P-piller er en af de mest anvendte præventionsformer
Der findes efterhånden mange forskellige præventionsformer.© iStock

Sådan påvirker de forskellige præventionsformer din menstruation

P-piller, p-ringe og spiraler – ved du, hvordan de påvirker din cyklus?

4. december 2017 af Sarah Lyster Nielsen og Simone Overgaard Aaberg

P-piller, kondom, spiral og p-stav – der er nok præventionsformer at vælge mellem, men fællesnævneren er, at det holder uønskede graviditeter fra døren. 

Dog har hormonel og kemisk prævention såsom p-piller og spiraler ofte også andre bivirkninger og funktioner; for eksempel har de forskellige præventionsformer indflydelse på din menstruation. Men hvordan er det nu lige, de hver især påvirker din cyklus

Forskellige præventionsformer

Der findes efterhånden mange muligheder for at beskytte mod svangerskab – nogle mere velkendte og benyttede. Derfor har vi her listet otte præventionsformer og set på, hvordan den enkelte påvirker din menstruationscyklus.

1. P-piller

Med p-piller bliver din menstruation meget regelmæssig, da du jo tager dem i tre uger og derefter holder en uges pause, hvor menstruationen kommer. 

På den måde ved du altid, hvornår den kommer, og du kan i princippet også vælge at springe den over, hvis du vil; hvis du gør det, kan du dog opleve lidt pletblødning. P-pillerne letter for det meste også blødningen og smerterne, og hvis du oplever PMS, kan du også opleve, at det formindskes eller helt forsvinder.

Du kan læse mere om p-piller her.

2. Minipiller

I modsætning til p-piller giver minipillen uregelmæssige blødninger, og du kan også opleve pletblødning. Hver femte kvinde, der bruger minipiller, oplever faktisk, at deres menstruation helt stopper.

Du kan læse mere om minipiller her.

3. P-ring

Hvis du bruger p-ring, påvirker den din menstruation på samme måde som p-piller. Din menstruation bliver regelmæssig, og du kan også opleve, at du bløder mindre og har mindre ondt. 

Præventionsformer påvirker din blødning
De forskellige præventionsformer har indflydelse på din menstruation.© Getty Images

4. P-plaster

Ligesom p-piller og p-ringen gør plasteret din menstruation mere regelmæssig, og smerter og blødninger bliver mindre kraftige.

5. P-stav

P-staven kan give uregelmæssige blødninger, og hvis du oplever det, er der ikke så stor sandsynlighed for, at det bliver bedre med tiden. Hver femte, der bruger p-stav, holder helt op med at bløde.

Du kan læse mere om en p-stav her.

6. P-sprøjte

P-sprøjten kan give en del blødningsforstyrrelser, hvor du enten kan opleve at få din menstruation oftere eller i længere perioder slet ikke få din menstruation. 

7. Hormonspiral

Hormonspiralen påvirker livmoderslimhinden, så den ikke vokser, og dermed bliver din menstruation både en del lettere og mindre smertefuld, så hvis du har meget kraftige menstruationer og kramper meget, kan hormonspiralen hjælpe.

Cirka 20 procent holder faktisk helt op med at få menstruation, når de bruger hormonspiral.

Kvinde har ondt i maven under menstruation
Slemme menstruationssmerter? Så skal du måske se på andre præventionsformer.© Getty Images

9. Kobberspiral

Hvis du har en kobberspiral, kan du komme til at bløde mere, da den øger mængden af blod med cirka 50 procent, og du kan også komme til at bløde i længere tid, end du plejer. 

Dog kan det godt aftage, så det med tiden bliver mindre voldsomt, men hvis du i forvejen bløder meget eller har mange smerter, er kobberspiralen måske ikke det oplagte valg. 

Du kan læse mere om kobberspiral her.

Hvilken præventionsform skal du vælge? 

Der er flere ting, du skal tage højde for, når du vælger blandt de forskellige præventionsformer. Udover at påvirke blødningen, så kan der også være forskellige bivirkninger tilknyttet de forskellige former for prævention. 

Hvis du har brug for endnu mere hjælp til at forstå de forskellige, så kan du her læse alt om prævention, hvor du kan blive klogere på de enkelte præventionsformer. 

Kilde: Netdoktor

Vil du ikke risikere at gå glip af sundhedstips? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.