Angst for edderkopper
© iStock

14 sandheder, du kender lidt for godt, hvis du (også) er rædselsslagen for edderkopper

Du har hørt sætningen: “Det er jo dem, der er bange for dig!” utallige gange

19. november 2017 af Rie Louise Kirkebjerg

1. Dit edderkop-sengetjek er det allervigtigste på din to-do-liste om aftenen, og du dropper gladeligt et Netflix-afsnit for at sikre dig, at der INGEN edderkopper er i hjemmet. Din allerstørste frygt er nemlig, at en edderkop kravler ind i dit øre, mens du sover...

2. Du har fået en utrolig evne til at tisse, tørre dig, trække ud og vaske hænder uden at se, hvad du egentlig laver, fordi du flere gange har skullet holde øje med, om en edderkop på badeværelsesvæggen nu rykkede sig. Stirrekonkurrence-skills: Level 1000.

3. HVIS det forbandede kræ forsvinder fra sit spot på væggen, går du for alvor i panik. Tandbørstningen bliver i hvert fald sprunget over i dag!

4. Du har aldrig set gyserfilmen Arachnophobia. Kender du den ikke? Lad det forblive sådan!

5. Du har hørt sætningen: “Det er jo dem, der er bange for dig! Tænk på, hvor stor du er i forhold til dem” utallige gange. Og vendt øjne lige så mange gange...

6. Du har flere gange overvejet at pakke dine ting og flytte til Antarktis, hvor der IKKE findes edderkopper. Tja, den danske sommer har jo alligevel ikke været noget at prale af, så mon ikke du ville klare temperaturen i Antarktis aka Paradis?

7. Du kommer ALDRIG til at forstå, at nogle mennesker holder kæmpeedderkopper som kæledyr. Ja, pels er nuttet på hunde og katte – ellers ikke!

8. Du har altid fået at vide, at det bringer dig lykke, hvis en lykkeedderkop lander på dig. Du får åbenbart en stærk lyst til at dræbe, når du føler lykke, så.

9. Du har fået seriøse problemer med at stole på folk, fordi flere af dine venner har været ‘sjove’ at tagge dig i billeder af edderkopper på Facebook, som du naivt har set i den gode tro om, at de nok har ville dele en sjov meme med dig. Nu er de ‘eks-venner.’

10. Du nægter at hente noget i dit kælderrum eller på loftet. Så hellere holde en thailandsk-inspireret middag for veninderne, hvor I alle sidder på gulvet og spiser, når nu du ikke liiiige kan få fat i de ekstra stole...

11. Hjemme hos dig er det aldrig synd at støvsuge en edderkop op med støvsugeren. Aldrig!

12. Hvis du elsker Harry Potter, men er rædselsslagen for edderkopper, har du et problem. I bogen Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer sprang du kapitlet om den gigantiske edderkop, Aragog, over, og i filmen holdt du dig for øjnene. Sorry, Harry!

13. Dine veninder, som (helt uforståeligt) ikke er skrækslagne for de små, klamme sataner, bliver altid udnævnt til edderkoppejægere, der skal tjekke dit hjem for edderkopper, når de besøger dig. That's what friends are for!

14. Naturens smukke, varme farver og butikkernes lækre sweaters og halstørklæder overskygger ikke det faktum, at der er flest edderkopper om efteråret. Yes, efteråret ER den absolut værste årstid.

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Læs mere fra samme kategori