Numsen må siges at være ret in for tiden, og nu er numsehypen altså også nået frem til forskerne.
En undersøgelse fra det britiske University of Oxford har nemlig undersøgt kvinders numsestørrelser i forbindelse med intelligens og sundhed, og resultatet taler for, at du sagtens kan snuppe en ekstra håndfuld chips fra posen med det samme.
Forskerne analyserede data fra 16.000 kvinder, og undersøgelsen viste, at kvinder med store numser generelt er klogere, og at de samtidigt også er sundere.
Kvinder med velvoksne bagdele har nemlig generelt lavere kolesterol- og glukosetal samt flere omega 3-fedtsyrer, og ballernes fedtvæv beskytter mod hjerte-kar-sygdomme.
Så troede du lige, at det var din bagdel, din kæreste var helt tosset med? Måske er det faktisk din intelligens! Og i det tilfælde, kan det være, at han er det, der hedder sapioseksuel.
Kilde: Cosmopolitan
Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.