Kvinde med luft i maven ligger på en sofa
Har du luft i maven? Frygt ej! © Getty Images

Her er yogastillingen, der får ALT ud, hvis du har luft i maven

Vi tør næsten at garantere, at den virker hver gang

28. december 2018 af Michelle Andersen

Åh, det er altså SÅ ubehageligt, når maven føles som en hård ballon, som ikke vil sprænge. Der er næsten (okay, vi sagde kun næsten!) ikke noget værre end at rende rundt med luft i maven. Uanset om du er på arbejde, til fest eller ligger hjemme på sofaen med de bedste serier på Netflix, så skal den luft altså bare ud! 

Og der er heldigvis råd for at springe ballonen. Udover de her 13 tips til at slippe af med oppustet mave er der nemlig også en helt særlig yogastilling, som lader luften fise ud ad dig. Vi tør næsten garantere, at den virker hver gang (vi har i hvert fald prøvet den selv – og der virkede den overraskende effektivt...)

Sådan laver du yogastillingen

  1. Først skal du finde et sted, hvor du kan ligge dig ned på gulvet.
  2. Når du har lagt dig på ryggen, tager du begge ben op i vejret.
  3. Tag fat på indersiden af dine fødder med begge hænder, så du har en hånd på hver fod.
  4. Bliv liggende i stillingen, indtil du kan mærke, at luften siver ud ad numsen.
  5. Voila, så slap du af med den oppustede mave.

Du kan med fordel lave stillingen flere gange i løbet af dagen, hvis du døjer meget med luft i maven. Se yogastillingen herunder. 

Illustration af kvinde som ligger i yogastilling, der får alt ud
Yogastillingen der får alt luft ud ad maven – næsten hver gang. © Getty Images

Vil du ikke risikere at gå glip af sundhedstips? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Læs mere fra samme kategori