© Elizabeth Meriwether Pictures, American Nitwits, Chernin Entertainment, 20th Century Fox Television

12 ting, du helt sikkert kender, når du kommer stangstiv hjem fra byen

Du kaster dig ud i at lave gourmetmad... Det bliver til en fedtet toast

18. februar 2018 af Amalie Kjær Boel

1. Du kan ikke finde dine nøgler. Og du er faktisk heller ikke sikker på, at det er denne bygning, du bor i...

2. Du låser stille døren op og lister ind i håbet om ikke at vække nogen. I virkeligheden banker du døren op, fniser og vækker hele opgangen. Du kan altid invitere dem på efterfest, hvis de vågner! 

3. Du kaster dig ud i at lave gourmetmad... Det bliver til en fedtet toast. Du har bare kun rugbrød. Intet ost (kun ostehapsere). Intet pålæg – udover en dåse makrel. Jep, det kan sagtens lade sig gøre!  

4. Du hvisker i telefonen til din veninde, at du er kommet godt hjem. Du vækker dog din roomie, idet du i virkeligheden råber ind i telefonen.

5. Du smider dig i sengen stadig iført dit tøj fra i nat. Du kan alligevel ikke selv lyne din kjole ned... Det går vel i princippet også ind under nattøjskategorien?

6. Du siger til dig selv, at du rydder op i morgen... Din roomie synes sikkert også, at det er sjovt at lege jorden er giftig i morgen tidlig...

7. Du er ved at falde i søvn op til flere gange på toilettet. Gulvvarmen fik overtalt dig til at overnatte derude, og du vågner op med armene rundt om toiletbørsten. Fy, føj da! 

8. Du har taget en hjemløs kat med hjem under armen. Du fik ikke en fyr med hjem, så du er ensom og vælger at tage katten som en skulder at græde på. 

9. Du orker ikke at fjerne din makeup... Du kommer 100 procent til at forskrække din roomie i morgen tidlig, da du ligner Jokeren.

10. Du sender upassende beskeder til din eks-kæreste og til dit crush. Du ved egentlig godt, at det er dumt, men du kunne bare ikke lade være – det kan nogle gange være hårdt at være single... og liderlig. 

11. Du lugter af røg, og du vælger derfor at forvandle dit badeværelse til et spa... Og hvis du har overskuddet, så vækker du da lige din roomie og inviterer hende med i boblebad! Det vil hun sikkert blive glad for klokken fire om morgenen.

12. Du poster lige et lækkert selfie på Instagram. Du så hammerlækker ud, selv om billedet var uskarpt, dine øjne ikke kunne finde fokus, og du var ret så stiv. Men det skal nok få en masse likes... 

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Hvad synes mændene?