Tattoo | Woman | Paranoid | Tatovør
© iStock

11 paranoide tanker, du altid har, når du skal tatoveres

‘Sagde han seriøst lige ups?’

11. maj 2018 af Helene Hyldgaard-Jensen

1. ‘Okay, jep. Jeg gør det sgu.’ Tiden er inde til, at der skal ske noget nyt. Nogle ville måske prøve et nyt fitnesshold, men du får i stedet en tatovering – den kan vel altid fjernes igen?

2. ‘Ej, måske er det ikke så smart at vælge at få den på armen alligevel.’ Tanken slår dig selvfølgelig først efter, at den er blevet lavet...

3. ‘Butikken er da meget stilren og lækker.’ Da du skal på toilettet, bliver du dog en smule forbavset over de mange dødningehoveder og nøgne kroppe, der hænger på væggene. Hyggeligt...

4. ‘Fuck, nu blev det min tur.’ Du forstår ikke, hvordan alle andre omkring dig kan være så rolige... Du sidder seriøst og håber på at besvime og vågne op til, at det er overstået. 

5. ‘Skitsen på min arm sidder faktisk ikke liiiige der, hvor jeg pegede.’ Det er anden gang, at han har sat den forkert. Mon han bliver irriteret, hvis du spørger, om han kan rykke den én millimeter mere?

6. ‘Er det en blodklat på gulvet?’ Seriøst, hvad er det her for et sted?!

7. ‘Så jeg forkert, eller var der støv på nålen?’ Du begynder at forstå logikken ved at undgå de billige steder.

8. ‘Du fik da aldrig fortalt ham, at du ikke skulle have hjertet rundt om alligevel.’ Du tør ikke rigtigt sige det nu, for du kan se, at halvdelen af hjertet er blevet lavet...

9. ‘Undskyld, hvad sagde du, at det blev?’ Du prøver at virke cool og glad for resultatet, men 850 kroner for en halv time i den satans varme stol?!

10. ‘Åh nej, hvad var det nu, han sagde med cremen?’ Var det ikke hver halve time, at den skulle smøres ind? 

11. ‘Det er da ikke meningen, at det skal klø så forfærdeligt meget...’ Du overvejer stærkt at sove med grydelapper i nat, så du ikke vågner op til et blodbad.


Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Hvad synes mændene?