Kvinde sidder på klippe og reflekterer
Stiller du altid høje krav til dig selv? Så er du måske en perfektionist.© Getty Images

Stiller du for høje krav til dig selv? Psykologen giver 4 råd til at håndtere perfektionisme

Vidste du, at perfektionisme kan påvirke dine relationer?

23. november 2020 af Henny Müller Dahl

Stiller du høje krav til dig selv, og forsøger du nærmest altid at gøre dit allerbedste, uanset hvilken opgave du står overfor? Så er du måske, hvad nogle ville kalde en perfektionist. 

Vi har talt om perfektionisme med psykolog Mette Westh, og her fortæller hun om forskellige typer af perfektionisme, og hvordan du selv kan få det bedste ud af din perfektionistiske tankegang. 

Kvinde ligger foran computer i seng
En perfektionist vil gøre alting grundigt – både i forhold til job, studie, udseende og sociale relationer.© Getty Images

Hvad kendetegner en perfektionist? 

Som perfektionist har du typisk høje standarder for, hvordan tingene bør være, og du sætter høje krav til både dig selv og andre. Men med perfektionismen følger ofte en masse selvkritik, selvovervågning og regler om, at alting skal gøres grundigt hele tiden – både i forhold til arbejde, studie, udseende og væremåde i sociale sammenhænge. 

Mette forklarer, at perfektionisme er et personlighedstræk, som kan komme af både genetik og opvækstvilkår. Er du opvokset med strenge forældre, og har du som barn haft en følelse af, at du har skulle gøre dig fortjent til omsorg, kan du med tiden komme til at tro på, at du kun er god nok, når du lever op til bestemte krav. 

På den anden side kan du også udvikle perfektionistiske træk, hvis du er vokset op i et kaotisk miljø uden stabil voksenstøtte, og hvor du selv har været nødt til at holde styr på tingene. 

Mette påpeger dog, at alle er forskellige, og at der altid vil være undtagelser fra de generelle tendenser. Du kan også være særlig perfektionistisk omkring bestemte dele af dit liv, ligesom det kan variere, hvor perfektionistisk du er i løbet af livet. 

Kvinde står med krydsede arme og tænker
Perfektionisme kan have særlig meget indflydelse på specifikke aspekter af dit liv. © Getty Images

To forskellige typer af perfektionisme 

Mette fortæller, at der overordnet findes to slags perfektionisme – den gode og den dårlige. 

  • Den gode perfektionisme får os til at føle tilfredshed, når vi opnår de mål, vi har arbejdet hårdt for at nå, og vi bliver derfor gladere for os selv og vores liv. Her arbejder vi mod vores mål for tilfredsstillelsens skyld. 

  • Når der tales om dårlig perfektionisme, betyder det, at vi ikke opnår samme glæde ved at nå vores mål, fordi vi kan have tendens til at føle, at vi aldrig når målet godt nok, og at vi hele tiden bare arbejder videre mod næste mål. Det kan føre til, at vi slet ikke får gjort de ting, vi egentlig gerne vil i livet, fordi vi er bange for ikke at gøre det godt nok – og selvkritikken kan give os dårligt selvværd, stress eller endda depressionssymptomer. Med den negative perfektionisme forsøger vi at komme væk fra vores negative tanker om os selv. Vi yder mere og forsøger at blive dygtigere, sjovere og pænere, men alligevel får vi kun få en kort eller slet ingen tilfredshedsfølelse. Derfor havner vi i en ond cirkel af høje krav, der bliver sværere og sværere at leve op til. 
Kvinde sidder på cáfe og tænker
Perfektionisme kan både være en god og dårlig ting. © Getty Images

Perfektionisme kan påvirke vores relationer

Uanset om vi primært stiller høje krav til os selv eller andre, kan vores perfektionistiske tankegang påvirke vores relationer til andre mennesker. 

Stiller vi højre krav til os selv, kan det gøre, at vi får svært ved at åbne op og vise vores mindre perfekte sider. Når vi kun viser et begrænset og poleret billede af os selv, kan det blive svært for andre at relatere til os. 

Dem, vi har omkring os, kan derfor få svært ved at dele deres udfordringer og spørge os om råd. Vi får ikke de dybe samtaler, der bringer os tættere sammen og skaber langtidsholdbare relationer. Derfor kan vores perfektionisme være skyld i, at vi ender op med overfladiske venskaber eller mistede forhold, fordi vores relationer ikke udvikler sig. 

Har vi i stedet høje krav til andre, kan vores perfektionisme gøre, at vi vælger venner eller kærester efter, hvem der lever op til vores krav. Det kan gøre, at vi har stor udskiftning i vores relationer, fordi vi dropper eller dømmer dem, der træder ved siden af – og andre vil også droppe os, hvis de føler, at de bliver bedømt i stedet for at blive accepteret.

“Perfektionisme kan derfor også føre til ensomhed, fordi vi enten selv skubber andre væk, eller fordi andre af sig selv fordufter, efterhånden som perfektionismens umuligt høje krav bliver tydelige”, fortæller Mette. 

Kvinde og mand sidder i sofa og ser bekymrede ud
Perfektionisme kan påvirke vores relationer til dem, vi har omkring os. © Getty Images

4 gode råd til at arbejde med din perfektionisme

Hvis du ønsker at arbejde med din perfektionisme, anbefaler Mette, at du starter med at lægge mærke til dine tanker om dig selv og andre. Hvilke krav og forventninger har du? Og bliver du tilfreds eller selvkritisk, når du opnår dine mål? 

Når du har lært din egen perfektionisme lidt bedre at kende, er der ifølge Mette især fire ting, du kan arbejde på. 

1. Vær realistisk. Sæt ikke for mange eller for store mål på én gang. Planlæg og vær realistisk i forhold til, hvad du kan og vil, så at du ikke sætter dig selv i en umulig situation med for mange krav. Brug din perfektionisme positivt, og vær glad for, at du er ambitiøs. 

2. Hav delmål og accepter, at du er på rette vej. Øv dig i at tænke, at du ikke behøver at gøre alting perfekt første gang, og at der nogle gange skal mindre til. Acceptér, at du er et menneske i en udviklingsproces, og at fejl ikke kan undgås. 

“Udvælg et par områder af dit liv, hvor du holder fast i dine krav – der hvor de virkelig betyder noget. Og kig så på, hvor du kan skrue lidt ned. Måske er der nogle områder af dit studie eller arbejde, hvor du kan klare dig lige så godt med en mindre indsats. Måske behøver du ikke at være den perfekte veninde eller kæreste hele tiden. Og måske er din chef okay med, at ikke alle dine opgaver er udført perfekt. Du bliver bedre og bedre for hver gang,” fortæller Mette. 

3. Realitetstest dine tanker. Læg mærke til, hvordan du tænker om dig selv. Hvor tit tænker du negative og positive ting om dig selv? 

Mette pointerer, at mange af os glemmer at stille spørgsmålstegn ved, om vores negative tanker er sande. Det kan være tanker som ‘Jeg er ikke så klog som de andre, og derfor må jeg altid gøre tingene ekstra godt for at være god nok’. Overvej, hvad du egentlig har af beviser for, at dine tanker er rigtige, og forsøg at formulere realistiske udgaver af de urealistiske krav. Ifølge Mette kan mere realistiske tanker være:

  • ‘Jeg arbejder så godt, jeg kan, så resultatet skal nok blive okay. Og hvis det ikke gør, må jeg bare prøve igen.’
  • ‘Jeg synes måske ikke, at jeg ser 100% perfekt ud, men jeg ser overordnet glad og pæn ud, og jeg er i gang med at arbejde med mig selv, hvilket gør mig mere glad.’
  • ‘Min veninde eller kæreste vil hellere have, at jeg er nærværende, når vi er sammen, end at jeg har forberedt stor middag og gjort lejligheden hovedrent, før han eller hun kommer på besøg.’

4. Praktiser selvomsorg. Der er grænser for, hvor meget selvkritik vi kan håndtere. Ifølge Mette er det en god øvelse at begynde at praktisere selvomsorg. “Når vi giver os selv omsorg, accept og respekt, viser vi os selv, at vi fortjener bedre end at ligge under for perfektionismens høje krav. Så det er også en vej til at stoppe perfektionismens kritiske stemme,” pointerer hun. 

Mette anbefaler, at du gør ting, der gør dig glad og eksempelvis planlægger at gøre dem som en fast ting hver uge. Accepter, at du er, som du er lige nu, og at du prøver dit bedste, selvom det tager tid. Og respekter, at du må hvile, når du har brug for det, at du også har grænser, og at du fortjener at være sammen med dine kære, selvom du ikke synes, at du er perfekt. 

“Når vi accepterer og respekterer os selv, styrker vi vores selvværd – altså vores grundlæggende følelse af at være god nok. Det modvirker også den indre perfektionist”, tilføjer Mette slutteligt. 

Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Læs mere fra samme kategori