Frederikkes kagebord og Rikke Den Store Bagedyst
Vi elsker bare Den Store Bagedyst! © DR TV / Carsten Mol

12 ting, vi hvert år glæder os til at opleve i Den Store Bagedyst

Tårer, brændte kagebunde og Markus Grigos tatoverede arm...

28. september 2022 af Henny Müller Dahl

1. At høre dommerne rose deltagerne for deres flotte snit. Det er der aldrig nogen, der har komplimenteret vores kager for... 

2. Og at høre dommerne uddele ros for et flot sprøjtearbejde. Mjæh... Det er heller ikke liiige, hvad vores gæster siger, når vi serverer banankage til søndagskaffen. 

3. At undre os over de mest random udfordringer. Ligesom dengang, deltagerne skulle bage kagesvaner med en tysk gæstedommer og ud fra en tysk opskrift. Vi forstår godt, deltagerne nogle gange bliver frustrerede. Warum?! 

4. At tælle de mange gange deltagerne græder over spildt kage. Der er altid nogen, der græder. Det kan vi ikke komme udenom. Men okay, vi fælder også en tåre, når vores Amo-kageblanding brænder på. Vi forstår jer! 

5. At se deltagerne gå i panik over en brændt lagkagebund og gå i gang med at bage en ny med 45 minutter tilbage. Universet er altså også bare så uretfærdigt! 

6. At se de mange uheld. Salt, der kommer i kagen i stedet for sukker. En kage, der tabes på gulvet. En hindbærmousse, der er alt for flydende og ender på bordet i stedet for inde i kagen. Ja, der er mange ting, der kan gå galt... Og det gør de! 

7. Endnu engang at være fuldstændig forvirrede over, hvad pokker ganache, krokant eller isomalt egentlig er. Skulle vi være med i Den Store Bagedyst, ville der være mange ting i bagepensumet, vi blev nødt til at terpe.

8. At se deltagerne løbe rundt i teltet, selvom de stadig har fire timer tilbage, før deres franske mille-feuille kage skal være færdig. Rooolig, vi tror på jer! Lige indtil vi godt kan se, at der faktisk VAR god grund til at løbe for livet. Men altså, hvad ved vi?

9. At blive lige så stressede som deltagerne, når der så kun er et kvarter tilbage. Timm Vladimirs nedtælling gør også bare det hele meget mere intenst. 7... 6... 5... 4... 

10. At se dommernes rystede blikke, når de står i hjørnet og diskuterer deres bekymringer for en deltagers bagværk. Deres professionelle øjne kan altså godt spotte, at det der marcipanbånd ender med at blive mindst tre centimeter for højt. 

11. At se Markus Grigos tatoverede arm. Er det bare os, der synes, at dommeren med den tyske accent både ser bad ass og elegant ud på samme tid? Det skyldes i den grad hans seje sleeve. Ja, den der med den åbne papaya, der lidt ligner noget andet... 

12. At se deltageren med den flotteste kage blive belønnet med mesterbagerforklædet. Det er altså bare et smukt øjeblik! Så velfortjent.