© Youtube: SiaVEVO, LadyGagaVEVO

10 højtelskede hits, der har en HELT anden betydning, end vi gik rundt og troede!

“Summer of 69” henviser faktisk slet ikke til årstallet...

3. december 2017 af Katrine Ellen Allentoft Haslund

1. Bryan Adams – Summer of 69 

... handler på ingen måde om sommeren i år 1969, men om 69'er-stillingen! Bryan dog... 

2. The Police – Every Breath You Take

... er slet ikke den kærlighedshistorie, vi troede. Den handler i stedet om en mand, der ligefrem stalker en kvinde, og holder øje med, ja, hvert et åndedrag, hun tager. 

3. Foster the People – Pumped Up Kicks

... handler om skoleskyderi. Det er ikke lige det første, vi tænker, når vi lytter til den upbeat, glade sang. Måske skulle vi have lagt mærke til teksten noget før?

“All the other kids with the pumped up kicks, you better run, better run, outrun my gun”

4. Lady Gaga – Poker Face

... handler om Gaga selv, der fantaserer om at være sammen med en kvinde, mens hun er i seng med en mand. Den havde vi ærligt talt ikke luret.

5. Bonnie Tyler – Total Eclipse of the Heart 

Her har vi egentlig ikke misforstået noget. Det er nemlig en kærlighedssang – men om vampyrer. Originaltitlen var faktisk Vampires in Love!

6. Sia – Chandelier

... handler om, hvordan en kvinde bruger alkohol til at skjule, at hun kæmper med depression.  

7. Hozier – Cherry Wine 

Ååårh, en sød sang! Eller... Den handler faktisk om fysisk vold i parforhold, så den er altså ikke helt så sød, som den lyder!

8. The Boomtown Rats – I Don't Like Mondays

... er inspireret af den sande historie om teenageren Brenda Ann Spencer, der begyndte at skyde på en skole – fordi hun ikke kunne lide mandage. 

9. Aqua – Barbie Girl

... handler i virkeligheden om mænds objektificering af kvinder. Når vi tænker over det, giver det måske meget god mening?

10. TLC – Waterfalls

... handler om konsekvenserne ved at sælge stoffer og det at få HIV fra ubeskyttet sex. Vi har vist kun lyttet efter, når de kom til omkvædet... Vandfald er jo dejlige!

Kilder: Buzzfeed.com

Vil du deltage i konkurrencer og læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Læs mere fra samme kategori