Channing Tatum | Beyoncé | Lip Sync Battle
© Casey Patterson Entertainment, Eight Million Plus Productions, Matador Content

11 hylende morsomme tidspunkter, hvor lækre Channing Tatum fik os til at dø af grin

Kan du komme igennem dem uden at grine?

10. april 2018 af Amalie Kjær Boel

Vi er stadig en smule triste over, at vores elskede Channing Tatum skal skilles fra Jenna Dewan Tatum... Nu er han single, og altså... Hvem drømmer ikke om at ligge i hans arme? Ikke nok med at han er en sprød sag at kigge på og kan smelte vores hjerter, så formår han også at give os sixpack ved at få os til at bruge alle vores lattermuskler. Altså, hvad kan han ikke? Vi har derfor samlet 11 tidspunkter, hvor han har fået os til at græde af grin.  

1. Tampon i næsen 

Channing Tatum formåede allerede at vinde vores hjerter helt tilbage i 2006, hvor han medvirkede i Step Up og She’s the Man! Ikke nok med at han er supersprød for øjet, så begyndte han også her at få os til at flække af grin. I She’s the Man er der mange gode og søde øjeblikke, men der er et helt specifikt øjeblik, der fik os til at falde ned af sofaen af grin – der hvor vi ser ham med en tampon i næsen. 

2. So... do you like cheese?

Der er endnu en scene med lækre Channing fra She’s the Man, som får os til at sprække af grin! Han er på date med en kvinde i filmen, og det går bare ikke særligt godt – tværtimod! Han spørger derfor, om hun kan lide ost... For det er jo normalt at spørge om på en date, ikke? Heldigt at han er så sød i øjeblikket.  

© Giphy

3. Channing gør det godt som prinsesse

Tilbage i 2016 åbnede Channing Tatum og Jenna Dewan Tatum ballet for anden sæson af Lip Sync Battle. Channings første sang var Let it Go af Idina Menzel – som er den kendte sang fra Frost. Ikke nok med at han mimede til den, så forførte han os alle klædt ud som Elsa fra filmen. Vores lattermuskler var helt færdige efter denne optræden. 

4. Channing Tatum burde få 12 i fysisk 

Channing Tatum har været med i ufatteligt mange tøsefilm og en del seriøse film, men i 2012 medvirkede han i filmen 21 Jump Street sammen med den sjove Jonah Hill. Channing formår at få os til at grine vores sixpack frem i denne film – og det er svært netop at finde ét sted, der er sjovest. Dog er der denne scene, hvor han ikke helt er sig selv og lige pludselig står og siger en masse underlige ting om fysisk oppe ved tavlen – som nok ikke er helt rigtige. Hvis det ikke er latterligt sjovt, så ved vi ikke, hvad er! 

21 Jump Street | Channing Tatum
© Columbia Pictures, Metro-Goldwyn-Mayer (MGM), Relativity Media, Original Film, Stephen J. Cannell Productions

5. Hans videoer på Instagram 

Hvis du ikke allerede følger Channings hylemorsomme Instagram-profil, så vil vi anbefale dig det. For han lægger dæleme en masse gode ting ud. En af hans videoer viser, dengang Magic Mike Live startede i Vegas, og Channing gik i forklædning som Elvis. Her overraskende han nogle fans med en intim oplevelse af, hvad showet gik ud på – og deres reaktioner, da de indser de står overfor Channing, er priceless

6. (I Wanna) Channing All Over Your Tatum

I 2013 medvirkede Channing i White House Down sammen med den skønne Jamie Foxx. I den anledning medvirkede de begge i talkshowet Jimmy Kimmel Live. Som reklame for filmen – og ment som en joke – lavede de sammen en virkeligt gennemført sang med en musikvideo til. Ikke nok med at Channing synger i denne sang, så danser han også. Hvis du ikke får brugt dine lattermuskler, når du ser den, så må der vist være noget galt. 

7. My name is Jeff

I 2014 kom efterfølgeren til 21 Jump Street – nemlig 22 Jump Street. Dette vidste vi alle nok godt betød, at vi ville komme til at grine endnu mere af søde Channing. Et af de sjoveste øjeblikke er helt sikkert i scenen, hvor Jonah Hill og Channing prøver at gå i forklædning for at se på nogle ulovlige produkter. Jonah spiller sej, og idet Channing skal til at snakke, så formår han at bruge en skinger stemme, og derfra er det bare ned af bakke – hvilket får os til at græde af grin! 

8. Hans fobi for dukker 

Channing har efterhånden været med i ret så mange talkshows. Et af de sjoveste interviews er fra 2014, hvor han sidder og snakker med Ellen Degeneres – her snakker de om hans fobi for dukker. Ellen viser ham en dukke, og Channing er bestemt ikke begejstret for dette scenarie, hvilket er hylende morsomt! Det skal bare ses! 

9. Hans danse-moves  

Vi ved jo godt, at han er ufatteligt god til at danse, hvilket er blevet bevist i film som Step Up – og selvfølgelig Magic Mike-filmene. I 2017 medvirkede han i filmen Kingsman: The Golden Circle, hvor han også viste et trin eller to. En bruger på YouTube har lavet en 10 minutter lang video bare med Channing der danser i en scene. Vi udfordrer dig til ikke at grine, når du ser den – da det er umuligt! 

10. Den nye Beyoncé

Som sin afsluttende sang i Lip Sync Battle mod Jenna valgte han en Beyoncé-sang. Han gik han i fuldt ud Beyoncé mode – både hår, tøj, attitude og endda samme dancemoves. Vi var, og er stadig, flade af grin hver eneste gang, vi ser videoen. Derudover kommer Beyoncé ud på scenen til sidst i nummeret, og her er hun selv ved at flække over grin over Channing. Så hvis Beyoncé har svært ved at holde masken, så har vi alle vel?

11. Hans forklædninger

Som tidligere nævnt på listen forklædte Channing sig som Elvis. Men det er ikke første gang, at han har klædt sig ud. I 2015 havde Magic Mike XXL premiere, og i den anledning havde Channing valgt at forklæde sig som en ældre marketingsmand. Han spurgte her ind til sine fans' holdninger omkring den første af filmene og sagde, at de ville se den nye film i 3D. Og hold nu helt ferie, hvor fik de en overraskende, da filmen rigtigt skulle starte. Han er en mand med masser af humor og selvironi, og vi er vilde med det – og ham! 

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Læs mere fra samme kategori