© iStock

3 sjove festlege, der er geniale inden byturen

Savner du lidt inspiration til at pifte festen op? Så har Woman inspiration til dig

9. marts 2019 af Sara Møller Christensen

Synes du, det kan være lidt trivielt at gå til fest med de samme hoveder hver weekend? Trænger du til lidt forandring? Eller kunne du bare godt tænke dig en ny måde at fulde dig på? Så kig med her.

Vi har nemlig samlet tre sjove festlege, som du og vennerne kan give jer i kast med over en øl eller to! Så frem med shots, øl og drinks, og hyg jer med de geniale festlege, der sætter gang i festen fra start. 

Venner drikker shots
Frem med shots, for her kommer de sjoveste festlege!© Getty Images

1. Margretheskål som festleg

I skal minimum være fire for at kunne lege denne sjove festleg, og I skal deles ind på to eller flere lige store hold.

  • Trin 1: Alle får en bunke sedler, hvorpå de skriver navnene på nogle personer, der er kendt af alle deltagere. Det må gerne være opdigtede “personer” som Anders And, og det må også gerne være nogen, der ikke er kendisser, bare alle i legen ved, hvem de er. Når I ikke kan finde på flere navne, smider I alle sedlerne i en skål – deraf navnet på legen.
  • Trin 2: Holdene skiftes til at skulle gætte så mange navne som muligt på et minut. En person fra holdet rejser sig op og trækker et navn fra skålen. I første runde må I sige alt undtagen vedkommendes navn. Hvis man alligevel kommer til at sige det navn, der står på kortet, giver det et minuspoint – det samme sker, hvis I bliver nødt til at melde pas på en seddel. Når der er gået et minut, tæller I sammen, hvor mange personer I gættede, og de giver et point hver. Sådan fortsætter I , til skålen er tom.

  • Trin 3: Alle sedlerne ryger op i skålen igen, og runde to kan begynde. Her må I kun bruge ét ord til at beskrive den person, der står på sedlen. I tredje runde må I slet ikke sige noget, men kun mime personen. Alternativt kan I lave en runde, hvor I skal prøve at stave personens navn med bagdelen.
  • Trin 4: Når I har været igennem alle runder, tæller I sammen, hvem der har fået flest point, og det er – overraskende nok – vinderne!

Venner skåler i øl
Magretheskål er en festleg, der sætter gang i festen. © Getty Images

2. Svar med et spørgsmål

Det lyder næsten for simpelt til at være sjov, men I kan altså komme til at sige nogle mærkelige ting på tid.

Drukspillet handler om KUN at svare hinanden med spørgsmål. 

Peg på en spiller og sig for eksempel “Spiser du kød?” Herefter skal vedkommende pege på en anden og stille et spørgsmål som “Skal du med hjem i aften?”. 

Få tempoet op og bund jeres drinks, når I kløjs i sætningerne. Superenkelt. Supersjovt.

Fest venner
Denne enkle festleg er virkelig sjov.© Getty Images

3. Sprængt blære – den rigtig sjove festleg!

Kender du Sprængt blære? Det er et ølspil, hvor I skiftes til at trække et kort, og hvert kort har en betydning. En af reglerne er, at du ikke må gå på toilettet, før du får et tissekort, deraf navnet.

Spillet er såre simpelt: I skal bruge et spil kort, og så skal I ellers bare give hver kort en regel, der skal følges, når kortet bliver trukket. Den lette version er at sige, hvor mange tåre I skal drikke ved et givent kort + hvilket kort er tissekortet, men spillet kan sagtens spices op, så det bliver både sjovere og mere personligt, ved at give kortene særlige betydninger.

Her er en række forslag til, hvad de forskellige kort til festlegen kan betyde:

  • Jeg har aldrig...: du siger noget, du aldrig har gjort, og dem, der HAR gjort det, skal drikke.
  • Kåring: Den, der trækker kortet, laver en titel a la: “Hvem er klogest?” eller “Hvem scorer i aften?” På 1-2-3-nu peger alle på den, de synes, og den, der får flest stemmer, skal drikke.
  • Sandhed eller konsekvens: Den gamle leg fra folkeskolen, hvor man enten skal svare på et spørgsmål eller udføre en udfordring, er stadig sjov - især når der er alkohol involveret.
  • Regelkort: Indfør en regel om, at alle skal kaldes navnet på den berømthed, de minder mest om, eller at man skal kysse med personen til venstre for sig, hvis man drikker med højre hånd. Kun fantasien sætter grænser.

  • Straffekort: Inden spillet går i gang, vælger I, hvad straffen skal være for at trække dette kort. Til gengæld får den, der trækker det, lov til at vælge næste straf. Upassende facebook-opdateringer eller udfordringer på den følgende bytur er gode bud.
  • Komplimentkort: Ros en af dine medspillere. Til gengæld skal vedkommende drikke en tår bagefter.
  • Fællesskål: Udbring en skål for aftenen, en kommende begivenhed eller hinanden. Det er hyggeligt, og alle drikker.

Denne leg minder meget om den klassiske festleg Vandfald, som vi samlet reglerne til her.

Venner drikker alkohol
En festleg kan sætte gang i enhver fest. © Getty Images

Flere sjove festlege

Hvis I allerede kender disse sjove festlege, har vi samlet de bedste, vildeste og sjoveste drukspil til din fest her, og der er helt sikkert også en masse inspiration at hente til festens underholdning. I kan også bruge vores mere end 100 hvem i dette rum spørgsmål!

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.