har haft svært ved at finde ud af om er sande eller falske. Har du eksempelvis (også) hørt, at du må ønske, hvis du nyser tre gange i træk? At du får en lille orgasme, hver eneste gang du nyser? Og at dine øjne kan trille ud, hvis du nyser, mens du holder dig for næsen?

Sidstnævnte er der faktisk noget om. Eller det er i hvert fald farligt at nyse, mens du både holder dig for næsen og har lukket mund. 

Undgå at nyse sådan her

I rapporten BJM Case Reports advarer læger nemlig om at nyse på netop denne måde. Det gør de, fordi en 34-årig mand, der nøs sådan, endte med at få et brud i bunden af sin hals. I en computertomografisk scanning efterfølgende viste det sig også, at han havde fået luftbobler i brystmuskler og –væv på grund af nyset. Det efterlod ham i stor smerte, og det blev ekstremt svært for manden at tale og sluge. Det skriver BMJ.

“At blokere næsebor og mund, imens du nyser, er en farlig manøvre, og det bør undgås,” fortæller forfatterne i rapporten. 

Selvom det kan være ufatteligt svært at lade være med at nyse sådan, hvis du har gjort det altid, er der altså en rigtigt god grund til at forsøge at lave om på de vaner, du har, når du er forkølet...

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Læs mere fra samme kategori