Der er helt klart nogle tidspunkter af dagen, hvor det er bedst for kroppen at gå på toilettet. I hvert fald, hvis du skal lidt mere end bare tisse.
Du kan sagtens gå på toilettet flere gange om dagen. Men det første, daglige toiletbesøg påvirker resten af dagen meget mere, end du måske lige er klar over.
De fleste mennesker går på toilettet om morgenen. Og det er der faktisk en helt naturlig forklaring på. For mens du har boblet natten igennem, har dine tarme arbejdet på højtryk for at få bearbejdet den mad, du har indtaget i løbet af dagen.
Og ligesom du selv kan gå helt i baglås, hvis ikke du når en slurk af morgenkaffen, er dine tarme heller ikke vilde med, at du ikke når på toilettet om morgenen. HVIS det altså er det tidspunkt, du plejer at gøre det.
Tarmene fungerer bedst, hvis de udsættes for samme rutine hver eneste dag. Og derfor er det også dit første, daglige toiletbesøg, der sætter dagsordenen. Sørg for at give dine tarme de bedste betingelser: frugt, grøntsager, fibre osv. er godt for tarmene. Men fx også kaffe kan hjælpe dig på rette vej mod toilettet.
Derfor må du IKKE springe et toiletbesøg over
Hvis ikke du kommer af med afføringen, vil bakterierne i kroppen blive omdannet til gas, og du vil lynhurtigt blive oppustet. Derudover kan du også risikere at få forstoppelse eller irriteret tyktarm, hvis du holder dig for længe.