Menstruationskop
Hvem havde troet, at denne lille fætter kunne gøre livet så meget lettere?© Getty Images

9 ting, du måske ikke vidste om menstruationskoppen

Du får måske lyst til at sige: “thank you, next” til din tamponer, efter at have læst om den lille kop

28. april 2021 af Ida Storm Frøslev Hansen

En menstruerende kvinde bruger i gennemsnit 12.000 menstruationsprodukter i sit liv. 12.000! Wow! Det er jo virkeligt mange.

Har du overvejet, om dine 12.000 tamponer og bind måske skal koges ned til den lille, men uhyre populære, menstruationskop? Så er du landet det rigtige sted, for i denne artikel gør vi dig klogere på den lille fætter, der måske kan gøre dit liv meget nemmere (okay, i hvert fald i en uge om måneden, men alt tæller!). 

1. Der kan være lige så meget blod i en menstruationskop, som i tre super tamponer!no worries i forhold til at bløde igennem. 

2. Koppen lækker ikke. Nej, den er god nok. Du behøves ikke engang et lille safety-bind i trussen, når du har din kop oppe: Den er 100 procent tæt, hvis du sætter den rigtigt i (og det lover vi dig, du lærer lynhurtigt). 

3. Koppen holder i årevis. Din menstruation bliver både mere miljøvenlig og mindre hård for din pengepung, hvis du skifter de dyre tamponer og bind ud med denne engangsinvestering (okay, engangs og engangs... Den holder i hvert fald mange år!). 

4. Du kan godt bruge en kop, selvom du har hormonspiral. Nej, vakuummet kommer ikke til at suge den lille metaldims ud af dig. 

5. Der findes hele tre størrelser. Der findes både en størrelse til teenagere, de, der ikke har født vaginalt, samt de, der HAR født vaginalt. Ge-ni-alt. 

6. Du kan snildt tage en tur ned i den lokale svømmehal, når du har koppen i. Dagene, hvor menstruation saboterede en god omgang crawl eller brystsvømning (okay, okay: En afslappende eftermiddag i spa-badet), er ovre!

7. Du behøves kun tømme din kop to gange i døgnet. Jepper – også selvom du har været ude at løbe, ride, svømme eller blot har ligget hele dagen og stenet alt nyt på Netflix. To gange i døgnet er nok.

8. Den gør ikke ondt at sætte op. Var det lidt tricky første gang? Ja, det var det. Men går det helt uden problemer nu? Det kan du tro! (Psst. Et lille trick kan være at folde den som et “C”, og derefter sætte den op.)

9. Nej, den kan ikke sætte sig fast deroppe. Lad os være ærlige, vi har alle tænkt tanken: ‘Hvad nu, hvis den sætter sig fast?! Kommer der så bare til at BO en kop oppe i mit underliv?!’ Men det gør den altså ikke! Hvis du oplever, at vakuumet kan være svært at få til at slippe, kan du vrikke lidt med koppen fra side til side. Så slipper den nemt og hurtigt. 

Kilde: Simpelt.dk, Organicup.com

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Læs mere fra samme kategori