1. “Det sker, når du mindst forventer det.” Jamen, så banker den store kærlighed helt sikkert på, når jeg er ved at rense min køkkenvask. Jeg må hellere huske at købe nye handsker.
2. “Er du ikke bange for, du ikke når at få børn?” Gud nej, kan jeg ikke få børn altid? Det havde jeg da sleeet ikke tænkt over.
3. “Du skulle prøve online dating. Min kærestes lillebror mødte sin kæreste derinde.” Tak for tippet. Det var jeg slet ikke klar over. Hvad var det, du kaldte det? Online…
4. “Han/hun er bare ikke klar til noget seriøst lige nu.” Okay, så personen kommer tilbage igen, eller hvad er det, du prøver at sige?
5. “Når du får en kæreste, vil du ønske, du var single.” Prøver du at fortælle mig, at du har problemer i parforholdet?
6. “Han/hun har helt sikkert bare tabt dit nummer.” Ja… lige inden vedkommende blevet røvet af den der koalabjørn i den lyserøde kjole.
7. “Du skal elske dig selv, før andre kan elske dig.” Hvem siger, jeg ikke elsker mig selv? Hvis jeg kunne, ville jeg da bare være kærester med mig selv.
8. “Du er jo mega sej. Hvorfor er du stadig single?” Jeg ved godt, at jeg er awesome, men hvad har det med noget at gøre? Selvom det sikkert er ment som et kompliment, er den bemærkning altså bare lidt fornærmende.
9. “Da jeg var på din alder, var jeg gift.” Jamen, okay så…
10. “Jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan det vil være at være alene.” Nej, men så kan jeg da nemt fortælle dig om min lørdag aften. Jeg fik både betalt regninger, gjort badeværelset rent og drukket min sidste flaske rødvin. Det var sååå hyggeligt.
11. “Du burde gå på flere dates.” Og jeg tænker, du burde gå mere ud med din kæreste. Men who am I to judge?
12. “Han/hun fortjener dig ikke.” Men hvem gør så? Suk...
13. “Der er så mange skønne fisk i havet – hvorfor møder du aldrig nogen?” Måske fordi du aldrig præsenterer mig for nogle af alle de skønne fisk, du åbenbart møder?
14. “Måske er du bare for kræsen?” Ja, måske.