Så mange gange om dagen skal du i virkeligheden spise

ENDELIG er der godt nyt for os, som elsker at snacke

23. september 2016 af Anna Sjostrom / iForm

Nu er der godt nyt for alle os, der elsker snacks, og som har svært ved at holde os til kun at skulle spise tre måltider i døgnet. Ny forskning viser nemlig, at flere måltider i døgnet har stor gavnlig effekt for dit hjerte.

6 om dagen

Det er ikke kun frugt og grønt, vi gerne skulle spise 6 gange om dagen. Nye studier viser nemlig, at 6 måltider om dagen kan have gavnlig effekt på hjertet. Studiet fra John Hopkins og Baltimore University har undersøgt 7000 mennesker over en 14-årig periode, hvor testpersonernes antal af måltider varierede fra 6 måltider om dagen til 1-2 måltider om dagen. 

30% nedsat risiko for åreforkalkning

Resultaterne viste, at personer, der spiste op mod 6 måltider om dagen, havde nedsat risikoen for at dø af hjertekarsygdomme som åreforkalkning med hele 30% sammenlignet med dem, der spiste 3-4 måltider om dagen. Årsagen skyldes, at kroppen kommer på overarbejde ved store måltider, og derfor skal du spise mindre portioner flere gange i døgnet. Også selvom du skulle overstige det anbefalede kalorieindtag - 2000 kalorier om dagen for kvinder.

Velkommen til nye madvaner

Hurra! Vi må gerne snacke om eftermiddagen, når tiden til aftensmaden føles ualmindelig lang. Men inden du gnasker løs, så er det vigtigt at huske, at det altså ikke drejer sig om Marsbarer, Tivolistænger og andre usunde snacks. For at få den sundhedsmæssige gevinst er det afgørende, at det er de sunde og fiberrige mellemmåltider, der holder dit blodsukker og energiniveau stabilt.